Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Hjernen

Udgivet: af Annette Aggerbeck

Den smertefulde klyngehovedpine

Klyngehovedpine er en sjælden, men invaliderende form for hovedpine. Anfald med intense smerter bag det ene øje kan komme flere gange dagligt i lange perioder. Heldigvis kan hovedpinen lindres.

Klyngehovedpine adskiller sig fra andre former for hovedpine, ved at man får hyppige hovedpineanfald i klynger, dvs. i sammenhængende tidsperioder. Man har smerter, der især mærkes bag det ene øje. Smerterne er intense og beskrives ofte, som at øjet er ved at blive skubbet ud af hovedet, eller at man får kørt en kniv rundt i øjet.

Under et anfald bliver det smertende øje ofte rødt, det kan begynde at løbe i vand, og øjenlåget kan hæve og hænge.

Agneta Snoer er afdelingslæge, ph.d. på Dansk Hovedpinecenter og specialist i klyngehovedpine. Ifølge Agneta Snoer følger også andre symptomer med klyngehovedpine.

- Under et anfald bliver det smertende øje ofte rødt, det kan begynde at løbe i vand, og øjenlåget kan hæve og hænge. Man kan også opleve, at næsen løber eller føles stoppet, siger Agneta Snoer.

Intens smerte

Amerikanske undersøgelser har ved spørgeskemaer undersøgt, hvordan intensiteten i smerten under et anfald opleves. Flere svar lyder på, at smerterne er så stærke, at det opleves værre end en fødsel. Det er derfor også almindeligt, at man under et anfald ikke kan holde sig i ro på grund af smerter.

- I forhold til migræne, der mest rammer kvinder, og hvor man typisk kun kan ligge i et mørkt rum og slappe af for ikke at forværre smerterne, bliver mennesker med et klyngehovedpineanfald urolige og går hvileløst omkring, siger Agneta Snoer.

Klyngehovedpine rammer oftere mænd. Hvorfor der er 2-4 gange så mange mænd som kvinder med klyngehovedpine, ved lægerne ikke. Klyngehovedpine starter ofte i 20-40-årsalderen.

Hyppighed og varighed

Et kendetegn ved klyngehovedpine er, at anfaldene kommer i klynger. Det er forskelligt, hvor længe klyngeperioderne varer. Nogle får daglige eller næsten daglige hovedpineanfald i et par uger, andre får dem i 3 måneder. En klynge med anfald kan i mere sjældne tilfælde vare op til 9 måneder. I gennemsnit varer en klynge med anfald 2,5 måned. Selve hovedpineanfaldet har en varighed fra 15 minutter til 3 timer, og typisk omkring 1 time.

- Når hovedpineanfaldene stopper, kan de være væk i et halvt til et helt år for så at komme igen. Lægerne ved ikke hvorfor, men mistænker, at der er et mønster i det, fordi de oftest kommer på samme tidspunkt af året, siger Agneta Snoer.

En lille gruppe udvikler kronisk klyngehovedpine, hvilket betyder, at de ikke får længere perioder uden anfald, men har dem næsten dagligt. Det går ud over deres livsførelse, og de er derfor oftere førtidspensionerede, fordi det er svært at passe et arbejde.

Flest mænd får klyngehovedpine

Hvis andre i familien har klyngehovedpine, kan man have en lidt højere risiko for selv at få denne form for hovedpine.

Typisk er klyngehovedpine værst midt i livet, og med årene bliver klyngeperioderne mindre hyppige.

Klyngehovedpine rammer oftere mænd. Hvorfor der er 2-4 gange så mange mænd som kvinder med klyngehovedpine, ved lægerne ikke. Klyngehovedpine starter ofte i 20-40-årsalderen.

- Men man ved, at der er en tendens til, at det brænder ud med årene. Typisk er klyngehovedpine værst midt i livet, og med årene bliver klyngeperioderne mindre hyppige. Det er sjældent, at man har klyngehovedpine, når man er gammel, siger Agneta Snoer.

Kommer mest om natten

Det ser ud til, at der er et mønster i, hvornår på døgnet anfaldene kommer. Oftest får man et anfald, der ødelægger nattesøvnen.

- Anfaldene kommer typisk om natten, eller når man for eksempel lægger sig på sofaen efter arbejde for at slappe af. Måske er der en sammenhæng mellem det at gå fra aktivitet til hvile. Lægerne ved det ikke. Sygdomsmekanismerne ved klyngehovedpine er endnu ukendte, men man mistænker, at dele af hjernens centrale strukturer, der blandt andet også regulerer vores døgnrytmer, er involverede, siger Agneta Snoer.

Anfaldene kommer typisk om natten, eller når man for eksempel lægger sig på sofaen efter arbejde for at slappe af

Klyngehovedpine har været kendt fra 1600-tallet, hvor de første patientbeskrivelser stammer fra. Så ifølge Agneta Snoer kan forklaringen på hovedpinen ikke handle om vores måde at leve på i dag.

3 typer behandling af klyngehovedpine

Uanset om man får behandling eller ej, vil man oftest være urolig, indtil anfaldet er slut, fordi behandlingen kan lindre smerterne, men ikke helt fjerne dem.

1. Behandling af anfald

Ilt kan lindre hovedpinen. Man kan derfor få ilt på flaske leveret hjem og bruge en maske med ilt, når man får et anfald. Det vil lindre hovedpinen hos 70 procent. Man kan desuden få triptan-præparatet Imigran, som er migrænemedicin, der gives som næsespray eller injektion i mave/lår. Da klyngehovedpineanfald ofte er korte, er det nødvendigt med medicin, der virker hurtigt, og Imigran injektioner vil typisk fjerne hovedpinen i løbet af 15 minutter. Effekten kan dog være mindre god, hvis Imigran først tages sent i anfaldet.

2. Forebyggende behandling

Den hyppigst anvendte medicin er blodtryksmedicinen Verapamil. Man tager ikke denne medicin, fordi den har en effekt på blodtrykket, men fordi forskere har opdaget, at den kan mindske sværhedsgraden og hyppigheden af anfald. Der findes kun få studier, der formelt har undersøgt effekten af Verapamil ved klyngehovedpine, men i ét af disse studier fandt man, at ca. 80 procent af patienterne opnåede en halvering i hyppigheden af deres anfald.

3. Overgangsbehandling

I perioder med optrapning af den forebyggende medicin eller i særligt svære perioder, kan man bruge binyrebarkhormon, enten som tabletkur eller som blokade. Det har oftest en god effekt, men kan på grund af bivirkninger ikke anvendes for ofte.

Hvad kan man selv gøre?

- Man kan ikke selv forhindre, at en klynge med anfald kommer. Der er ikke så meget, man selv kan gøre. Dog kan alkohol fremprovokere et anfald, hvis man er inde i en periode med anfald. Det skyldes alkohols karudvidende effekt, så det kan være en god idé at holde sig fra alkohol, når man er inde i en periode med anfald. Det samme gælder Viagra, der også virker karudvidende. Uden for klyngeperioder kan de nævnte karudvidende stoffer ikke udløse anfald, siger Agneta Snoer.

Hortons hovedpine

Klyngehovedpine kaldes også ’Hortons hovedpine’, fordi den amerikanske neurolog Bayard Taylor Horton (1895 – 1980) i mere end 50 år forskede i hovedpinen.

Forskellige former for hovedpine

Især varigheden af hovedpineanfald og de symptomer, der følger med, afgør, hvilken form hovedpine der er tale om. Det er vigtigt at vide, hvilken form for hovedpine, der er tale om, fordi de skal behandles forskelligt.

Spændingshovedpine

De fleste af os oplever på et tidspunkt i livet spændingshovedpine. Omkring ¼ til 1/3 af os har spændingshovedpine én gang om måneden. 80 procent af os oplever et eller flere spændingshovedpineanfald i løbet af et år. Spændingshovedpine sidder ofte i begge sider af hovedet og har længere varighed. Hovedpinen kan vare fra en halv time op til en uge og er som regel milde i intensitet. Der følger ikke andre symptomer med end smerter i hovedet.

Migræne

Omkring 16 procent af os vil i løbet af liv have et migræneanfald, og ca. 13 procent af os har et eller flere migræneanfald på et år. Migræne mærkes oftest i den ene side af hovedet, men kan også opleves i begge sider af hovedet på én gang. Migræne forværres af fysisk anstrengelse, og man er overfølsom over for lys og lyde. Kvalme er også almindeligt. Et anfald varer mellem 4 timer og 3 døgn.

Klyngehovedpine

Denne sjældne form for hovedpine rammer ca. 1 ud af 1000. Hovedpinen optræder i klynger, hvor anfald ofte er meget kortvarige, men giver ulidelige smerter, især bag det ene øje og ledsagesymptomer som f.eks. tåreflod, hævet øje og løbende næse.

Kilde: Agneta Snoer, afdelingslæge, ph.d. på Dansk Hovedpinecenter.

Mere om hjernen

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies