Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Krop, knogler og led

Udgivet: af Maj Dahl-Rasmussen, journalist

Derfor er dit bindevæv så vigtigt

Bindevæv findes i hele kroppen; i huden, i og omkring muskler, sener og knogler og i alle organer. Vores bindevæv binder kroppen sammen, sørger for, at der er forbindelse mellem muskler og knogler, og at vores indre organer bliver, hvor de er. 

Hud. Nyre. Hjerte. Muskler. Led. Vores krop består af en masse forskellige dele. De er bygget op af celler, som så samler sig i større enheder, såsom muskler og indre organer. Hele dette system af kroppens byggeklodser bliver holdt på plads af et særligt slags væv. Nemlig bindevæv.

Et eksempel på, hvordan mindre grupper af celler bliver samlet i større dele, er vores muskler. Hver eneste muskelfiber er omgivet af en tynd hinde af bindevæv.

- De bliver samlet i grupper af muskelfibre – som igen samler sig i en enkelt muskel omgivet af kraftigt bindevæv. På den måde kan musklen arbejde som en enhed, der kan trække i én bestemt retning, siger overlæge, ph.d. og klinisk lektor Salome Kristensen fra Aalborg Universitet, som har speciale i reumatologi.

På den måde kan musklen arbejde som en enhed, der kan trække i én bestemt retning

En måde at forstå, hvordan bindevævet hænger sammen, er at forestille sig en appelsin, som er skåret over på tværs. Mellem de mange orange blærer fyldt med saft kan du se en masse hvide hinder, nogle helt tynde, andre kraftigere. Det netværk holder sammen på appelsinen. På samme måde binder vores bindevæv alle vores organer og strukturer sammen.

Et eksempel på bindevæv er den kraftige hinde, som sidder på en svinemørbrad, og som vi skærer af, inden vi steger den.

Fra muskel til sene til knogle

Udover at holde sammen på kroppens forskellige dele er det bindevæv, der i form af sener forbinder musklerne med knoglerne. Det gør, at musklerne kan trække i vores legemsdele, så vi kan bøje armen og løfte noget og føre benet fremad og tage et skridt.

Ligesom i musklerne bliver alle indre organer holdt sammen af bindevæv. Det er også bindevæv, der holder organerne på plads, så de sidder, hvor de skal – og på en måde, så de kan glide mellem hinanden og give plads til hinanden.

Hvordan bindevævet ser ud de forskellige steder i kroppen, er meget forskelligt og afhænger helt af, hvor elastisk det skal være for at fungere bedst muligt. Akillessenen er en kraftig sene, fordi den skal kunne holde til en stor belastning, f.eks. når vi løber og hopper. Den er også ’bundet’ stramt ind til knoglen under, så bevægeligheden er begrænset til én retning.

- Til sammenligning er senerne ikke så kraftige i fingrene, og musklerne er heller ikke er bundet så stramt ned til knoglerne. Det skyldes, at vi har brug for, at fingrene har stor bevægelighed og ikke skal kunne tåle stor belastning. Så her er bevægelighed vigtigere end styrke, forklarer Salome Kristensen.

Det skyldes, at vi har brug for, at fingrene har stor bevægelighed og ikke skal kunne tåle stor belastning. Så her er bevægelighed vigtigere end styrke

Omkring leddene har vi bindevæv i form af ledbånd, der ikke kan give sig. De skal beskytte vores led fra at komme for langt ud i yderstillinger. Det skal derfor være kraftigt, så det kan modstå stor belastning. Hvis et ledbånd alligevel brister helt eller delvist, så er der mange gange tale om alvorlige skader, som kan begrænse os. F.eks. et løst knæled, så man ikke kan spille fodbold eller stå på ski længere.

Bindevæv er med til at hele sår

Når vi kommer til skade, hvor vi får et åbent sår, udløser det en masse processer, som tilsammen sørger for, at såret heler og vokser sammen.

Heling af et sår sker på to måder: Ved gendannelse af samme væv eller ved bindevævsheling.

Når et væv heler hos fostre og børn, gendanner organismen den samme type af væv, som blev beskadiget, og der sker oftest ikke nogen arvævsdannelse. Ved bindevævsheling bliver det beskadigede væv erstattet af bindevæv, og der opstår et ar. Hos voksne sker sårheling for det meste ved bindevævsheling, så der dannes ar.

