Find dig ikke i stærke menstruationssmerter

Invaliderende menstruationssmerter, der kan påvirke både studie-, arbejds- og familieliv er langt fra et ukendt fænomen for kvinder i den fertile alder. Nogle har lidt af det hele livet, imens andre først får smerter, når de er blevet voksne. Med den rette hjælp kan du få minimeret og nogle gange helt undgå de til tider meget smertefulde menstruationer. Men hvor slemme skal dine smerter være, før der skal gøres noget?

– Når almindelige smertestillende i håndkøb ikke er nok, er det et tegn på, at der skal gøres noget. Også hvis det har stor indflydelse på din tilværelse, du har sygemeldinger, bliver socialt isoleret, undgår sex, fordi det gør ondt ved samleje, og hvis du har problemer med maven, som forstoppelse, diarré, kvalme, oppustethed og ikke kan ligge på maven, forklarer Martin Rudnicki, professor i gynækologi og obstetrik ved Odense Universitetshospital, OUH, og Klinisk Institut, Syddansk Universitet, hvor han har særligt ansvar for minimal invasiv kirurgi og endometriose.

Vigtigt at række ud - og blive ved

Martin Rudnicki ser de hårdest ramte patienter og ved, hvor hårdt kvinder kan blive ramt af menstruationssmerter. Ifølge Martin Rudnicki starter problemet allerede hos den praktiserende læge, som ofte ikke har de nødvendige værktøjer til at hjælpe kvinden med at tackle og behandle menstruationssmerterne.

Hvis man ikke føler sig hørt hos den praktiserende læge, må man blive ved.

Samtidigt understreger han, at du som kvinde ikke skal finde dig i at have ondt i underlivet hver måned året rundt.

– Hvis man ikke føler sig hørt hos den praktiserende læge, må man blive ved. Man har et problem, og det løses ikke bare ved, at lægen overhører det. Men jeg tror efterhånden, at der er en større forståelse for det her problem hos de praktiserende læger, som til gengæld burde have mere hjælp til at finde ud af, hvornår der skal gøres noget. Jeg tænker, hvordan kan vi hjælpe dem med at stille den rigtige diagnose? Her er vi ikke gode nok, konstaterer Martin Rudnicki og forklarer, at de praktiserende læger mangler redskaber til at stille en diagnose, når en kvinde kommer med stærke menstruationssmerter.

På OUH har man udviklet spørgeskemaer, som lægerne bruger til at forstå patientens tilstand. På den måde ved de, hvilke symptomer de skal gå efter. Det er lignende skemaer, der ifølge Martin Rudnicki, kunne være behov for hos de praktiserende læger.

Genetikken som årsag

Det er ikke præcist klarlagt, hvad årsagen til de smertefyldte menstruationer er. Men Martin Rudnicki og hans kolleger, som forsker i årsagerne bag smerterne, tror mere og mere på, at den skal findes indenfor genetikken, og at den udvikler sig allerede tidligt i fosterstadiet.

Forestil dig, at du indeni din mors mave udvikler dig fra to celler til et helt individ. Der sker altså en mangedobling af dine celler, og under denne proces er der en risiko for, at delingen kan gå skævt. Martin Rudnicki må konstatere, at de slet ikke tidligere har været opmærksomme på, at du i denne højrisikoperiode i den tidlige graviditet kan blive påvirket af faktorer udefra. Det gælder alt fra giftstoffer i naturen til rygning og til toksiner generelt.

– I fremtiden skal vi altså være langt mere opmærksomme på, hvad der findes omkring os, og hvad der kan påvirke os. En defekt i din genmasse kan således sammen med andre forhold som arv og nok også de mikroorganismer eller mangel på samme, som findes i kroppen, medføre, at nogle f.eks. udvikler endometriose. Her vil den påvirkning, der er sket tidligt i fostertilværelsen så medføre, at din menstruation irriterer og giver en betændelseslignende reaktion i bughinden, når blodet ikke blot løber ud i skeden som menstruation, men også ind i bughulen via dine æggeledere. Det er begyndelsen til endometriose – den meget smertefulde inflammatoriske sygdom, fortæller Martin Rudnicki, som sidder i et referencecenter for både endometriose og muskelknuder.

