Søg i artikler fra Nyt & Sundt
Udgivet:
februar 2018

Endometriose – en tabubelagt sygdom

Omkring ti procent af alle kvinder lider af endometriose. Sygdommen giver stærke smerte under menstruation. Den kan gøre det svært at blive gravid. Desuden kan den føre til kroniske, til tider invaliderende, smerter.

Du er kvinde mellem 20 og 50 år. Når du menstruerer, har du stærke smerter, måske så voldsomme, at de forhindrer dig i at gå på arbejde. Du oplever en udtalt træthed under menstruation og i op til en uge efter, også selv om du ikke synes, du har grund til at være det. Og så gør det ondt øverst i skeden under sex.

Måske slår du dig til tåls med, at det hører med til at være kvinde, også fordi din mor og din søster har det på samme måde. Men med de symptomer er der stor sandsynlighed for, at du tilhører den gruppe af kvinder i den fødedygtige alder, der lider af endometriose. Hvor mange, der er ramt af lidelsen, vides ikke.

Hvad er endometriose?

Mikkel Seyer-Hansen er overlæge på Århus Universitetshospital. Han har en ekspertuddannelse i endometriose og arbejder udelukkende med den lidelse.

Han forklarer: - Ved endometriose sker der det, at noget af den slimhinde, som udstødes fra livmoderen under menstruation, løber ud i bughulen i stedet for ud gennem skeden. Der er med andre ord tale om en slags ’baglæns menstruation’.

Det ’vildfarne’ slimhindevæv sætter sig fast i bughulen. Her opfører det sig på samme måde, som hvis det sad i livmoderen. Det bliver påvirket af de hormoner, som kroppen producerer i løbet af en menstruationscyklus, og det medfører blødning i bughulen.

Noget af det kan kroppen så at sige selv rydde op og fjerne. Men det, der bliver tilbage, sætter sig fast i tarmenes vægge, på livmoderen og æggestokke, på urinblæren og lige over skeden. Her danner det sammenvoksninger og arvæv. Derudover kan der dannes cyster på æggestokkene.

Des flere menstruationer, des mere væv kan sætte sig fast i bughulen.

Ondt i maven
Har du symptomer på endometriose, skal du tage det op med din egen læge.

- Efterhånden kommer der flere sammenvoksninger og mere arvæv. Og flere symptomer kommer til, så som forstoppelse og smerter ved vandladning, forklarer Mikkel Seyer-Hansen.

En tabubelagt sygdom

Har du symptomer, som kan tyde på endometriose, skal du tage det op med din egen læge – også selv om det kan være svært.

-Det er min erfaring, at det for mange kvinder, især de yngre, er et tabu, fordi de stiller så store krav til sig selv. De vil gerne kunne det hele, leve et aktivt liv, gøre karriere og have et spændende sexliv, og i den fortælling passer det ikke så godt ind at tale om kraftige menstruationssmerter, træthed og smerter under samleje, fortæller Mikkel Seyer-Hansen.

Samtidig findes der læger, som ikke er så opmærksomme på sygdommen. Studier fra Tyskland viser, at det i gennemsnit tager ti år, før en kvinde får stillet diagnosen fra første gang, hun er til læge med de kraftige menstruationssmerter.

- Der er en tendens til, at man normaliserer smerterne, og at man derfor ikke bliver undersøgt tidligt i forløbet. Dermed er der risiko for, at lidelsen udvikler sig til kroniske, måske endda invaliderende smerter, siger Mikkel Seyer-Hansen.

Behandling med hormoner

Hvis du får konstateret endometriose, så vil man først behandle med smertestillende medicin og hormonbehandling. Gigtmedicin, også kaldet NSAID, har den effekt, at den mindsker sammentrækningerne i livmoderen, når slimhinden bliver afstødt. Generelt er det et godt smertestillende til menstruationssmerter. Ipren er et eksempel på et NSAID præparat.

Hormonbehandlingen består i p-piller, typisk uden pauser, så menstruationerne helt ophører. Den kan også bestå i minipiller og i hormonspiral. De to former for prævention så at sige overtager kroppens naturlige hormonproduktion, så den danner mindre østrogen eller slet ingen. Dermed bliver blødningerne fra livmoderslimhederne, både i livmoderen og i bughulen, mindre – eller ophører helt. Det bremser udviklingen af arvæv og sammenvoksninger.  Hormonspiralen mindsker menstruationsblødningen uden at påvirke kvindens egen hormonproduktion.

Hvis smerte- og hormonbehandling virker så godt, at du kan leve et normalt liv, er det fint, og man vil ikke foretage sig yderligere. Det er tilfældet for ganske mange af kvinderne med endometriose.
Men hvis det ikke hjælper i tilstrækkelig grad, så skal du henvises til yderligere undersøgelser, enten hos en gynækolog eller på en gynækologisk afdeling.

- Det er med andre ord ikke en løsning at skrue mere og mere op for den smertelindrende medicin – og eksempelvis tage morfinlignende stoffer for at kunne udholde smerterne, understreger Mikkel Seyer-Hansen.

Man kan også selv gøre noget for at mindske symptomerne.

- Vi ved, at regelmæssig motion kan lindre smerterne. Samtidig er det godt at spise sund og varieret kost, især grøntsager, magert kød og fisk, fordi vitaminer og fibre er med til at styrke kroppens evne til at bekæmpe betændelsestilstande, siger overlægen.
Nogle oplever at sukker forværrer deres symptomer, så man kan overveje at skrue ned for de søde sager.

Undersøgelse

Den indledende undersøgelse er en almindelig gynækologisk undersøgelse, hvor det er specielt vigtig, at lægen mærker godt efter oppe på bagsiden af livmoderhalsen. Desuden vil man typisk undersøge for endometriose med en ultralydsscanning. Alle gynækologer kan genkende endometriosecyster på æggestokkene. Hvis der er mistanke om endometriose i tarmen, i blæren eller i toppen af skeden, skal man henvises til en af de højtspecialiserede centre for endometriose,
fortæller overlægen.

Hverken den manuelle undersøgelse eller ultralydsscanningen kan give et helt klart billede af endometriose-forandringerne. Hvordan det helt præcist står til, er først muligt at konstatere ved en operation.
Hvis man har mange smerter og komplikationer pga. endometriosen, kan operation komme på tale. Operation kan i mange tilfælde give en udtalt bedring i livskvaliteten, men man skal altid overveje operation nøje. Der er komplikationer forbundet med alle operationer og jo mere kompliceret en operation er – jo flere komplikationer vil der i teorien kunne opstå.

- Når vi fjerner endometriose i tarmen, kan kvinden risikere at skulle have en midlertidig stomi, hvor afføring ledes ud gennem maven til en pose. Derfor informerer vi meget indgående om de komplikationer, der kan opstå. Og så er det op til kvinden i samråd med os at afgøre, om hun ønsker en operation, siger Mikkel Seyer-Hansen.

I stedet for at operere kan behandlingen bestå i at regulere hormon- og smertebehandlingen for at finde frem til præcis kombination, der virker bedst. Desuden kan man lære sig nogle metoder til at leve med kroniske smerter, såkaldte coping-strategier.

Svært at blive gravid

Endometriose kan have betydning for, om man kan blive gravid. De fleste bliver dog naturligt gravide, det tager bare længere tid. Andre kan blive hjulpet med en operation, hvor man eksempelvis fjerner nogle af sammenvoksningerne eller en cyste på en æggestok. Og andre igen kan kun blive gravide med reagensglasbefrugtning eller IVF-behandling, som det også kaldes.

Der er desværre også kvinder, som ikke bliver gravide. Hvor svært eller let det er, afhænger af, hvor udbredt endometriosen er. De præcise tal for, hvor mange kvinder der bliver naturligt gravide og henholdsvis har brug for hjælp, kender man ikke. Men man ved, at omkring 30 procent af de kvinder, der går i fertilitetsbehandling, har endometriose.

Læs mere

I meget sjældne tilfælde er endometriose også fundet på lunger og på mellemgulvet. Du kan læse mere på Endometriose Foreningens hjemmeside: endo.dk

Symptomer på endometriose

  • Stærke smerter under menstruation
  • Kraftige blødninger
  • Smerter i forbindelse med ægløsning
  • Udtalt træthed i menstruationsperioden og op til en uge efter
  • Smerter under samleje
  • Svært ved at blive gravid
  • Kan udvikle sig til kroniske smerter

Kilde: Mikkel Seyer Hansen
 

Hyppighed af endometriose

  • 8 – 10 % af kvinder i den fødedygtige alder

Kilde: Mikkel Seyer-Hansen

Behandling af endometriose

  • Smertestillende tabletter
  • Hormonbehandling som mindsker kroppens østrogenproduktion
  • P-piller uden pauser – stopper menstruationer
  • Hormonspiral – begrænser blødning ved menstruation
  • Minipiller – begrænser blødning ved menstruation

Kilde: Mikkel Seyer-Hansen

Hvor kan jeg blive behandlet?

  • Egen læge
  • Gynækologisk klinik
  • Gynækologisk afdeling på sygehus

Kilde: Mikkel Seyer-Hansen

Nyt & Sundt - Ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt er et elektronisk nyhedsbrev der udkommer 4 gange årligt. Nyhedsbrevet produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet, og har ophavsret til artiklerne.

Nyt & Sundt er gratis for medlemmer. Hvis du er interesseret i at modtage det på e-mail, skal du logge ind på sygeforsikring.dk og tilmelde dig. Her kan du også skrive, hvis du har kommentarer, ris eller ros til Nyt & Sundt.

Næste nummer af Nyt & Sundt udkommer i september 2019.



Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen ”danmark”s holdning til et givent emne.