At stamme

Hvad er stammen?

Stammen er en talelidelse, som giver afbrud i en persons talestrøm. Stammen kan lyde som gentagelser af lyd, stavelse eller ord, forlængelse af lyd i ord eller blokering af lyd før eller inde i ord.

Man har oftest mere end én slags stammen. Nogle stammer meget, andre lidt. Alle, der stammer, oplever, at stammen kan være situationsafhængig, men også, at stammen kan svinge over tid uden en ydre årsag.

Personer, der stammer, er lige så forskellige som alle andre, men som reaktion på stammen kan de udvikle kamp- og undgåelsesadfærd. Det kan være i form af medbevægelser eller grimasser, for eksempel at slå med en arm eller at blinke. Det kan også være sprogligt, for eksempel at udskifte ord, holde pause eller bruge mange fyldord. Derudover kan de udvikle psykologiske reaktioner på stammen, for eksempel lavt selvværd, skam- og skyldfølelse eller social angst.

Disse reaktioner på stammen kan i nogle tilfælde være mere påfaldende og hæmmende for personens tale og væremåde end den primære stammen. I andre tilfælde vil personen kun have få reaktioner på stammen.

Hvor hyppig er stammen?

Nye undersøgelser viser, at næsten 8 procent af alle mennesker på et tidspunkt har stammet, og at mellem 0,5 og 1 procent af befolkningen stammer. Det vil sige, at der i Danmark er cirka 40.000 mennesker, der stammer. Man regner med, at den ene halvdel er børn og unge mellem 0 og 18 år, og den anden halvdel er voksne.

Der er knap dobbelt så mange drenge som piger, der begynder at stamme, og kønsforskellen vokser med alderen. Hos unge og voksne er stammen fire gange så hyppig hos mænd som hos kvinder.

Hvorfor stammer man?

Der har gennem tiderne været mange forskellige forklaringer på stammen. 

Alligevel ved man stadig ikke præcist, hvorfor stammen opstår, eller hvordan den udvikles.  Man mener, at flere forskellige faktorer har betydning. I de senere år har forskere fokuseret på at afdække arvelige sammenhænge. Man har også interesseret sig for, om der gælder særlige forhold omkring hjernens opbygning og funktion hos personer, der stammer. Det kan dog være svært at afgøre, om de forskelle, man i nogle tilfælde har fundet, er en årsag til eller en følge af stammen.

Det kan ske, at stammen opstår i voksenalderen. Så er det næsten altid som følge af en hjerneskade efter ulykke eller sygdom.

Man ved, at talesproglige evner og psykosociale faktorer (som handler om, hvordan barnet selv og omgivelserne reagerer) kan spille ind på stammens udvikling. Indtil videre er en god forklaringsmodel, at man kan være født med en disposition for stammen. Det kan være et stærkt anlæg, hvor stammen vil bryde frem under alle omstændigheder. Det kan også være et svagere anlæg, hvor stammen måske vil bryde frem, hvis man bliver udsat for særlige oplevelser eller sproglige udfordringer.

Hvornår begynder stammen?

Stammen opstår oftest i førskolealderen, hvor mange børn stammer i en kortere eller længere periode. Rigtig mange børn har også det, man kalder normal ikke-flydende tale, hvor barnet tøver lidt, leder efter ordet, gentager en stavelse, et ord eller en frase. Dette er helt almindeligt og ikke at forveksle med stammen.

Gennemsnitsalderen for at begynde at stamme er 3½ år. I de fleste tilfælde forsvinder stammen igen. I enkelte tilfælde fortsætter stammen op gennem barndommen og i voksenalderen. Man kan ikke sikkert forudsige, om barnet vil vokse fra stammen. Tegn på, at stammen vil vedblive, kan være, at der er andre i familien, der stammer, eller at stammen har varet i mere end et halvt år.

Det kan ske, at stammen opstår i voksenalderen. Så er det næsten altid som følge af en hjerneskade efter ulykke eller sygdom.

Hvad gør man ved stammen hos børn?

Det er vigtigt med tidlig indsats over for stammen, hvor forældre og andre i barnets omgivelser får viden om stammen og vejledning i at håndtere den i dagligdagen.

Forældre til småbørn, der stammer, kan henvende sig til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunen, hvor logopæder kan vurdere barnets tale og eventuelt iværksætte undervisning.

For skolebørn gælder, at det er skolelederen på barnets skole, der kan beslutte at iværksætte undervisning. Det sker oftest i samråd med en logopæd fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt elev og forældre.

Der er forskellige behandlingstilbud til stammen. For små børn vil tilbuddet typisk bestå af vejledning til omgivelserne og måske direkte undervisning af barnet. For større børn vil der ofte være mere fokus på den direkte undervisning af barnet.

Hvad gør man ved stammen hos unge og voksne?

Unge over skolealderen og voksne kan få en stammeundersøgelse med eventuel efterfølgende undervisning ved at henvende sig til den relevante regionale eller kommunale institution, hvor man bor. Det kan være et kommunikationscenter, et taleinstitut eller en anden specialundervisningsinstitution.

Undervisningen består typisk af to ligeværdige dele. Den første handler om at få indsigt i, hvad stammen består af, hvad den betyder for ens tale og ens samvær med andre samt hjælp til at ændre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Den anden del handler om, hvordan man ved hjælp af øvelser i teknikbrug kan ændre stammen til en mere flydende og kontrolleret form.

I nogle tilfælde vil man få tilbudt en tværfaglig indsats, hvor både talepædagog, psykolog og eventuelt fysioterapeut kan medvirke.

I de seneste år er der fremkommet forskellige tekniske muligheder for, at man kan høre sin egen stemme forsinket eller forvrænget. Teknologien kan være bygget ind i et høreapparat, men der findes også Ipod-lignende apparater og apps med disse funktioner. Dette kan i nogle tilfælde have en positiv effekt på stammen og kan bruges i undervisningen eller i dagligdagen.

Hvad kan man selv gøre ved stammen?

Det vigtigste er at forebygge, at stammen kommer til at fylde for meget i barnets tale og bevidsthed.