Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Familie- og hjemmeliv

Udgivet: af Journalist Annette Aggerbeck/ Aggerbeck-kommunikation.dk

Styrer frygten for krig din hverdag?

Du smitter dine børn med dine følelser, så hvis du er bange for krig, bliver dine børn det også. Hvis vi lader os styre af frygt, kan det begrænse både vores og børnenes hverdag. Her kan du læse om, hvad du kan gøre for at undgå, at frygten får overtaget.

Krigen i Ukraine kan gøre os bange. De fleste af os har kendskab til tidligere kriges rædsler fra historieundervisning, folk der har oplevet krig, dokumentarer og film. Så vi ved, hvor galt det kan gå. Krige fører til stor lidelse og tab af menneskeliv. Og så foregår krigen i Ukraine ovenikøbet tæt på os. Nogle af os har måske ukrainske arbejdskolleger eller kender pårørende til ukrainere. Vi mærker også konsekvenserne af krigen i Danmark, fordi priserne på benzin, opvarmning osv. stiger.

Mange af os er desuden vokset op med truslen om atomkrig, og det kan derfor skræmme os endnu mere, når talen så falder på atomkrig i medierne.

Ifølge chefpsykolog hos Wellbeing Institute Michael Danielsen er det helt normalt at føle frygt, når der er i krig i verden, og tilfældige uskyldige mennesker risikerer at dø.

- Når der udbryder en krig i Ukraine, der rammer uskyldige mennesker, stopper vi op, og tænker at måske bliver vi også involverede. Vores fornuft fortæller os, at vi ikke bor et sted, hvor det kan være farligt, men når krigen foregår så tæt på os, og vi ikke forventede, at der ville blive krig, bliver vi bange. Kan det ske i Ukraine, kan det også ske her, kan vi tænke. Mange af os er desuden vokset op med truslen om atomkrig, og det kan derfor skræmme os endnu mere, når talen så falder på atomkrig i medierne, siger Michael Danielsen.

Vi reagerer forskelligt

Vi mennesker har brug for tryghed og forudsigelighed i vores liv, og derfor bliver vi chokerede, når der opstår krig. De fleste mennesker bliver bange, men det kan være forskelligt, hvordan vi reagerer.

- Nogle bliver så bange, at de lader deres hverdag begrænse af frygten. De bliver handlingslammede og har svært ved at koncentrere sig om andet end det, der sker i Ukraine. Andre går i den anden grøft og bliver nærmest frygtløse. De vælger måske at køre til Ukraine for at hente flygtninge. Eller man bagatelliserer krigen, enten fordi det er ens måde at håndtere frygt på eller fordi det er vigtigt for én at demonstrere, at man er frygtløs. Nogle udfordrer den fælles opfattelse ved for eksempel at så tvivl om de informationer, som flertallet af os godtager, siger Michael Danielsen.

Andre går i den anden grøft og bliver nærmest frygtløse. De vælger måske at køre til Ukraine for at hente flygtninge.

Frygt og medfølelse med ukrainere får nogle mennesker til at donere penge eller lave indsamlinger af varmt tøj og mad. Og så er der dem, der boykotter Rusland ved ikke at købe noget som helst, der har med Rusland at gøre. Mange udfører også mere symbolske handlinger ved at fordømme krigen på de sociale medier.

Kamp mellem følelser og fornuft

Vi mennesker har altid levet med frygt, og vi har altid frygtet krig. Frygten er et grundvilkår i den menneskelige tilværelse, som de fleste af os heldigvis har lært at tackle, så den ikke får overtaget i hverdagen.

- For at sikre vores arts overlevelse er vi fra naturens side designet til at kunne forholde os til naturlige trusler, så vi kan passe på os selv og dem, vi holder af. Når vi oplever frygt, aktiveres den ældste del af vores hjerne, som styrer vores følelser. Så hvis vi ikke får koblet den nyeste del af hjernen til, som er vores evne til at tænke rationelt, lader vi os styre af frygten, siger Michael Danielsen.

Når vi er stressede eller på anden måde udsat for pres, er vi ifølge chefpsykologen mere udsat for at lade os styre af frygt, fordi vi i forvejen har sværere ved at overskue tingene og får sværere ved at tænke rationelt.

Vi mennesker har brug for tryghed og forudsigelighed i vores liv, og derfor bliver vi chokerede, når der opstår krig.

Frygt smitter vores børn

Det er ifølge Michael Danielsen vigtigt at være klar over, at frygt smitter, så hvis du selv er bange, og dine børn kan mærke det, bliver de også bange.

- Som forældre har vi et særligt ansvar i forhold til vores børn. Vi skal passe på, at vores bekymring for fremtiden ikke kommer til at forme barnets opfattelse af verden generelt. Det kan dog være svært at undgå, hvis du er bange. Men du er nødt til at gøre op med dig selv, om du vil begrænse barnets livsverden for at beskytte det. Det kan sammenlignes med at have teenagere, hvor man heller ikke har kontrol over deres liv, og hvor man er nødt til at give slip. Vi har ikke kontrol med, hvad der sker i verden, og det må vi acceptere, siger Michael Danielsen.

Som forældre har vi et særligt ansvar i forhold til vores børn. Vi skal passe på, at vores bekymring for fremtiden ikke kommer til at forme barnets opfattelse af verden generelt.

- Hvis du vil undgå at overføre frygt til dine børn, så se dit eget indre ”skænderi” mellem frygt og fornuft, og få arbejdet med din frygt, så du kan tackle din frygt i forbindelse med krigen i Ukraine bedst muligt – og her handler det om at formulere dig over for dit barn, så du tager højde for barnets alder og ikke er grænseløst ærlig, så du skræmmer det. Som voksne skal vi holde fast i fornuften og afveje risici, for at noget kan ske i vores nærmiljø.

Sådan taler du med dit barn

Det kan være svært at vide, hvordan og hvor meget man skal tale med sine børn om krigen i Ukraine. I artiklen Hvordan taler jeg med mit barn om krig? får du tips til, hvordan du skal tale med børn i forskellige aldre.

Lad ikke frygten få overtag

Hvis du vil undgå at lade dig styre af frygten og være en forælder, der indgyder dine børn tryghed, er det vigtigt at få aktiveret evnen til at tænke fornuftigt. Vi har brug for fornuften. Bruger vi fornuften, vil vi ikke have problemer med at fortsætte vores hverdag, som vi plejer.

- Når du mærker frygt, så læg mærke til, hvordan du reagerer. Lader du dig begrænse, så er frygten ved at tage over. Er den det, så sæt dig ned og regn på sandsynligheden, for at det forfærdelige vil ske for dig og dine nærmeste. Diskuter med dig selv. Tal også med andre om din frygt, så du kan hjælpe dig selv med at finde ud af, om du virkelig har grund til at være bange. Her gælder det om at vælge andre, du har tillid til, og som du ved, er gode til at bevare hovedet koldt, siger Michael Danielsen.

For at frygten ikke skal tage overhånd, er det også vigtigt at være opmærksom på, hvor du søger dine informationer, så du kan få et så retvisende billede af situationen som muligt.

- Hvis du har behov for at søge information hele tiden, så læg mærke til, om det øger din frygt. Nyheder har det med at køre i loops, hvor det samme gentages, som var det breaking news. Måske skal du nøjes med at tjekke højst et par gange om dagen, siger Michael Danielsen.

Sådan får du styr på din frygt:

  • Spørg dig selv, om din frygt fører til en uhensigtsmæssig adfærd.

  • Reflekter over, hvad konsekvenserne er af din adfærd.

  • Accepter, at uforudsigelighed er en del af livet, og at du ikke kan ikke kontrol med alt.

  • Tænk over, hvad du kan gøre i stedet for at lade dig begrænse.

  • Sig til dig selv, at det er helt reelt og normalt at blive bange ved voldsomme begivenheder i verden, for det skal hjælpe dig til at træffe de bedste beslutninger for dit og andres liv.

  • Beslut dig for, at du ikke vil lade dig begrænse – at du ikke vil lade dit liv styre af frygt. Lev så normalt som muligt.

  • Distraher dig selv, hvis du bliver bange og ved, at din frygt er ude af proportioner. Læs for eksempel en god bog, se en sjov film eller gå tur i naturen.

  • Undgå stress, især hvis du nemt lader dig overvælde af frygt. Stress kan gøre din frygt værre.

  • Find nogle beroligende sætninger, du kan sige til dig selv, når frygten dukker op. Måske hjælper det dig at sige: ”Ingen kan vinde noget ved en omfattende krig”, ”Jeg er tryg” eller: ”Det skal nok gå”. Find de sætninger, du kan mærke, gør dig rolig og tryg.

  • Hvis du føler dig meget urolig, kan det hjælpe at bevæge sig. Du kan f.eks. gå eller løbe en tur.

  • Prøv også afspænding eller meditation, for det kan berolige dit nervesystem.

  • Når du mærker frygten, har du brug for fornuftige mennesker, der kan hjælpe dig med at realitetsafstemme. Tal med dem om din frygt.

  • Er du i tvivl om, du blander dine følelser ind i din opdragelse, så søg professionel rådgivning eller tal med andre, du har tillid til om det.

  • Du kan også ringe til Psykiatrifondens telefonrådgivning på tlf. 3925 2525.

Kilde: Chefpsykolog Michael Danielsen

Mere om familie- og hjemmeliv

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies