Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Alvorlig sygdom

Udgivet: af Annette Aggerbeck, www.aggerbeck-kommunikation.dk

Sådan virker en respirator

I medierne har respiratorer fyldt meget i forbindelse med Covid-19. Læs her om, hvordan en respirator virker, hvad den betyder for kroppen og meget mere. Vi sætter fokus på apparatet, der hjælper med at trække vejret.

Vejrtrækningen er livsvigtig for os. Ved en alvorlig lungebetændelse med bakterier eller virus, som for eksempel virussygdommen Covid-19, kan sygdomstilstanden i lungerne gøre det svært at trække vejret. Når lungerne ikke fungerer, som de skal, går det hurtigt ud over kroppens organer, fordi de ikke får ilt nok. Derfor er man nødt til at behandle tabet af lungefunktionen. Det gør man ved at bruge en respirator, der er et apparat, som hjælper med at trække vejret for én ved at sende luft blandet med ilt ned i lungerne og føre kuldioxid væk fra lungerne.

Siden Covid-19 blev en pandemi, har vi i medierne hørt om mangel på respiratorer. Der hersker fortsat misforståelser om, hvad en respirator er, og hvordan den virker. Derfor har Nyt & Sundt talt med Bodil Steen Rasmussen, der er professor, overlæge, PhD på Anæstesiologisk Intensivafdeling på Aalborg Universitetshospital. Ifølge Bodil Steen Rasmussen tror mange mennesker fejlagtigt, at man ligger i en respirator.

- Mange mennesker taler om at ”ligge i respirator”, men i dag ligger man ikke inde i en respirator. Det gjorde man tidligere. De første respiratorer til brug på intensivafdeling blev udviklet, da en polio-epidemi opstod i 1940’erne. Her blev man lagt ind i et rundt jernhylster, der lignede en kuvøse, hvor hovedet stak ud. Denne respirator blev kaldt en jernlunge. Begrebet ”ligge i respirator” anvendes stadig, men jernlungen blev hurtigt erstattet af respiratorer, hvor man i stedet bliver koblet til respiratoren via et slangesystem. Derfor burde vi i stedet sige, at patienterne ”bliver koblet til respirator”, fortæller Bodil Steen Rasmussen.

Derfor burde vi i stedet sige, at patienterne "bliver koblet til respirator".

Sådan fungerer en respirator

Når vi selv trækker vejret ind, skaber vejrtrækningsmusklerne i mellemgulvet og brystvæggen et undertryk i lungerne, og når vi puster ud, afslappes musklerne, hvorved trykket i lungerne øges. Men når man er i respirator, vil der både i indåndingen og i udåndingen være et overtryk.

- Behandling med respirator betyder, at der i indåndingsfasen blæses en bestemt mængde luft ind lungerne, og det gør, at der skabes et overtryk i lungerne. I udåndingsfasen tømmes lungerne passivt, men der opretholdes et mindre overtryk i slutningen af udåndingen for at forhindre, at lungevævet falder sammen. Det betyder, at der vil være et konstant overtryk i lungerne, i modsætning til når man selv trækker vejret, siger Bodil Steen Rasmussen.

Behandling med respirator betyder, at der i indåndingsfasen blæses en bestemt mængde luft ind lungerne, og det gør, at der skabes et overtryk i lungerne.

Før man bliver koblet til en respirator, får man smertestillende og sovemedicin, ligesom når man skal bedøves til en operation. Lægen fører så et plastikrør, kaldet en tube, ned i ens luftrør.

En ballon på den nedre del af tuben lukker for ens egen lufttilføring, og sikrer at respiratoren kan fungere optimalt. Tuben er via et slangesystem koblet til en respirator, der også kan blande den luft, der indåndes, og lægen kan dermed indstille koncentrationen af ilt, så den passer til den enkelte patients behov. Lægen kan også regulere lufttryk, varighed og hastighed af vejrtrækningen osv. Respiratoren tilfører luften med den rette fugtighed og temperatur.

Den hyppigste årsag til at koble patienter til en respirator er, at lungernes evne til at optage en tilstrækkelig mængde ilt er nedsat.

Den hyppigste årsag til at koble patienter til en respirator er, at lungernes evne til at optage en tilstrækkelig mængde ilt er nedsat.

En af ulemperne ved at have en tætsluttende tube er, at man ikke kan sige noget, idet der ikke kommer luft forbi ens stemmelæber. Derfor er læger og sygeplejersker på en intensiv afdeling meget opmærksomme på, at kommunikation sker via andre hjælpemidler. Man bruger for eksempel tablets og beskeder på papir, men også mundaflæsning. Herudover er personalet meget fokuseret på at stille éntydige spørgsmål, som kan besvares med et ja eller et nej, en rysten eller en nikken på hovedet.

