Sådan behandler du typiske sommerskader

Udendørslivet i sommerhalvåret sender flere danskere på skadestuen, end tilfældet er om vinteren. I april er der 20 procent flere skadestuebesøg end i januar. Flest kommer til skade i maj, juni og august.

Også de praktiserende læger oplever også sæsonudsving, fortæller Morten Svenning Nielsen, der er praktiserende læge i Odense.

- Det er primært insektstik og solskoldninger, vi ser flere af. Mange af de andre uheld, der sker om sommeren, som ulykker ved grillen og på trampolinen, ender på skadestuen, siger han.

Langt de fleste små uheld kan man selv håndtere uden lægens hjælp. Men et lægeligt råd til, hvordan man selv behandler de mest almindelige skader, kan være rart at have i baghovedet, før solen for alvor trækker os udenfor. Morten Svenning Nielsens råd er:

1: Bi- og hvepsestik

Stik fra bier og hvepse er typisk smertefulde, og de giver ofte en betydeligt større reaktion end stik fra andre insekter. Typisk vil stikket efterlade et håndfladestort område, der er hævet og gør ondt – rigtig ondt. Der er desuden risiko for en allergisk reaktion, hvor man bliver alment dårlig tilpas. Det sker sjældent, men det er noget, man skal være opmærksom på og gå til lægen eller på skadestuen med.

Hvis man får en meget stor lokal reaktion på et bi- eller hvepsestik, bør man også gå til lægen.

Man kan behandle et bi- eller hvepsestik med en lokalbedøvende gel, for eksempel Zylocain, som tager smerten og kløen. Antihistaminer (høfebertabletter) virker også. Begge dele er håndkøbsmedicin, der kan fås på apoteket.

2: Flåtbid

De fleste flåtbid er helt uproblematiske, hvis flåten bliver fjernet inden for 24 timer. Bliver den det, er risikoen for at blive inficeret med eksempelvis borrelia meget lille.

Brug gerne en flåttang (den kan blandt andet fås på apoteket) til at fjerne dyret med. Det er den nemmeste måde at fjerne flåten på uden at risikere at trykke så meget på flåten, at man klemmer en eventuel borrelia-infektion ind i sit eget blod. Men det betyder ikke noget, hvis der sidder kæberester tilbage, efter at flåten er fjernet – de falder ud af sig selv. Efter at flåten er fjernet vasker man huden med vand og sæbe.
 Hvis man får et rødt udslæt omkring bidstedet, der er større end en to-krone, skal man gå til lægen for at blive undersøgt for borrelia. Er man inficeret, er behandlingen antibiotika.

3: Hudafskrabninger

En hudafskrabning skal renses enten med sårrens eller med en hudneutral sæbe, for eksempel sæbespåner. Der er også andre sæber, der er hudneutrale, det vil sige, at ph-værdien ligger omkring 5. Ph-værdien fremgår af deklarationen på sæben. Og så skal man være opmærksom på, om der kommer infektion i såret. Tegnene på det er rødme og pus. Prøv at rense såret igen, og hvis ikke tegnene forsvinder, så få lægen til at se på såret.

4: Forstuvning

Kommer man til skade med for eksempel anklen, kan det umiddelbart være svært at se, om der er tale om en forstuvning eller et brud. Hvis man kan støtte på anklen, er der størst sandsynlighed for, at der er tale om en forstuvning. Størrelsen på den hævelse, der opstår, siger til gengæld ikke noget om, hvorvidt anklen er brækket eller forstuvet. Man kan have en meget stor hævelse på en ankel, som ikke er brækket, og ingen hævelse på en brækket ankel.

Man behandler en forstuvning efter RICE-princippet. Det vil sige, at den forstuvede legemsdel skal holdes i ro (R), man skal lægge is på (I), et støttebind (C) og holde anklen, eller hvad der nu er skadet, opad (E).

Hvis RICE-behandlingen ikke får smerterne til at aftage, eller hvis man ikke kan støtte på anklen, skal man tage på skadestuen, eller gå til sin egen læge.

5: Soleksem

Man ved ikke, hvad soleksem skyldes, men mange nordboere lider af det. Der er ikke rigtig noget at stille op, hvis man først har fået et udbrud af soleksem. Soleksem viser sig som et kløende udslæt med helt små, blege blærer eller eksemlignende flader i huden, hvor den har været udsat for sollys. Behandling med binyrebarkhormon, som normalt bruges til eksem, virker ikke på soleksem. Det eneste man kan gøre, er at forebygge ved at bruge solcreme. Hvis man ved, man lider af soleksem, skal faktoren være over 20.

6: Solskoldning

Det bedste råd mod solskoldning er at undgå den. Men det lumske er, at man først mærker, at man har fået for meget sol, når huden er blevet forbrændt. Derfor er det vigtigt at bruge en solcreme, der matcher ens hud.

De fleste solskoldninger svarer til førstegradsforbrænding, der behandles ved at lægge noget koldt på det forbrændte sted. Man kan også bruge lokalbedøvende gel. Desuden virker zinksalve og Aloa Vera-creme godt på rød og irriteret hud. Det er dog meget vigtigt at undgå forbrændinger af solen. Jo mere solskoldet, man har været gennem livet, desto større risiko er der for at få hudkræft.

For børn gælder andre regler. De er meget mere i solen end voksne, så her skal man huske solcremen, også selvom det ser overskyet ud om morgenen. Og så gælder der naturligvis andre regler på ferieturen sydpå, hvor solen skinner mere konstant. Her er det vigtigt for hele familien at huske solcremen.

7: Solstik og dehydrering

Solstik eller hedeslag skyldes, at kroppen ikke kan komme af med varmen, som derfor ophobes i kroppen. Det er ikke udbredt at få solstik på vores breddegrader, for det er sjældent, at vi har så høje temperaturer i så lang tid som i lande længere mod syd. Men det kan ske blandt andet ved væske- og saltmangel.

Tegnene på solstik er, at man bliver konfus, forvirret og alment utilpas. Tilstanden rammer primært ældre og svagelige. Men også unge kan være udsat for solstik, for eksempel på festivaller, hvis de lever af fadøl og intet andet i sommervarmen og derfor kommer til at mangle både væske og salt. Solstik kræver øjeblikkelig lægehjælp, så patienten kan få tilført væske via drop, eventuelt få tilført ilt, ligesom der er medicin, der hjælper.