Hos voksne sker sårheling for det meste ved bindevævsheling, så der dannes ar

- Bindevævet bliver dannet i sårkanten og vokser derfra ind mod midten, indtil bindevævet dækker hudområdet, fortæller Salome Kristensen.

Bindevævet bliver dannet i sårkanten og vokser derfra ind mod midten, indtil bindevævet dækker hudområdet

At bindevævet lukker såret er godt. Det ikke så gode er, at det nye bindevæv ikke altid har samme egenskaber som det oprindelige væv. Bindevævet vil ikke være så elastisk, det er uden hår, man kan ikke svede gennem det, ligesom det har meget få blodkar. Og så efterlader det arvæv.

Også når der opstå skader inde i kroppen, hvor dele af et organ brister, er det bindevæv, der dannes i stedet for det oprindelige væv. Ved eksempelvis en fibersprængning i en muskel, vil der både være senevæv og muskelfibre, der er revet over. Helingsprocessen går i gang, og både senevæv og muskelfibre bliver erstattet af bindevæv. Det nye bindevæv vil ikke have samme elasticitet som tidligere. Sådan et område vil være mere tilbøjeligt til at blive revet op igen.

Bevæg dig

I og med vi har bindevæv overalt i kroppen, har et sundt og raskt bindevæv afgørende betydning for kroppens sundhed og dit velvære. Samtidig er bindevæv tilpasset den funktion, det skal udfylde ved at kunne være stærkt og kraftigt og skabe stabilitet, ligesom det kan være elastisk og tyndt, så det tillader både små og større enheder i kroppen bevægelighed. Uden bindevæv gik det slet ikke.

Og så melder 100 millioner dollar spørgsmålet sig: Hvad kan man gøre for at holde sit bindevæv sundt?

Det korte svar er: gennem bevægelse. Alle former for bevægelse.

- Jeg vil ikke fremhæve nogle sportsgrene frem for andre. Løb, svømning, yoga – gør det, du kan lide, og sørg for at gøre det regelmæssigt. Det vil stimulere dit bindevæv til at fungere godt, holde det elastisk – og i det hele taget være sundt for flere organer, siger Salome Kristensen.

Løb, svømning, yoga – gør det, du kan lide, og sørg for at gøre det regelmæssigt. Det vil stimulere dit bindevæv til at fungere godt, holde det elastisk – og i det hele taget være sundt for flere organer

Alternativ behandling

Der findes ikke bevis for, at manipulering af bindevæv har en effekt. Men der findes flere alternative behandlere, som tilbyder bindevævsmassage, ligesom man inden for yoga mener at kunne løsne bindevæv.

Kilde: overlæge, ph.d. og klinisk lektor Salome Kristensen. Aalborg Universitet

Yoga

Inden for yoga mener man, at yoga-øvelser kan blødgøre bindevæv, som er blevet stramt og uelastisk. Det sker gennem øvelser, hvor man samtidig med, at man spænder i musklerne, laver små bevægelser, hvor bindevævet bliver strakt nænsomt, og på den måde genvinder sin elasticitet. Hvis man udfører voldsomme strækøvelser, kan bindevævet blive ’forskrækket’ og reagere med at trække sig sammen. Det sker ikke under yoga, fordi man har sin opmærksomhed rettet indad og mærker efter i kroppen, så man kun strækker bindevævet så meget, som det kan holde til.

Kilde: Aut. yogalærer og yogaterapeut Iris U. Schneider, In-Sight Yoga

Sygdomme i bindevævet

Sygdomme i bindevæv opstår, når vores immunforsvar tager fejl og forveksler vores bindevævsceller med fremmede celler. Det skaber en betændelsestilstand i bindevævet og påvirker forskellige organer og strukturer i kroppen. Eksempler på sygdomme:

  • Leddegigt

  • Muskelgigt; en betændelsestilstand i musklernes blodkar

  • Sjögrens syndrom; tårekirtler og spytkirtler bliver angrebet

  • Lupus; angriber især hud, led og nyrer

  • Marfans syndrom; angriber knogler, øjne og hjertekar

Kilde: Sundhed.dk

Læs mere om sygdomme i bindevævet

Mere om krop, knogler og led

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies