Organdonation: Har du taget stilling?

Hvem bestemmer over din krop, når du ikke længere selv kan? Det korte svar er: Det gør du – men kun hvis du tager stilling, mens du er i live. Når du beslutter dig for, om du vil donere dine organer, giver du klar besked om, hvad der skal ske med din krop efter din død – og dine nærmeste slipper for at skulle gætte på, hvad du ville have ønsket i en svær stund.

Gør det, uanset om du vil donere eller ej. På den måde er der ingen tvivl, og dine pårørende slipper for at skulle tage stilling for dig.

Du kan vælge at donere alle dine organer – hjerte, lunger, nyrer, lever og bugspytkirtel – eller kun ét eller nogle af dem. Du kan også sige nej. Det vigtigste er, at du aktivt tager stilling – og deler beslutningen med dine pårørende. For hvis du ikke har registreret dit ønske, er det nemlig dine pårørende, der bliver spurgt, og det kan være en stor og svær beslutning at tage i en allerede sorgfuld situation.

Derfor opfordrer donoransvarlig læge Niels Agerlin i Dansk Center for Organdonation til, at du skriver dig op i Organdonorregisteret. Det gør du via sundhed.dk.

- Gør det, uanset om du vil donere eller ej. På den måde er der ingen tvivl, og dine pårørende slipper for at skulle tage stilling for dig. Du kan til enhver tid omgøre din beslutning, hvis du ændrer mening, siger Niels Agerlin.

Ny model for organdonation

Fra sommeren 2025 bliver alle danske borgere automatisk registreret med CPR-nummer i Organdonorregisteret som en del af en ny politisk vedtaget model for formodet samtykke.

- Det kræver dog stadig, at du aktivt bekræfter dine ønsker. I praksis vil proceduren være den samme som i dag. Det betyder, at hvis du ikke har taget stilling, vil lægerne fortsat skulle tale med dine pårørende, for det ændrer ikke noget, at du står i registret uden selv at have taget stilling. At tage stilling er altså stadig vigtigt – og helt op til dig, siger Niels Agerlin.

Hvad kræver det at blive organdonor?

- For at kunne donere sine organer efter døden, skal der være tale om enten hjernedød eller cirkulatorisk død. Cirkulatorisk død betyder, at hjertet er stoppet permanent. I begge tilfælde skal døden skyldes en alvorlig hjerneskade, som er den primære årsag til, at du ikke kan overleve – for eksempel en stor hjerneblødning eller en alvorlig ulykke, siger Niels Agerlin.

I Danmark kan du selv tage stilling til organdonation, fra du er fyldt 15 år, hvis du har et dansk CPR-nummer og adresse i Danmark. Er du under 15, er det dine forældre, der beslutter.

Selve organdonationen kan finde sted i forskellige aldre afhængigt af dødsform. Ved hjernedød kan donation ske fra barnet er fyldt 1 år, mens donation efter cirkulatorisk død kræver, at man er over 18 år. Der er ingen øvre aldersgrænse for organdonation – det afgørende er ikke din alder, men organernes tilstand.

Organerne undersøges

Før donationen gennemføres, bliver alle organer nøje vurderet. Lægerne undersøger, om organerne er egnede til transplantation ved hjælp af blodprøver, scanninger og eventuelle vævsprøver (biopsier). Hvert organ vurderes individuelt i forhold til funktion og kvalitet.

Samtidig bliver der også taget hensyn til modtagerens situation – det handler om at sikre det bedst mulige match. Visse sygdomme kan udelukke muligheden for at donere, fordi de kan overføres til modtageren. Det gælder for eksempel kræftsygdomme og virusinfektioner som hiv og hepatitis B, medmindre modtageren allerede har disse virusinfektioner.

Sådan foregår organdonation

Ved hjernedød:
Når en person er erklæret hjernedød, holder kroppen op med at fungere, men ved hjælp af en respirator kan hjerte og lunger fortsætte med at arbejde midlertidigt. Det beskytter organerne og holder dem i live, indtil lægerne er sikre på, at de kan bruges. Organerne undersøges, og modtageren bliver gjort klar. Der kan gå 8–10 timer, fra hjernedøden konstateres, til selve operationen udføres.

Ved cirkulatorisk død:
Ved cirkulatorisk død er personen ikke hjernedød, men respiratoren slukkes, fordi man ved, at livet ikke kan reddes. Når vejrtrækningen stopper, følger hjertet efter. Efter hjertestoppet venter lægerne 5 minutter for at sikre, at hjertet er stoppet permanent.

Herefter skal det gå stærkt. Når blodcirkulationen og ilttilførslen stopper, begynder organerne hurtigt at tage skade. Alt efter hvilke organer, der skal doneres, skal de enten nedkøles hurtigt eller holdes i gang med varme væsker eller blod for at bevare funktionen.

- Der går typisk omkring 20 minutter, fra hjertet er stoppet, og den første forberedelse er på plads, til man har sikret organernes tilstand og kan begynde selve udtagningen. Hvert sekund tæller for at beskytte organerne og sikre, at de kan bruges til transplantation.

Transplantation skal foregå hurtigt
Ikke alle organer kan holde til lige lang tid uden for kroppen. Hjertet er mest følsomt og skal transplanteres hurtigt, mens for eksempel nyrer kan holde sig i adskillige timer. Takket være moderne teknologi kan nogle organer opbevares i særlige maskiner, der forlænger deres holdbarhed – og giver mulighed for at sende organer, som for eksempel en lever, over større afstande med fly.

Får du kortere tid med den afdøde ved organdonation?

- Nej, pårørende får som udgangspunkt den samme tid med den afdøde som alle andre. Hvis den afdøde er erklæret hjernedød, kan familien tage afsked både før og efter operationen. Før operationen ser patienten ud som om, han eller hun stadig er i live, fordi hjertet slår, og kroppen holdes i gang af respirator, selvom personen er død. Efter operationen ser patienten ud som en vanlig død, dog med plaster på operationssåret. Ved cirkulatorisk død ved de pårørende, at proceduren skal gå hurtigt efter hjertestoppet. Derfor kører personalet straks videre med patienten, men gør alt for at opfylde familiens ønsker og skabe plads til en værdig afsked, siger Niels Agerlin.

Sådan tager du stilling

Når du skal tage stilling til organdonation, handler det i bund og grund om, hvad du ønsker, skal ske med din krop efter døden. Vil du gerne kunne redde eller forbedre andres liv? Har du religiøse, etiske eller personlige grunde til at sige ja – eller nej? Ønsker du selv at bestemme – eller overlade beslutningen til dine nærmeste?

Hvis du beslutter dig for organdonation, kan samtalen med dine pårørende være enkel. Måske kan du sige: ”Jeg har tænkt på organdonation. Jeg vil gerne være donor, hvis jeg dør, og det er muligt – så I ikke er i tvivl, hvis det skulle ske.”.

Som udgangspunkt er det din egen beslutning om organdonation, der gælder – uanset hvad dine pårørende måtte mene. Men der er to undtagelser. Den ene er, hvis du har sagt ja til organdonation med fuld tilladelse og samtidig har angivet, at dine pårørende skal give deres accept. I så fald skal de sige ja, før donationen kan gennemføres. Den anden er, hvis du har registreret svaret ’ved ikke’ – så er det dine pårørende, der skal tage stilling på dine vegne, når tiden kommer.

Du kan registrere dit ønske i Organdonorregistret. Du kan også have et donorkort på dig, som du kan finde i den røde donorfolder på apoteket, lægehuset eller hospitalet og udfylde. Eller du kan have en seddel i lommen. Du kan endda nøjes med at fortælle det til dine nærmeste.

- Det mest sikre er at registrere din holdning i organdonorregistret. Her kan hospitalspersonalet hurtigt slå op, hvad du selv har ønsket. Hvis du ikke selv har registreret dig, bliver dine pårørende spurgt – derfor er det en god idé at tale med dem om din beslutning, så de ikke er i tvivl, hvis situationen en dag opstår, siger Niels Agerlin.