Hvorfor bliver vi fanget i afhængighed?

Afhængighed forbindes ofte med alkohol og stoffer, men det kan også handle om for eksempel spil, skærme, arbejde, sukker eller shopping. Noget, der måske begyndte som nydelse, afledning eller en måde at få ro på, kan gradvist komme til at fylde så meget, at det går ud over resten af dit liv.

For at forstå, hvorfor vi kan blive fanget i afhængighed, skal vi se nærmere på de mekanismer, der ligger bag. For afhængighed handler ikke kun om viljestyrke – men om et samspil mellem din hjerne, dine følelser og de livsbetingelser, du lever under.

Hvad er afhængighed?

Afhængighed kan ikke defineres entydigt. Der findes mange former, og derfor er der også forskellige diagnoser og kriterier. Alligevel er der nogle fællestræk.

Jakob Linnet er psykolog, forfatter og arbejder med afhængighed både som forsker på Syddansk Universitet og i sin klinik. Han peger på, at det afgørende for at udvikle afhængighed er, når en adfærd begynder at dominere dit liv.

– Det centrale er, at du bliver så optaget af noget, at det går ud over dit funktionsniveau. Du begynder at tilsidesætte arbejde, relationer eller andre vigtige områder i livet.

Meget af det, du gør i hverdagen, er vaner – gentagne handlinger, som hjælper dig med at handle automatisk og sparer hjernen for energi, for eksempel når du tager tøj på eller kører bil. En vane bliver først et problem, når den begynder at tage over, gentages trods negative konsekvenser og går ud over dit liv. Så kan der være tale om afhængighed.

Det er den psykiske afhængighed, der er den sværeste at bryde, og det er også derfor, afhængighed klassificeres som en psykisk lidelse.

Det kan for eksempel være, at du drikker og ikke får hentet dine børn, eller at du spiller så meget, at du ikke får gennemført din uddannelse. Men det kan også være mere skjult, hvor du gradvist mister overblik, trækker dig fra relationer eller ikke får gjort det, du egentlig har besluttet.

Ofte vil du også opleve gentagne og mislykkede forsøg på at stoppe. Samtidig kan du begynde at lyve om eller bagatellisere, hvor meget det fylder.

Hvad kan du blive afhængig af?

Traditionelt har vi talt om afhængighed af rusmidler som alkohol, tobak, hash, kokain og amfetamin. Men i dag ved forskerne, at afhængighed også kan knytte sig til adfærd.

Afhængighed af pengespil, også kaldet ludomani, er et kendt eksempel, og computerspilsafhængighed, også kaldet Gaming Disorder, er også blevet anerkendt som en selvstændig diagnose. Derudover kan aktiviteter som arbejde, shopping, træning, brug af sociale medier eller porno udvikle sig til afhængighedslignende mønstre. Det gælder, hvis adfærden begynder at tage over, gentages trods negative konsekvenser og går ud over din trivsel og hverdag.

Du kan også opleve en stærk trang til bestemte fødevarer som sukker. Det er ikke en officiel diagnose, men hos nogle kan det udvikle sig til et mønster, der minder om afhængighed og får konsekvenser i hverdagen.

Når hjernen lærer dig at ville have mere

En vigtig nøgle til at forstå afhængighed ligger i hjernen. Her spiller det såkaldte belønningssystem en central rolle. Det er med til at styre, hvad du får lyst til at gentage, fordi det registrerer, hvad der føles godt eller meningsfuldt.

Hjernen fastholder dig i en følelse af at være lige ved, og det er med til at holde adfærden i gang.

Dopamin er et signalstof i dette system, som hjælper dig med at lære, hvad der er værd at opsøge. Det hænger tæt sammen med motivation, vaner og forventningen om noget positivt. Dopamin frigives allerede i forventningen om en belønning.

- Du kan sammenligne det med at have skrevet en opgave, du selv synes er god. Allerede før du får karakteren, kan du mærke en forventning om, at karakteren bliver god. På samme måde kan du, hvis du spiller, opleve en intens spænding ved tanken om at vinde – også selvom du ofte taber. Hjernen fastholder dig i en følelse af at være lige ved, og det er med til at holde adfærden i gang, siger Jakob Linnet.

Når følelserne styrer

Afhængighed hænger også tæt sammen med dine følelser. Det kan være en måde at regulere din indre tilstand på. Hvis du er ked af det, stresset, urolig eller træt, kan det føles lindrende at gøre noget, der ændrer følelsen – i hvert fald for en stund.

- Hvis du bruger en adfærd til at regulere dine følelser, kan den hurtigt blive en strategi, du gentager. Og så er du i gang med en proces, der kan udvikle sig til afhængighed, forklarer Jakob Linnet.

Det kan være, at du drikker for at slappe af, spiller for at slippe for bekymringer eller arbejder for ikke at mærke uro eller utilstrækkelighed. På kort sigt virker det. Men på længere sigt fastholder det dig i mønsteret, fordi det, der ligger bag, ikke bliver håndteret.

Hvem er i risiko?

Afhængighed kan ramme alle, men nogle har en større sårbarhed end andre.

- Vi taler om en biopsykosocial forståelse, fordi både gener, opvækst og individuelle forskelle spiller ind, siger Jakob Linnet.

Hvis du vokser op i en familie med afhængighed, kan det øge din risiko. Men det er ikke givet, hvordan det påvirker dig. Nogle udvikler samme type afhængighed af for eksempel alkohol, mens andre går i en helt anden retning – for eksempel ved at undgå alkohol. Nogle udvikler i stedet afhængighed af spil eller andet.

Samtidig findes der også mennesker, der vokser op uden afhængighed omkring sig og alligevel udvikler det senere i livet.

Fysisk og psykisk afhængighed

Når det gælder rusmidler, skelnes mellem fysisk og psykisk afhængighed.

Den fysiske afhængighed handler om kroppens reaktion, når du stopper med et stof. Du kan få abstinenser, som typisk aftager inden for få dage.

Den psykiske afhængighed er mere vedvarende. Den handler om trangen, tankerne og de vaner, du har opbygget.

- Det er den psykiske afhængighed, der er den sværeste at bryde, og det er også derfor, afhængighed klassificeres som en psykisk lidelse, siger Jakob Linnet.

De første tegn

Afhængighed udvikler sig ofte gradvist. Du lægger måske først mærke til, at du tænker mere og mere på det, du er optaget af, og begynder at planlægge din dag efter det.

Du kan også opleve, at du bliver mere irritabel, hvis du forsøger at begrænse dig, eller at du gentagne gange prøver at stoppe uden at lykkes. Samtidig kan du få brug for større mængder for at opnå den samme effekt, og du kan begynde at skjule eller nedtone, hvor meget det fylder.

Efterhånden kan det påvirke din hverdag. Du mister måske overblik, får sværere ved at leve op til dine forpligtelser eller bliver mere mentalt fraværende i dine relationer.

Hvornår skal du søge hjælp?

Det kan være svært selv at opdage, hvor alvorligt problemet er, fordi meget af adfærden er blevet automatisk.

- Hvis du oplever, at din adfærd skaber problemer i dit liv, og du ikke kan ændre det, er det en god idé at søge hjælp, siger Jakob Linnet.

Behandling af afhængighed kan foregå forskellige steder: hos egen læge, hos en psykolog/psykoterapeut eller på et behandlingssted med speciale i den relevante form for afhængighed. Du kan starte med at gå til din egen læge eller henvende dig direkte til et behandlingssted. For mange er første skridt at erkende, at der er et problem – og det kan tage tid.

Behandling af afhængighed

Der findes effektive behandlingsmetoder, og du kan komme ud af afhængighed. En af de bedst dokumenterede er kognitiv adfærdsterapi, hvor du arbejder med de tanker og mønstre, der ligger bag din adfærd.

Et afgørende første skridt er at blive opmærksom på, hvad der sker før handlingen. For inden du handler, er der ofte en kæde af tanker, følelser og kropslige reaktioner, der leder frem til den.

– Du kan kun ændre det, du er opmærksom på. Jo tidligere du opdager, hvad der er i gang, desto lettere er det at bryde mønsteret, siger Jakob Linnet.

Det kan også være en stor hjælp at ændre dine omgivelser. Hvis du for eksempel ikke har alkohol i hjemmet, bliver det sværere at falde i. På den måde bliver det lettere at forebygge adfærden, før den går i gang.

- Samtidig er det vigtigt, at du finder nye måder at håndtere det, du tidligere brugte afhængigheden til. Hvis du er træt, har du brug for hvile. Hvis du er stresset, har du brug for støtte eller hjælp. Hvis du er ked af det, har du brug for kontakt til andre mennesker. Du kan ikke løse de tilstande ved at drikke, spille eller flygte ind i en anden adfærd.

En vigtig del af arbejdet er også at blive bevidst om de tanker, der driver adfærden. Mange oplever, at de fortæller sig selv ting, som egentlig ikke holder – for eksempel at de godt kan “tillade sig lidt”, fordi de har holdt pause i en periode. Her handler det om at lære at genkende og udfordre de tanker, så du ikke automatisk handler på dem.

Hvad kan dine pårørende gøre?

Ofte er det ikke dig selv, men dine nærmeste, der først opdager, at noget er galt. De kan lægge mærke til, at du er mere fraværende, irritabel eller rastløs, eller at du har sværere ved at tage dig af dine daglige opgaver.

Ifølge Jakob Linnet kan det være en hjælp, hvis dine pårørende tager det op på en rolig og konkret måde:

– Det vigtigste er, at de fortæller, hvad de lægger mærke til, og hvordan de oplever, at du har det.

De kan for eksempel pege på ændringer i din adfærd eller trivsel uden at bebrejde dig. Samtidig kan de opfordre dig til at søge hjælp – for eksempel ved at kontakte en læge eller et behandlingssted.

- I mange tilfælde starter motivationen udefra. Måske ønsker du ikke i første omgang at ændre dig for din egen skyld, men fordi du er bange for at miste noget vigtigt – som dine relationer eller din familie. Over tid kan den ydre motivation udvikle sig til en indre motivation, hvor du selv ønsker forandring, siger Jakob Linnet.