Psoriasis øger risikoen for andre sygdomme

Har man psoriasis, har man også større risiko end befolkningen som helhed for at få en række følgesygdomme, som hjerte/kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, overvægt, diabetes, psoriasisgigt og tarmsygdommen Crohns (en konstant betændelse i mavetarmkanalen). Det er derfor vigtigt, at psoriasispatienter gør, hvad de kan for at undgå disse sygdomme, hvor de fleste hænger sammen med livsstilen.

Mellem to og tre procent af danskerne har hudsygdomme psoriasis – i mindre eller større grad. Psoriasis viser sig som røde, fortykkede områder på huden, der er dækket af glinsede skæl. Hudsygdommen bryder ofte ud i hårbunden, på knæ og albuer og den nederste del af ryggen. Sværhedsgraden af sygdommen varierer fra en lille plet, så den ramte måske slet ikke er klar over, at han eller hun har psoriasis. Andre har sygdommen i så svær grad, at hele kroppen er dækket.

Psoriasis rammer lige ofte mænd som kvinder. Den bryder ofte ud i 10-30-års alderen, men kan også komme tidligere eller senere.

Man kender ikke årsagen til psoriasis. Men sygdommen er ofte arvelig, og forskerne har de senere år fundet 40 beskadigede gener, som man mener, hænger sammen med psoriasis. Men det er ikke sådan, at man nødvendigvis får psoriasis, selvom ens forældre har det, og psoriasis kan også optræde uden, at andre i familien har sygdommen. Det er heller ikke sikkert, at man får psoriasis, fordi man har beskadigede gener.

Betændelsestilstand

Et psoriasisudbrud  er en betændelsesreaktion uden bakterier. For at bekæmpe udbruddet sender kroppen ekstra blod og hvideblodlegemer til de aktive områder. Det får pletterne til at rødme.

De hvide blodlegemer frigør stoffer, som får hudens celler til at dele sig unormalt hurtigt. Der dannes derfor for meget overhud, som afstødes som tykke, hvide skæl.

Et udbrud udløses ofte af en skade på huden. Halsbetændelse kan også være en udløsende faktor, og det samme kan stress og andre psykiske belastninger. Men sygdommen er gådefuld, og man kan ikke med sikkerhed sige, at det og det er udløsende faktorer.

Følgesygdomme

Lægerne har længe været opmærksomme på sammenhængen mellem psoriasis og gigt. Omkring 70.000 lider af psoriasisgigt, der er en særlig form for gigtbetændelse og mest almindelig ved de sværere former for psoriasis. Men det er først de seneste 10 år, der for alvor er sat fokus på de øvrige følgesygdomme. Alvorlige sygdomme som betyder, at psoriasispatienter har øget dødelighed i forhold til den øvrige befolkning.

Det fortæller professor og forskningsoverlæge Lars Iversen fra Århus Universitetshospital, der er ekspert i hudsygdommen.

- Der er et større tobaksforbrug blandt psoriasispatienter. Og det er klart, at hvis man har diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, er risikoen for at få en hjerte/karsygdom større, hvis man også ryger. Men selv hvis man korrigerer for det, er det at have psoriasis en risikofaktor i sig selv, siger Lars Iversen.

Sammenhængen mellem psoriasis og følgesygdommene er ikke klarlagt. Men ifølge Lars Iversen mener man, at sammenhængen skyldes, at de stoffer, der fremkalder betændelse i huden, cirkulerer rundt i kroppen med blodet. Forskerne tror, at det er årsagen til den øgede tendens til følgesygdommene.

Patienterne skal være opmærksomme på, at man med sin livsstil kan påvirke risikoen for at udvikle følgesygdomme og samtidig også forbedre hudsymptomerne.

Der kan ikke sættes tal på, hvor mange psoriasispatienter, der udvikler følgesygdomme. Men det er typisk, at de, der får psoriasis tidligt, også får et sværere forløb.