Respiratorbehandlingen kan også i visse tilfælde foregå via en tætsluttende maske, hvor patienterne vil kunne kommunikere på vanlig vis. Det sker, hvis respiratorbehandlingen forventes at være meget kortvarig, dvs. få dage. Det forudsætter, at patienterne er ved fuld bevidsthed og i stand til at trække vejret selv med støtte af en respirator.

Den hyppigste årsag til at koble patienter til en respirator er, at lungernes evne til at optage en tilstrækkelig mængde ilt er nedsat.

- Ved en infektion i lungerne, som for eksempel Covid-19, er afstanden fra luften i lungerne til blodet øget på grund af selve betændelsen med ophobning af væske. Det betyder, at ilt har sværere ved at trænge igennem lungevævet og ud til blodet, hvor ilt bindes til de røde blodlegemer, som afgiver ilten til alle kroppens celler. Når man kobles til en respirator, vil det øgede tryk i lungerne hjælpe til med at presse ilten ud i blodet, siger Bodil Steen Rasmussen.

Når man kobles til en respirator, vil det øgede tryk i lungerne hjælpe til med at presse ilten ud i blodet.

Intelligente apparater

Før i tiden brugte man respiratorer, der trak vejret et bestemt antal gange med en bestemt mængde luft eller med et bestemt tryk. De var ikke indrettet til at følge patientens egen vejrtrækning, som respiratorer er i dag. For at kroppen kunne acceptere denne behandling, var man nødt til at sørge for, at patienterne sov meget dybt, når de var i respirator.

Moderne respiratorer er så avancerede, at de har mange fintfølende sensorer, som sikrer et samarbejde mellem patient og respirator. Når man selv kan styre sin vejrtrækning, er belastningen på det syge lungevæv mindre, og ubehaget er også mindre. Det betyder, at man kan være vågen, mens man er i respirator.

Det er de fleste steder muligt at se fjernsyn eller høre radio, lytte til musik eller andre programmer med høretelefoner ved skærme, som skal trækkes henover sengen. Herudover kan man aktiveres med sengecykling og andre aktiviteter alt efter behov. Patienter, der er koblet til en respirator, er syge og har derfor behov for hvile og ro. Personalet tilstræber at skabe en døgnrytme med vekslen mellem aktivitet og hvile om dagen og nattesøvn fra sidst på aftenen til tidlig morgen. De fleste får en lille smule smertestillinede, når de er koblet til respiratoren, så de kan acceptere tuben eller masken, og ingen smerter har. Enkelte patienter har tillige brug for beroligende medicin. Personalet vurderer løbende patientens behov. Det er vigtigt, at respiratorbehandlingen foregår så optimalt som overhovedet muligt, og at patienten tolerer behandlingen bedst muligt, da det fremmer udtrapningen af respiratorbehandlingen.

- De moderne respiratorer har finindstillinger, der optimerer, hvordan luften fordeles i lungerne, og det er vigtigt, fordi overtryk og store mængder luft kan skade lungerne på sigt, siger Bodil Steen Rasmussen.

De moderne respiratorer har finindstillinger, der optimerer, hvordan luften fordeles i lungerne, og det er vigtigt, fordi overtryk og store mængder luft kan skade lungerne på sigt.

Hvor længe må man være i respirator?

- I princippet i meget lang tid. Der har været eksempler på mange års brug af respirator i forbindelse med polioepidemien. En amerikansk kvinde tilbragte 50 år i en jernlunge, fra hun fik polio til sin død. Jernlungen støttede vejrtrækningen uden at lave et overtryk, og det kan være en af forklaringen på, at man kunne leve så længe i en respirator. Ved brug af de moderne respiratorer er der et konstant overtryk i lungerne, som kan skade vævet i lungerne, så derfor er det vigtigt at tænke på udtrapning af respiratorbehandlingen, fra dét øjeblik patienter bliver koblet til en respirator for at gøre tiden i respirator så kort som mulig. Under pandemien med Covid-19 har nogle patienter været i respirator i få dage, mens andre har været det i ugevis, alt afhængig af deres tilstand. Der er ingen grænser for, hvor mange gange man kan komme i respirator.

Er det en behandling at være i respirator, eller er det blot en midlertidig hjælp?

- Det er både behandling og midlertidig hjælp. Når lungerne svigter, er man nødt til at behandle tabet af lungefunktion. Man bliver ikke rask af respirator alene. Man skal finde årsagen, til at lungerne svigter, og så sætte ind med yderligere behandling som for eksempel antibiotika ved lungebetændelse. Ved en lungebetændelse forårsaget af Coronavirus skal kroppens eget immunforsvar selv bekæmpe virus, idet der endnu ikke findes en behandling. Det betyder, at respiratorbehandlingen ofte er mere langvarig sammenlignet med en lungebetændelse med bakterier. Respiratoren er samtidig en midlertidig hjælp, der i en kortere eller længere periode sikrer, at kroppens organer overlever, selvom der er lungesvigt, indtil man selv kan klare at trække vejret igen.

Følgevirkninger af respirator

Når vi selv trækker vejret, hjælper åndedrættet med til at flytte blod til højre hjertehalvdel under udånding og til venstre hjertehalvdel under indånding. Men når respiratoren kun skaber et vedvarende overtryk, påvirker det den mængde blod, der bliver pumpet ud af hjertet. Blodtrykket falder, og det kan have negativ indflydelse på kredsløbet. Det kan behandles med ekstra væsketilførsel.

Det kan være nødvendigt at være dybt bedøvet, hvis man er så påvirket af sit lungesvigt, at det er nødvendigt at styre vejrtrækningen fuldstændigt for at kunne ilte blodet tilstrækkeligt.

- Hvis man lægges til at sove tungt, ligger man meget stille, og det øger risikoen for blodpropper. Når patienterne er vågne i respirator, kan de selv holde sig i gang fysisk, men der er stadig en lille risiko for blodpropper. Derfor bliver alle patienter, som indlægges på en intensiv afdeling, behandlet forebyggende med blodfortyndende medicin. Sundhedspersonalet og fysioterapeuter sørger også for, at alle patienter får bevæget kroppen, siger Bodil Steen Rasmussen.

Herudover er der også en risiko for at få en ny lungebetændelse, idet tuben i luftvejene er et fremmedlegeme. Det ses blandt andet i forbindelse med respiratorbehandling af Covid-19 patienter, hvor der er en risiko for, at patienterne også får en lungebetændelse med bakterier. Derfor tages der daglige blodprøver og andre undersøgelser med det formål at opdage en ny lungebetændelse så tidligt som muligt. Man giver ikke forebyggende antibiotika, idet det vil øge risikoen for at udvikle bakteriestammer, som ikke er følsomme for den antibiotika behandling, vi har.

I hvor stor en udstrækning man oplever følgevirkninger af at være i respirator, afhænger af, hvordan lungevævet er påvirket af den sygdom, som fører til respiratorbehandlingen, men også af hvilken skade respiratorbehandlingen giver.

Ifølge Bodil Steen Rasmussen kan man ikke udelukke, at en respiratorbehandling medfører yderligere ødelæggelse af lungevævet. Dét kan sammen med følgevirkninger af sygdommen medføre varig nedsat lungefunktion. Derfor er det afgørende, at respiratorbehandlingen udføres så skånsomt som overhovedet muligt – og det kræver moderne respiratorer. Der er steder i verden, hvor man ikke har moderne respiratorer, og her er der risiko for at ødelægge lungevævet i forbindelse med respiratorbehandlingen. Udtrapningen af respiratoren vil være mere langvarig. Man kan også opleve hæshed bagefter, fordi man har haft en tube i luftrøret.

- Det tager lang tid at komme sig efter at have være i respirator. Nogle gange tager det år. Sådan er det også, hvis man brækker et lårben, og til man kan være i fuld aktivitet igen. Man skal regne med måneders genoptræning fra man har været kritisk syg, til man kan sige, hvad der er varige mén, og hvad der er manglende fuld restitution, siger Bodil Steen Rasmussen.

Kan alle blive behandlet med respirator?

- Når lungerne svigter, kan en respiratorbehandling være livsreddende. Det kræver dog, at man har velfungerende lunger og et godt funktionsniveau, inden man blev akut syg, idet selve respiratorbehandlingen vil betyde, at lungefunktionen efterfølgende bliver dårligere. Det betyder, at kronisk svækkede patienter ikke bliver tilbudt respiratorbehandling. Respiratorbehandling vil kun blive iværksat, hvis patienten kan udtrappes af respiratoren igen, siger Bodil Steen Rasmussen.

Den første respirator...

...blev opfundet under polio-epidemien i 1940’erne. Den var et rundt jernkammer, som lignede en tætsluttende kuvøse, hvor kun hovedet stak ud. Man kaldte denne respirator for ”Jernlungen”.

Kilde: Bodil Steen Rasmussen, professor, overlæge, PhD på Anæstesiologisk Intensivafdeling på Aalborg Universitetshospital

Trakeotomi

Normalt føres en tube ned i patienternes luftrør ind gennem munden, men den kan være så generende for nogle, at man i stedet vælger at lave et lille indgreb – en såkaldt trakeotomi – der består i, at man laver et hul på halsen lige under adamsæblet og fører tuben ind gennem forsiden af luftrøret og ned mod lungerne. Ved langvarige forløb får mange det. Tuben forhindrer, at man kan tale. Når man har ligget i respirator i flere dage, vurderer lægerne, om man skal lave en trakeotomi. Når man frakobles respiratoren, fjernes tuben, og hullet lukker sig af sig selv.

Kilde: Bodil Steen Rasmussen, professor, overlæge, PhD på Anæstesiologisk Intensivafdeling på Aalborg Universitetshospital

Mere om alvorlig sygdom

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies