Av, min mave!

Om morgenen passer bukserne fint, men op ad dagen bliver du mere og mere oppustet, så du om aftenen ser gravid ud og er nødt til at gå med bukseknappen åben. Du har ofte ondt i maven – nogle gange i form af en slags koliksmerter, og andre gange som en trykkende fornemmelse, især nedadtil i højre side og under ribbenskanten i venstre. Måske hører du til dem, der har svært ved at komme på toilettet. Men det kan lige så vel tænkes, at du må på toilettet flere gange om dagen, for eksempel om morgenen eller midt i et måltid. Du kan både have hård mave og tynd mave, og din afføring kan variere i løbet af dagen eller bare i løbet af et enkelt toiletbesøg.

Hvis du kan genkende dig selv i denne beskrivelse, hører du sandsynligvis til de 25-35 % af den danske befolkning, som lider af irritabel tyktarm – også kaldet følsom tyktarm eller skjult forstoppelse.

Skjult forstoppelse

Dansk forskning har gjort en ny opdagelse, der har stor betydning for behandlingen af personer med irritabel tyktarm. I et forskningsprojektet, ledet af overlæge og specialist i mave-tarmsygdomme Dennis Raahave på Tarmlaboratoriet på Helsingør Sygehus, har man målt den tid, det tager tyktarmen at transportere afføring ved at lade en lang række patienter med irritabel tyktarm synke en kapsel med 24 små plastmarkører. Man har herefter ved hjælp af røntgenbilleder efter henholdsvis 48 og 96 timer kunnet følge plastmarkørernes vej gennem tarmen på patienterne.

Det viste sig, at plastmarkørerne var længere tid om at passere gennem tarmen sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke havde problemer med tyktarmen. Desuden hobede afføringen sig op i tarmen, uanset hyppighed af toiletbesøg, og om afføringen var fast eller tynd. Det viste sig også, at selv med en normal passagetid kunne der foreligge ophobning af afføring, såkaldt skjult forstoppelse. Det har man ikke tidligere været klar over, og forskningsresultatet har vakt opsigt i udlandet.

- Normalt forbinder vi forstoppelse med, at man har sjældne afføringer og besvær med at komme af med den, men vores forskning viser nu, at personer, der lider af irritabel tyktarm med hyppige og tynde afføringer, har lige så meget afføring i deres tarm som dem, der lider af egentlig forstoppelse. Tarmen kommer til at fungere som en silo, hvor afføringen står og gærer. Når tarmen aldrig bliver helt tømt, kan man få kortvarige influenzalignende symptomer som feber, hovedpine, kulde-varmefornemmelser og almindelig utilpashed. Mange af de patienter, jeg har i behandling, kommer også med uren hud og er trætte og uoplagte, fortæller Dennis Raahave.

Selvpåført lidelse

- De fleste af de patienter, jeg ser, har været igennem mange undersøgelser, uden at der har kunnet påvises egentlige tarmsygdomme, så man kan sige, at irritabel tyktarm var den diagnose, vi stod tilbage med, når andre diagnoser var udelukket, siger Dennis Raahave.

Man kender ikke årsagen til, at tarmen ophober afføring, men man ved, at vores livsstil i den vestlige verden spiller en væsentlig rolle, fordi folk i andre dele af verden ikke har denne lidelse.

Heldigvis kan man selv gøre meget for at få det bedre med sin mave.

- Vi er ikke skabt til at leve, som vi gør i den vestlige verden, hvor kosten i mange år har været alt for rig på fedt og indeholder for få fibre. En sådan kost gør, sammen med stillesiddende arbejde, at tarmen arbejder langsomt, og at afføringen hober sig op. Mange af os har som børn lært at holde os, når vi skal på toilettet. Som voksne venter vi også med at gå på toilettet, når vi føler trang, fordi der altid lige er noget, vi skal ordne først, og dermed påfører vi os selv forstoppelse. Urmennesket satte sig, når han skulle, og det bør vi også gøre, siger Dennis Raahave, der understreger, at selv om irritabel tyktarm i sig selv er ufarligt, kan det gå ud over vores helbred på sigt, hvis vi ikke gør noget ved tilstanden. Undersøgelser synes at vise, at der er en sammenhæng mellem tilbageholdelse af afføring i tyktarmen og en øget forekomst af galdesten, hæmorider, polypper og udposninger på tarmen. Noget tyder også på en sammenhæng mellem forstoppelse og forhøjet kolesterol, som kan føre til hjerte-karsygdomme. Heldigvis kan man selv gøre meget for at få det bedre med sin mave.

Hjælp dig selv

Behandlingen af irritabel tyktarm starter med kosten. På Tarmlaboratoriet på Helsingør Sygehus planlægger man kosten sammen med en diætist. Man bliver anbefalet at lægge sin kost om, så man spiser masser af fibre fra grøntsager, frugt og groft brød. Diætistens kostplan omfatter også sunde olier, fisk og magert kød. Ved også at skære ned på sukker, mælkeprodukter og animalsk fedt hjælper man sin tarm til at fungere bedre. Mange af os har så travlt, at vi springer måltider over og spiser for få og for store måltider uden at få nok at drikke, og det er med til at forværre tilstanden, så man kommer ind i en ond cirkel. Dennis Raahave mener, at det optimale er at spise hver anden time i de vågne timer for at holde tarmbevægelserne i gang, for eksempel fordelt på tre hovedmåltider og mindst to mellemmåltider.

- Især kvinder har det med først at drikke, når de bliver tørstige, og så er tarmen allerede ved at gå i stå. Det er måske også en del af forklaringen på, at næsten tre gange så mange kvinder som mænd lider af irritabel tyktarm. Vi ved ellers ikke så meget om, hvorfor lidelsen rammer flere kvinder end mænd. Drik omkring to liter hver dag, og drik lidt hele tiden, så du undgår at blive tørstig, siger Dennis Raahave, der også opfordrer til at dyrke motion for at få gang i tarmen. Der skal en del motion til, mindst en time hver anden dag eller en halv time hver dag, hvor pulsen kommer op, og man bliver forpustet. For mange mennesker er disse råd nok til at mindske mavesmerterne og normalisere tarmfunktionen, men ofte må der også armstimulerende midler til, som ordineres af lægen og indtages et par gange hver dag over et par måneder eller eventuelt resten af livet, afhængigt af hvor plaget man er af tilstanden.

- 5-10 % lider af kronisk forstoppelse, hvor man har afføring en til to gange om ugen eller sjældnere. Her behandles med yderligere afføringsmidler, og der anbefales tarmskylninger med 1,5 liter vand, som patienten selv lærer at foretage. Operation, hvor man forkorter tyktarmen, kan komme på tale i de meget svære tilfælde. Men for de fleste er omlægning af kost og indarbejdelse af motion i dagligdagen det, der skal til for at få det bedre. Og så er det også vigtigt at undgå stress og for mange bekymringer, for det hæmmer også tarmens funktion, fortæller Dennis Raahave.