- Det er min fornemmelse, at en relativ stor procentdel hen ad vejen udvikler den ene eller anden af følgesygdommene, siger han.

Nedsat livslængde

Og det er alvorlige sager, der er tale om. Undersøgelser viser, at psoriasispatienter har en betydelig nedsat livslængde på grund af følgesygdomme. For alle patienter, koster det fem års levetid, og de patienter, der har psoriasis i svær grad, lever 10 år kortere end befolkningen som helhed.

- Det positive er, at får man behandlet sin psoriasis og får den under kontrol,  tyder nye forskningsresultater på, at risikoen  for at få følgesygdomme mindskes. Der er altså al mulig grund til at holde øje med patienterne, siger Lars Iversen.

Tre grader af psoriasis

Psoriasis inddeles i tre grader – let, moderat og svær. Det afgøres oftest af, hvor stor en del af kroppen, der er dækket af psoriasis.

Det kaldes mild psoriasis, når psoriasissen dækker tre håndflader, hvor en håndflade svarer til en procent af huden.

Dækker udslættet mellem 5 og 10 håndflader, har man psoriasis i moderat grad, og over 10 håndflader er psoriasis i svær grad.

- Det er ikke den eneste målestok. For det afhænger også af, hvor eksemen sidder. Hvis den for eksempel sidder på fingerspidserne eller fødderne, så patienten stort set ikke kan bruge sine hænder eller gå, betyder det jo ikke noget for vedkommende, at hans/hendes psoriasis karakteriseres som let grad, siger Lars Iversen.

Derfor bruger lægerne også en livskvalitetsscore. Den bruges, blandt andet, når man skal afgøre, om en patient med psoriasis i let grad, alligevel er kandidat til en af de nye og dyre behandlinger som biologisk medicin. Livskvaliteten påvirkes enormt, hvis de tre håndflader sidder i ansigtet eller på hænderne, så man ikke kan passe sit arbejde.

De biologiske lægemidler bruges normalt kun mod svær psoriasis og psoriasisgigt, og kun i de tilfælde hvor man enten ikke kan tåle de almindelige behandlinger, eller de ikke virker. De biologiske lægemidler efterligner kroppens egne stoffer og virker ved at gå ind og hæmme nogle af de signaler, der er med til at forværre psoriasis.

Egen læge skal kontrollere

Lars Iversen understreger, at det er meget vigtigt, at få behandlet sin psoriasis. Og at den behandles rigtigt. Det nytter ikke bare at leve med den, fordi man engang i begyndelsen af 90’erne havde en negativ oplevelse af den behandling, man fik tilbudt. Der er kommet mange nye lægemidler til, som er effektive.

Men det er ikke bare patienterne, der skal blive bedre til at gå til lægen. De praktiserende læger skal også blive bedre til at holde øje med deres patient, måle blodtrykket, kolesterolet og blodsukkeret for eksempel.

- Generelt tror jeg, at hudlægerne er opmærksomme på risikoen for følgesygdomme. De faglige selskaber for hudlæger, hjertelæger og gigtlæger har lavet en vejledning, der siger, at man skal opfatte psoriasis på samme måde som diabetespatienter, hvor lægerne godt ved, at de skal være opmærksomme, og helt fast tager en række prøver.

- Men det halter stadig lidt hos de praktiserende læger, der i forvejen skal være opmærksomme på rigtig mange ting. Psoriasispatienternes risiko for at udvikle livsstilssygdomme skal altså med, og det er noget, vi skal være bedre til at får forklaret, siger Lars Iversen.

Det er ikke alene hudlægerne og de praktiserende læger, der skal have større fokus på følgesygdommene. Patienterne skal også på banen. De skal være opmærksomme på, at der er kommet nye behandlinger og ny viden. Og så skal patienterne være opmærksomme på, at man med sin livsstil kan påvirke risikoen for at udvikle følgesygdomme og samtidig også forbedre hudsymptomerne.