Nikotinposer: Den skjulte afhængighed blandt unge

Omkring 14 procent af de 15-29-årige bruger i dag et røgfrit nikotinprodukt enten dagligt eller lejlighedsvist, og andelen er stigende. Det mest populære røgfri nikotinprodukt er de små, hvide nikotinposer. Ved første øjekast kan nikotinposer måske virke som et mindre skadeligt alternativ til cigaretter, fordi de ikke involverer røg og tobak. Men billedet er mere nuanceret – og mere bekymrende. Sådan lyder det fra Charlotta Pisinger, læge og professor i tobaksforebyggelse ved Syddansk Universitet.

- Nikotinposer er ikke et harmløst alternativ. De kan være endnu mere afhængighedsskabende end cigaretter, og vi ser en række sundhedsmæssige konsekvenser, som mange unge slet ikke er klar over, siger Charlotta Pisinger.

En ny strategi fra tobaksindustrien

Danskerne ryger mindre end nogensinde før. Hvor 80 procent mænd røg dagligt i 1950’erne, er det i dag kun 10 procent. Den markante nedgang i rygning er ikke opstået af sig selv. Den skyldes mange års forebyggelse, oplysning og regulering. Men det har samtidig tvunget tobaksindustrien til at tænke i nye baner.

Nikotinposer er et resultat af det. De er små, hvide poser, som placeres under overlæben, hvor nikotinen optages gennem slimhinden. De lugter ikke, de udvikler ikke røg, og de kan bruges næsten overalt – også steder, hvor rygning er forbudt.

- For bare 10 år siden var der få unge danskere, der kunne forestille sig at bruge snus, som nikotinposer ofte forveksles med. Mange syntes, det virkede ulækkert. Men produkterne har ændret sig. De er blevet tyndere og mere diskrete. Der er ikke længere “snussovs”, og poserne er designet, så de næsten ikke ses under læben, siger Charlotta Pisinger. Med snussovs menes, at de ikke længere afgiver den mørke væske, som tidligere gjorde snus synligt og for mange uappetitligt.

Sociale medier driver udviklingen

På syv år er der sket en dramatisk stigning blandt 15-29-årige fra næsten ingen brug til omkring 14 procent. Ifølge Charlotta Pisinger er stigningen sket meget hurtigt og skyldes især, at markedsføringen er rykket over på de sociale medier, hvor influencere spiller en central rolle.

- De unge bliver ikke mødt med klassiske tobaksreklamer, men med livsstilsindhold på sociale medier, hvor nikotinposer indgår som en naturlig del af hverdagen. Det kan være influencere, der bruger dem under træning, på studiet eller sammen med venner.

Markedsføringen spiller ofte på kønsstereotyper. Hos piger kobles nikotinposer ofte til udseende og velvære ved, at de indgår i et æstetisk univers på sociale medier. Det kan være billeder og videoer, hvor produkterne præsenteres sammen med makeup, hudpleje eller “selfcare”-rutiner, og hvor poserne fremstår som små, rene og diskrete. Hos drenge forbindes de derimod med præstation og styrke, for eksempel ved at blive vist i forbindelse med træning eller sport, hvor de fremstilles som noget, der kan styrke præstation.

– Der er ikke evidens for, at nikotin forbedrer præstation. Tværtimod kan det have negative effekter på kroppen, påpeger Charlotta Pisinger.

Tidligere var det primært drenge, der brugte nikotinprodukter. Men det billede har ændret sig. I takt med at produkterne er blevet mere diskrete og målrettet markedsført til piger, er der sket en tredobling af forbruget blandt unge kvinder på fem år. I dag bruger omkring 18 procent af unge mænd og 10 procent af unge kvinder nikotinposer.

Hvad er nikotinposer?

Nikotinposer ligner snus, men der er en vigtig forskel. De indeholder ikke tobak. Nikotinen er i stedet typisk fremstillet kunstigt i et laboratorie og ikke udvundet fra tobaksblade. De bruges på samme måde som snus – ved at placere en pose under overlæben – og giver en lignende effekt som cigaretter, fordi nikotinen hurtigt optages i kroppen.

Det er et kæmpe problem, at det er så skjult. Mange forældre ved slet ikke, at deres børn bruger nikotinposer.

I Danmark er der en lovbestemt grænse for, hvor meget nikotin en pose må indeholde, men på nettet kan man finde langt stærkere varianter.

– Nikotinposer kan fremstilles med et meget højt nikotinindhold. Der findes produkter på nettet med 100-120 mg nikotin i én pose – selvom grænsen i Danmark er 9 mg – det svarer til nikotinindholdet i op mod 10 cigaretter i én enkelt pose, og det øger risikoen for afhængighed markant, siger Charlotta Pisinger.

Aldersgrænsen er 18 år, men mange unge får alligevel fat i produkterne – enten gennem venner eller ved at købe dem online.

En skjult vane med høj afhængighed

En af forklaringerne på, at nikotinposer har bredt sig så hurtigt, er, at de er nemme at bruge uden at blive opdaget. De kan tages i skoletimer, til fritidsaktiviteter og derhjemme, uden at lærere eller forældre nødvendigvis lægger mærke til det.

– Det er et kæmpe problem, at det er så skjult. Mange forældre ved slet ikke, at deres børn bruger nikotinposer, siger Charlotta Pisinger.

Nikotin er i sig selv stærkt afhængighedsskabende – på niveau med kokain – og undersøgelser viser, at op mod halvdelen af de unge brugere udvikler en høj grad af afhængighed. For nogle bliver det hurtigt en vane, der følger dem hele dagen, hvor de tager en til to poser før sengetid og igen som det første om morgenen.

Konsekvenser for mund og tænder

Selvom nikotinposer ikke udsætter lungerne for røg, er de langt fra uden sundhedsrisici. Erfaringer fra tandlæger viser allerede tydelige tegn på skader i munden hos brugere.

– Tandlæger ser sår i mundhulen. Poserne ligger direkte op ad tandkødet, ofte det samme sted igen og igen, og det kan irritere og skade vævet. Over tid kan det føre til betændelsestilstande og nedbrydning af tandkødet. Selvom tandlægerne endnu ikke kender langtidsvirkningerne, er der en bekymring for, at det på sigt kan føre til parodontose og i værste fald tab af tænder, siger Charlotta Pisinger.

Risiko for kræft

Nikotin i sig selv er ikke klassificeret som kræftfremkaldende. Men det betyder ikke, at alle nikotinposer er uden kræftrisiko. I nogle nikotinposer er der fundet tobaksrelaterede nitrosaminer – stoffer, som er kendt for at være kræftfremkaldende. Det gælder især produkter, hvor nikotinen er udvundet fra tobak og ikke er syntetisk fremstillet, men det er ikke nødvendigvis noget, du som forbruger kan gennemskue ud fra emballagen.

– Selvom produkterne markedsføres som tobaksfri, kan de indeholde kræftfremkaldende stoffer. Det er en vigtig pointe, som mange ikke er klar over, siger Charlotta Pisinger.

Derudover kan nikotin påvirke kroppen på en måde, der forværrer eksisterende sygdom.

– Hvis man allerede har kræft, kan nikotin få kræften til at udvikle sig hurtigere og samtidig gøre behandlingen mindre effektiv. Der mangler stadig viden om de langsigtede konsekvenser ved nikotinposer, men det er allerede tydeligt, at de ikke er et risikofrit alternativ, siger Charlotta Pisinger.

Skader hjernes udvikling

En af de mest alvorlige konsekvenser ved nikotin er påvirkningen af hjernen – især hos unge, hvor hjernen stadig er under udvikling. I teenageårene er det de mere impulsstyrede dele af hjernen, der fylder mest, mens de områder, der styrer overblik, planlægning og konsekvenstænkning, først modnes senere. Den udvikling kan nikotin forstyrre, fordi stoffet skaber inflammation i hjernen.

– Nikotin går ind og påvirker hjernens modning, så den i højere grad forbliver impulsstyret. Det kan give dårligere koncentration og gøre det sværere at lære nyt, siger Charlotta Pisinger.

Samtidig peger hun på, at unge, der bruger nikotin, har øget risiko for angst og depression og kan få sværere ved at håndtere stress.

Nikotin påvirker også hjernens belønningssystem. Det betyder, at hjernen vænner sig til, at bestemte stoffer giver en følelse af velbehag. Senere i livet kan det gøre det lettere at udvikle afhængighed af andre rusmidler, fordi hjernen hurtigere “genkender” og reagerer på den type påvirkning.

Når nikotin påvirker kroppen og trivslen

Nikotin er ikke kun et rusmiddel – det er også et giftstof, og ved høje doser kan kroppen reagere med hjertebanken, svimmelhed, kvalme, hovedpine, mavepine og søvnproblemer. Nogle mister appetitten og kaster op.

- Vi ser, at unge, der ellers har fungeret godt i skolen, pludselig mistrives uden en tydelig forklaring og får svært ved at passe deres skolegang. Det kan det være svært at gennemskue årsagen. Forældre kan tro, at der er tale om andre problemer, herunder anoreksi eller psykisk sygdom, fordi den unge for eksempel ikke tager på i vægt eller ændrer adfærd, siger Charlotta Pisinger.

Sådan tager du snakken med dit barn

Forældre spiller en vigtig rolle, når det gælder om at forebygge brugen af nikotinposer. Det handler om at skabe en tryg samtale, hvor den unge føler sig lyttet til.

– Vælg et roligt tidspunkt, vær nysgerrig og stil åbne spørgsmål. Det er vigtigt at lytte og ikke være fordømmende. Samtidig skal man være tydelig i sin holdning. Mange forældre er bange for at være for strenge, men forskning viser, at unge har brug for klare rammer, og at det har stor betydning for deres valg, siger Charlotta Pisinger.

Hun anbefaler, at forældre allerede i 13-årsalderen gør det klart, at de ikke ønsker, at deres barn bruger nikotin.

Hvis den unge allerede bruger nikotinposer, handler det om først at forstå hvorfor. Det kan for eksempel skyldes fællesskab, nysgerrighed eller et forsøg på at håndtere uro eller stress.

- Vis, at du gerne vil hjælpe, men pres ikke. Motivation til at stoppe skal komme indefra. Mange unge fortryder hurtigt, at de begyndte – seks ud af syv fortryder, og de fleste har allerede overvejet at stoppe. Det er et godt udgangspunkt for en samtale, siger Charlotta Pisinger.

Hun understreger samtidig, at nikotinposer ikke bør betragtes som et harmløst alternativ til rygning.

– Der er ingen grund til, at unge skal udsætte deres hjerne for nikotin. Det kan få store konsekvenser for deres liv, siger hun.