Læs også: Endometriose - en tabubelagt sygdom

Lyt til podcasten: Endometriose: ”Jeg havde en knude af væv på maven på størrelse med en bordtennisbold”

For langt de fleste med menstruationssmerter, som Martin Rudnicki og hans kolleger ser, skyldes smerterne endometriose, som rammer helt op mod 6-10 procent kvinder i den fødedygtige alder. Men selve risikoen for at arve sygdommen fra mor til datter er relativt beskeden. Der findes nogle store studier fra Island, som viser, at arveligheden for endometriose ligger på omkring de to til fem procent. Resten må skyldes faktorer, vi ikke kender til, og så noget i vores arvemasse, der formentligt bliver påvirket tidligt i graviditeten.

Fra fosterstadiet og til den første menstruation er skaden altså nok allerede sket. Når først du får din menstruation, vil kroppen være meget mere robust mod det, den kan blive påvirket af udefra, da den er blevet vaccineret, har mærket en stimuli af virus, osv. Så din krop vil kunne håndtere mere som voksen end i den sårbare fostertilværelse.

Hvem rammes af stærke menstruationssmerter?

På Odense Universitetshospital oplever de, at smerter også kan ramme forskelligt. Nogle rammes hårdere end andre, og hos nogle finder de aldrig årsagen til smerterne, selvom kvinderne bliver scannet med både ultralyd og med MR-scanning. Nogle kan tåle store smerter, imens andre kan få ondt af blot en lille ændring i bughinden. Det er en ting, Martin Rudnicki forklarer, at de ikke har været så fokuseret på, men at de er ved at blive det.

Forskellen i, hvordan smerterne rammer, skyldes, at vi er forskellige i vores neurogene respons på smerter. Det vil sige, at selvom du f.eks. har et meget lille område med endometriose og en meget lille betændelsesreaktion, så kan du være blevet påvirket, så din nerverespons og smerteoplevelse er meget større hos dig, end det vil være hos en anden. Det er nogle af de teorier, man arbejder med, men ifølge Martin Rudnicki mangler der også meget forskning på området omkring smerter.

– Et eksempel, jeg havde, var en 27-årig kvinde, som kom til mig, fordi hendes praktiserende læge havde fundet nogle lidt skæve nyretal. Hun havde ingen smerter ved menstruation, var meget velbefindende og hun blødte regelmæssigt. Hun tænkte, at der ikke var nogle problemer. Men hendes ene nyre var aflukket og gået til grunde pga. af endometriose, hvor der var svær indvækst. Og så har jeg siddet med en anden, hvor vi har fundet et lillebitte element af endometriose. Hun er sygemeldt og kan ikke varetage sit arbejde, og vi har endda fjernet det, men hun har stadigvæk ondt. I dag har vi ikke alle forklaringer på det, men det kan altså være rigtigt svært at vide, hvordan vi præcist skal håndtere det, konstaterer Martin Rudnicki.

Hormonbehandling er første valg

Behandlingen af stærke menstruationssmerter er for langt de fleste simpel. Lægerne anbefaler nemlig hormonbehandling i form af p-piller, minipiller eller spiral, som din egen læge sagtens kan iværksætte. Det er først, når det ikke fungerer, at man siger, at der må noget mere til på en specialiseret afdeling på et hospital, hvor man så blandt andet undersøger for endometriose. Her er den primære guideline for hele verden, at endometriose diagnosticeres tilfredsstillende med en ultralyds- eller MR-scanning, og hvis lægerne finder nogle forandringer, opererer de med kikkertoperation. Men principielt set mener Martin Rudnicki, at man skal prøve at undgå så mange af de her operationer som muligt og så se, hvor godt kvinderne kan få det med en mere konservativ tilgang – selvfølgelig uden at gå på kompromis med, at kvinden godt kan have en svært invalideret dagligdag.

Det er meget individuelt og afhængigt af, om kvinden har endometriose eller ej, hvornår den enkelte får menstruationssmerter. Smerterne kan altså udvikles allerede ved første menstruation eller som voksen.

– I går havde jeg en patient, som havde født to børn, og som altid havde haft det godt. Efter anden graviditet var hun begyndt at få ondt. Hun var 37 år og havde udviklet endometriose, men havde aldrig tidligere haft problemer. Andre fortæller, at de har haft ondt siden første menstruation. Men det er jo det, der er problemet, at der ikke er nogen standard, hvor man kan sige, at så har du det, fordi du lige præcis har de symptomer. Smerterne opstår altså på baggrund af den måde, din krop reagerer på og ikke nødvendigvis afhængig af, om og hvor syg du er, forklarer Martin Rudnicki.