Overaktiv blære: “Det er ikke noget, du bare skal affinde dig med”

Føler du, at du må på toilettet i tide og utide? At din trang til at lade vandet opstår ud af det blå? Og at du måske endda undgår visse aktiviteter, fordi du er usikker på, om du kan komme på toilettet i tide?

Det er virkelig vigtigt, at du opsøger læge, når det bliver et problem.

Det er overvejelser, der fylder rigtig meget for en meget stor andel af befolkningen. Faktisk lever omkring 500.000 danskere med gener forbundet med inkontinens, og for en stor del af dem skyldes det tilstanden overaktiv blære.

- Det er ikke ualmindeligt, at nogle mennesker med overaktiv blære begynder at trække sig lidt fra sociale aktiviteter. De kan være bange for at komme til at stå i et uheld, hvor det går galt, og de ikke kan holde på vandet. I værste fald kan det føre til isolation og lavt selvværd. Det forklarer Michael Borre, der er professor og overlæge på Urinvejskirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Han har set mange personer med overaktiv blære, som er enormt påvirkede både psykisk og fysisk. Den øgede og hyppige tissetrang kan for eksempel være rigtig ødelæggende for søvnen, fordi de skal op og tisse flere gange om natten. Der kan også være nogle, som får problemer med hudirritationer, fordi de ikke kan holde på vandet, og urinen er hård ved huden i området.

Pludselig og voldsom tissetrang

Ved overaktiv blære sker der en miskommunikation mellem blære og hjerne. Der er en ubalance i de nerveceller, der normalt styrer, hvornår blæren trækker sig sammen, og det kan altså give en meget pludselig og kraftig tissetrang.

- Overaktiv blære betyder, at du har en blære, som giver en pludselig trang til at lade vandet. Du skal skynde dig, og det er faktisk ikke altid, at du kan nå på toilettet. Det er en trang, som melder sig, uanset om blæren er fyldt eller ej, fortæller Michael Borre.

En tommelfingerregel siger, at skal du tisse mere end otte gange i døgnet, så er der nok tale om en blære, som er overaktiv, medmindre du har et uforholdsmæssigt højt væskeindtag.

- Det gælder jo både dag og nat. En enkelt vandladning om natten er fuldstændig normalt, men skal du op 2-3 gange hver nat for at tisse, så begynder det at blive bekymrende, siger Michael Borre.

Alle kan rammes af overaktiv blære

Alle kan rammes af overaktiv blære, men ifølge Michael Borre rammes kvinder hyppigere end mænd. Alder spiller også en rolle, for den typiske patient med overaktiv blære er lidt oppe i årene.

For mænd kan overaktiv blære hænge sammen med den naturlige forstørrelse af prostata, som sker med årene. Prostataforstørrelsen vil begynde at give et generende tryk på urinrøret, og det irriterer blæren, der reagerer ved at blive overaktiv.

For kvinder vil problemet med overaktiv blære typisk ske efter overgangsalderen, hvor østrogenniveauet falder, og slimhinderne i urinrøret bliver tørre og mindre elastiske.

Selvom overaktiv blære kan ramme alle, så er der nogle faktorer, som øger risikoen. For eksempel kan neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom, sclerose eller blodprop i hjernen øge risikoen for overaktiv blære. Det samme gælder for diabetes og overvægt samt nogle typer af medicin.

Der er hjælp at hente

Det er vigtigt for Michael Borre at understrege, at overaktiv blære ikke er noget, du skal gå med selv.

- Det er virkelig vigtigt, at du opsøger læge, når det bliver et problem. Det er ikke noget, du bare skal affinde dig med, for overaktiv blære kan behandles. Det er også vigtigt at få stillet den rigtige diagnose og udelukke andre årsager til problemerne.

Du skal i første omgang gå til din egen læge. Lægen kan vurdere, om du skal have en henvisning til en urologisk klinik. Det er en klinik, der er specialiseret i sygdomme i urinvejene. I nogle tilfælde vil man lave en urodynamisk undersøgelse, hvor man blandt andet undersøger blærens funktion, rummelighed og reaktionsmønster. Når man har stillet diagnosen overaktiv blære, vil der være forskellige muligheder for behandling.

Hvad kan du selv gøre?

I mange tilfælde vil det være tilstrækkeligt med information og viden om overaktiv blære samt træning af blæren.

- Blæren skal ligesom opdrages til, at det er dig, der bestemmer, hvornår du skal tisse. Det er ikke noget, du kan gøre fra det ene øjeblik til det andet, men du kan træne blæren gradvist og udskyde en lille smule, hvornår du går på toilettet for at vænne blæren til at holde sig lidt længere, forklarer Michael Borre. Bækkenbundstræning med knibeøvelser kan være gode til at styrke bækkenbundens muskulatur, så man kan undgå uheld.

Det kan også gøre en forskel, at du er ekstra opmærksom på dit væskeindtag. Det kan du gøre ved at holde øje med farven på din urin. Er den mørk gul, så skal du sørge for at drikke noget mere. Er den klar, så har du fået nok væske, og det er ikke nødvendigt at drikke mere foreløbigt. Bliver din urin gul igen, er det tegn på, at du har brug for væske. Undgå at drikke for meget væske, for det kan øge presset på blæren.

Michael Borre anbefaler desuden, at du er mådeholden med dit indtag af drikke som indeholder koffein eller alkohol, fordi de kan være vanddrivende.

Hvad kan lægen gøre?

Er problemerne med overaktiv blære så udtalte, at det ikke kan løses med opmærksomhed på væske og blæretræning, så kan du i samråd med lægen prøve medicinsk behandling. Der findes forskellige typer medicinsk behandling af overaktiv blære.

Man kan behandle med en type medicin, der blokerer for en del af nervecellernes funktion i blæren. På den måde mindskes tissetrangen. Der findes også medicin, der kan få blæren til at slappe af og på den måde rumme mere urin, før den reagerer.

Overaktiv blære kan også behandles med botox, som sprøjtes ind i blæremusklen for at få den til at slappe af. Der er desuden nogle former for kirurgisk behandling, der kan have effekt. Det er dog som regel sidste behandlingsmulighed efter træning og medicin, så det er ikke ret mange, der har brug for operation. I alleryderste nødstilfælde kan det være nødvendigt at fjerne blæren og erstatte den med en urostomi. Det er dog meget sjældent.