Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Gynækologi, fertilitet og prævention

Udgivet: af Annette Aggerbeck, www.aggerbeck-kommunikation.dk

Skal jeg vælge p-piller eller anden prævention?

Når færre bruger p-piller i dag end tidligere, kan det skyldes mediernes fokus på bivirkninger. Her dykker vi ned i fordele og ulemper ved p-pillen og ser på, hvad der er af alternativer.

Fra 2010 til 2019 faldt forbruget af p-piller med over 25 procent. Det kan skyldes, at kvinder er blevet ekstra opmærksomme på bivirkninger ved pillerne, fordi der har været meget omtale af bivirkninger i medierne, og samtidig er der kommet andre gode alternativer.

Hvis man står over for at skulle vælge præventionsform som kvinde, er det vigtigt at vide noget om den reelle risiko for alvorlige bivirkninger ved p-piller, som stadig er en af de mest anvendte præventionsformer. Vælger man p-piller, er det vigtigt, at man kan huske at tage pillerne, og hvis ikke skal anden præventionsform overvejes. Det mener Annemette Lykkebo, der er ledende overlæge ved Afdeling for Kvindesygdomme og fødsler på Sygehus Lillebælt samt formand for Dansk Selskab for Obstetrik og gynækologi.

Hvis man står over for at skulle vælge præventionsform som kvinde, er det vigtigt at vide noget om den reelle risiko for alvorlige bivirkninger ved p-piller.

4 generationer af p-piller

Der findes forskellige typer p-piller, men de virker på samme måde. De virker ved at forhindre ægløsning og gøre slimen i livmoderhalskanalen sej, så sædceller ikke kan trænge igennem den. Hvis et æg alligevel skulle blive befrugtet, kan det ikke sætte sig fast på livmoderslimhinden og udvikle sig.

Det er ikke sandt, at man tager på, fordi man bruger p-piller. 

P-piller indeholder to hormoner: østrogen og gestagen. De to hormoner findes i forskellige former. Nyere p-piller indeholder for eksempel en mere naturlig form for østrogen. Der er også et lavere indhold af hormoner i de nyere p-piller end i de ældre.

Når p-piller inddeles i forskellige generationer, handler det om, hvilken type gestagen de indeholder. Der findes 1., 2., 3. og 4. generations gestagener, og en 5. generation er på vej. Inden for hver generation findes forskellige typer p-piller, der har forskelligt indhold af østrogen og gestagen.

Ifølge Annemette Lykkebo er de mest udbredte 2. generations p-piller, fordi de er mest afprøvet og er billige i brug.

P-piller virker med det samme

Hvis man begynder at bruge p-piller på første menstruationsdag, virker de med det samme. P-piller tager man typisk 3 uger i streg efterfulgt af en uges pause, hvor man får menstruation. De virker også i de 7 dages pause.

Hvis man får en p-pilletype, hvor alle p-piller i pakken er ens, altså indeholder den samme mængde hormon, kan man også holde pause hver 3. måned i 7 dage, hvor der så kommer en blødning.

Da medicinalvirksomhederne udviklede p-pillen i slutningen af 1960’erne, prøvede man at efterligne kvinders normale cyklus, men forskerne ved i dag, at der ingen grund er til, at man får blødning hver måned. Derfor har man ifølge Annemette Lykkebo flere valgmuligheder.

- Man kan vælge, om man vil tage p-piller i 21 dage og holde pause i 7 dage med en blødning, eller om man vil tage dem i 24 dage og kun holde 4 dages pause, hvor man så bløder. Hvis man får en p-pilletype, hvor alle p-piller i pakken er ens, altså indeholder den samme mængde hormon, kan man også holde pause hver 3. måned i 7 dage, hvor der så kommer en blødning, siger Annemette Lykkebo.

Endnu en mulighed er ifølge Annemette Lykkebo at tage p-piller hele tiden, og på et tidspunkt, når der typisk er gået omkring 5-6 måneder, vil man af sig selv få en blødning, fordi slimhinden er blevet så tyk, at den trænger til at komme ud. Blødningen kan være kraftigere, end hvis man har hyppigere menstruation. Når blødningen indtræffer, holder man en 7 dages pause.

Hvem kan tage p-piller?

P-piller egner sig bedst til kvinder under 30 år. Det skyldes ifølge Annemette Lykkebo undersøgelser, der viser en øget risiko for blodpropper i benene, når man er over 30 år.

- Undersøgelser viser, at risikoen for at få blodpropper i benene hos kvinder under 30 år, som ikke tager p-piller, er 1 ud af 5.000. For kvinder over 30 år, der ikke tager p-piller, øges risikoen til 2 ud af 5.000. Hvis man tager p-piller, øges risikoen til 3 ud af 5.000 hos kvinder under 30 år, og risikoen øges til 6 ud af 5.000 for kvinder over 30 år. Selvom risikoen er fordoblet, er den fortsat meget lille, siger Annemette Lykkebo.

Hvis man tager p-piller, øges risikoen til 3 ud af 5.000 hos kvinder under 30 år, og risikoen øges til 6 ud af 5.000 for kvinder over 30 år. 

Som prævention er p-piller mindre egnet til kvinder, der ryger eller er overvægtige med BMI over 30 kg/m2 på grund af risikoen for blodpropper. Det samme gælder kvinder, der har forhøjet blodtryk eller kolesterol, diabetes, migræne eller hjerte-kar-sygdomme.

- I disse tilfælde vil lægen foretage en vurdering, herunder af hvor velbehandlet sygdommen er, hvis der er tale om en kronisk sygdom, siger Annemette Lykkebo.

På grund af risikoen for blodpropper, frarådes p-piller, hvis man er over 35 år og ryger, og hvis man er genetisk disponeret for blodpropper eller har haft blodpropper. Lægen vil også fraråde p-piller, hvis man har eller har haft brystkræft. Her tilrådes at bruge præventionsmidler uden hormon, det vil sige for eksempel kondom eller kobberspiral. P-piller frarådes også ved leversygdomme, forstyrrelser i bugspytkirtlen eller epilepsi. Ved epilepsi kan epilepsimedicin nedsætte effekten af p-piller.

Bivirkninger af p-piller

Nogle kvinder får pletblødninger af p-piller. I så tilfælde skifter man til en anden type p-piller, der indeholder lidt højere doser østrogen. Hvis man i forvejen har en tendens til humørsvingninger eller depression, bør man ifølge Annemette Lykkebo overveje, om det er en god idé med denne form for prævention, fordi p-piller hos nogle kan give humørsvingninger og måske også depression.

 Risikoen for blodpropper er størst i det første år, man bruger p-piller. Herefter ses den stort set ikke. 

Bivirkninger kan også være hovedpine, brystspændinger og nedsat sexlyst. Får man bivirkninger, er det en god idé at konsultere sin læge, fordi det ofte kan hjælpe at skifte til en anden generation p-piller.

Den alvorligste bivirkning kan være blodpropper i benene, og selvom risikoen ifølge Annemette Lykkebo er minimal, er det vigtigt, at lægen før den første recept informerer om risikoen.

- Risikoen for blodpropper er størst i det første år, man bruger p-piller. Herefter ses den stort set ikke. Men hvis man holder en længere pause med p-pillerne, fordi man for eksempel ikke har en kæreste, vil risikoen stige og være som det første år, man tog pillerne. Så det er ikke godt i forhold til risikoen for blodpropper at holde pauser, der for eksempel kun varer et halvt år, siger Annemette Lykkebo.

Ved alle generationer p-piller gælder, at der er en ganske let øget risiko for brystkræft efter 5 års brug (1 ekstra tilfælde per 7.690 kvinder). Til gengæld er der nedsat risiko for både æggestokkekræft og kræft i livmoderhulen.

Myter om p-piller

Ifølge Annemette Lykkebo er der flere myter om p-piller. En af dem er, at man tager på i vægt på grund af pillerne.

- Det er ikke sandt, at man tager på, fordi man bruger p-piller. Vægten varierer gennem cyklus for alle kvinder, uanset om de får p-piller eller ej, siger Annemette Lykkebo.

En anden myte er, at blodtrykket stiger, når man får p-piller. Det troede man tidligere, hvor man skulle til kontrol for at få målt sit blodtryk tre måneder efter, man var startet på pillerne. Det skal man ikke længere.

Fordele ved p-piller

P-piller har god effekt ved kraftige menstruationer og virker godt ved menstruationssmerter. Pillerne har som regel også god effekt ved uren hud.

Hvis man ønsker at stoppe med p-piller, kan man gøre det fra den ene dag til den anden. De fleste får menstruation hurtigt efter, og så er kroppen i gang med sin egen cyklus igen.

- For nogle går der en dag, for andre en måned, før kroppen genfinder sin normale rytme. For 1 procent tager det mere end 3 måneder, før systemet finder ind i egen rytme, siger Annemette Lykkebo.

Annemette Lykkebo peger på, at p-piller ingen indvirkning har på chancen for at blive gravid, når man stopper med dem.

Man behøver ikke vente med at blive gravid, når man holder op med p-piller. De går hurtigt ud af kroppen. Det sker nærmest på dagsbasis.

- 45-50 procent bliver gravide inden for de første tre menstruationer, efter at de er holdt op med p-piller. Man behøver ikke vente med at blive gravid, når man holder op med p-piller. De går hurtigt ud af kroppen. Det sker nærmest på dagsbasis. Derfor er det også vigtigt at tage dem regelmæssigt, for hvis man glemmer at tage en pille, er man ikke beskyttet lige så godt. Det skyldes, at pillerne indeholder mindst mulig dosis hormoner og kun lige nok til at kunne styre kroppens eget system.

Alternativer til p-piller

Minipiller indeholder gestagen og ikke østrogen. De findes i to typer: som lavdosis og højdosis. De skal tages på samme måde som p-piller, dog skal de tages på et bestemt tidspunkt hver dag for at være lige så sikre som p-piller. Minipiller egner sig derfor ikke så godt til helt unge kvinder, der har knap så regelmæssig en livsførelse. Minipiller øger ikke risikoen for blodpropper.

Hormonspiral er af plastic og har samme form som et T. Den er beklædt med gestagen, der frigives i meget små doser i livmoderen. Ifølge Annemette Lykkebo vælger mange at gå fra p-piller til hormonspiral, fordi den nu også findes til yngre kvinder og i forskellige størrelser i modsætning til tidligere. Førhen anbefalede man kun hormonspiral til kvinder, der havde født. Hormonspiralen er det mest sikre præventionsmiddel, der findes, blandt andet fordi den ikke kræver, at man husker at tage en pille hver dag. Den kan bruges af alle kvinder, fordi den hormonmængde, der går i blodet fra spiralen, er meget lille.

Spiralen kan ligge i op til 5 år, og der er ingen øget risiko for blodpropper. Ofte vil man opleve meget lidt blødning, for eksempel som pletblødninger, og nogle bløder slet ikke. Derfor egner spiralen sig også godt til kvinder, der har kraftige blødninger og/eller menstruationssmerter. I starten kan man få brystspænding og hovedpine, fordi kroppen skal vænne sig til gestagen.

Kobberspiral er en anden type spiral. Den udskiller små mængder kobber, som hindrer graviditet. Lægerne anbefaler ikke så ofte kobberspiraler længere, fordi sikkerheden er større ved hormonspiralen. Kobberspiralen får desuden ofte kvinder til at bløde kraftigere.

P-staven er en tynd plasticstav på størrelse med en tændstik. Den føres ind under huden på indersiden af den ene overarm, mens man er lokalbedøvet. P-staven indeholder hormonet gestagen og virker i 3 år. Den kan give de samme bivirkninger som p-piller, men øger ikke risikoen for blodpropper. P-staven er en meget sikker præventionsform.

P-plaster indeholder både gestagen og østrogen. Den eneste forskel fra p-piller er, at plastret gør, at hormonerne optages gennem huden. Det skal skiftes en gang om ugen. Der er de samme fordele og ulemper som ved p-piller. Dog er risikoen for blodprop dobbelt så stor som ved p-piller.

P-ring (vaginalring) er en lille plasticring, som placeres i skeden, hvor gestagen og østrogen udskilles. Der er dobbelt så stor risiko for at få blodpropper i forhold til p-piller.

Hvad med pessar og kondom?

Der findes desuden kondom og pessar. Kondomet har den fordel, at det er den eneste præventionsform, der også beskytter mod kønssygdomme. Pessaret er en lille plastickop, som man sætter op i skeden, og som sammen med sæddræbende creme kan forhindre, at sædceller når ind i livmoderen. Pessaret er ikke længere så brugt, fordi det kræver, at man husker at sætte det op kort før samleje.

Fra amerikanske opgørelser ved man, at der kommer flere uønskede graviditeter blandt kvinder, der tager p-piller, sammenlignet med dem, der har en spiral.

Alle former for prævention kræver ifølge Annemette Lykkebo tilvænning. Det kan tage op til 3-6 måneder, før kroppen har vænnet sig til præventionen. Hvis man ikke trives med præventionen, kan det drøftes med lægen, og andre alternativer overvejes.

Annemette Lykkebo mener, at en af grundene til, at færre bruger p-piller i dag er, at flere yngre kvinder vælger hormonspiral.

- Spiralen har den fordel, at man ikke skal huske at tage en pille hver dag, og samtidig har præventionsmetoden ikke alvorlige bivirkninger. Fra amerikanske opgørelser ved man, at der kommer flere uønskede graviditeter blandt kvinder, der tager p-piller, sammenlignet med dem, der har en spiral, siger Annemette Lykkebo.

Prævention i tal:

  • I 2019 brugte 373.590 kvinder hormonel prævention i form af p-piller, minipiller, p-stav, p-plaster og p-ring. Hormonspiral er ikke medtaget i denne opgørelse.

  • 61.846 kvinder fik lagt en hormonspiral i 2019 og i 2020 var tallet 65.063

Kilde: Medstat.dk og Sundhedsdatastyrelsen

Mere om gynækologi, fertilitet og prævention

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies