6 råd til dig, der snorker – eller kender en, der gør

Snorken er noget, de fleste kender til – enten fordi de selv gør det, eller fordi deres partner gør det. Men hvorfor snorker vi egentlig? Og er der overhovedet noget at stille op mod snorken? Det kan du blive klogere på her.

Vågner du ved siden af en frustreret partner, der ikke har lukket et øje hele natten, fordi du lyder som en motorsav, når du sover? Eller er du måske partneren, der desperat prøver at dæmpe støjen med ørepropper, pude og puf i siden på snorkeren?

Jeg synes, det skal tages alvorligt i det øjeblik, at der er nogen i ens omgivelser, som siger, at de ikke kan sove sammen med en, fordi du snorker.

Du er langt fra alene. Ifølge Rigshospitalet snorker omkring en fjerdedel af os regelmæssigt. Det svarer til omkring 1,3 millioner danskere. Der kan være rigtig mange forskellige årsager til, at du snorker. For nogle mennesker skyldes det søvnsygdommen obstruktiv søvnapnø, hvor du holder pauser i vejrtrækningen, mens du sover. For langt de fleste er der dog tale om såkaldt ‘social snorken’.

- Det hedder social snorken, fordi det generer omgivelserne - ikke personen selv. Der er ikke nogen helbredsmæssige gener ved det, forklarer Therese Ovesen, der er professor og overlæge på Universitetsklinikken for Smag, Balance og Søvn, Øre-næse-hals-kirurgisk afsnit på Regionshospitalet Gødstrup og Aarhus Universitet.

Selvom social snorken ikke i udgangspunktet har nogle helbredsmæssige gener for den, der snorker, så skal det tages alvorligt - særligt hvis du har en partner, som får afbrudt sin søvn på grund af støjen.

Mange grunde til social snorken

Social snorken skyldes grundlæggende, at der ikke er nok plads i luftvejene, når du trækker vejret ind.

- Normalt har vi god plads til at trække vejret ind, men hvis den plads bliver forsnævret, så kommer der turbulens i luftstrømmen, og det giver en lyd fra sig, siger Therese Ovesen.

Der kan være mange forskellige årsager til, at pladsen til at trække vejret bliver trang. For eksempel kan alder være en væsentlig faktor. Det skyldes, at vævet i svælget bliver slappere med alderen, og derfor er mere tilbøjeligt til at falde lidt sammen.

En anden faktor kan være vægt.

- Hvis du er overvægtig, har du også mere fedt især i tungeroden. Det sted, snorkelyden hyppigst opstår, det er omme bagved tungen. Når du lægger dig ned på ryggen og falder i søvn, og det hele slapper af, så falder tungen bagud. Hvis der så også er en del fedt i tungeroden, så vil der næsten stensikkert opstå snorken, fortæller Therese Ovesen.

Hun forklarer, at udiagnosticerede allergier, skæv næseskillevæg, sovemedicin, rygning og alkohol før sengetid også kan påvirke pladsen i luftvejene og dermed øge sandsynligheden for, at du kommer til at snorke. Derudover har sovestillingen også betydning, for der vil være mere tryk på luftvejene og dermed også højere snorkelyd, hvis du sover på ryggen.

Omkring 1,3 millioner danskere snorker regelmæssigt. Det kan der være mange forskellige årsager til. For nogle skyldes det søvnsygdommen obstruktiv søvnapnø, hvor du holder pauser i vejrtrækningen, mens du sover. For langt de fleste er der dog tale om såkaldt ‘social snorken’.

6 gode råd til dig, der snorker

Snorken er et meget udbredt problem, men der er heldigvis flere ting, du kan prøve at gøre for at slippe af med den larmende vane. Therese Ovesen har seks gode råd, som du kan prøve af.

1. Få tjekket luftvejene

Der kan være rigtig mange årsager til, at der ikke er så meget plads i luftvejene. Derfor er Therese Ovesens første råd, at du får undersøgt dine luftveje for at fastslå, om din snorken for eksempel skyldes en udiagnosticeret allergi, en skæv næseskillevæg eller andet.

Du kan få undersøgt dine luftveje hos en øre-næse-hals-læge. Du behøver ikke en henvisning fra din egen læge for at komme til øre-næse-hals-læge. Hvis lægen finder en forklaring her, kan behandlingen afhænge af, hvad problemet er. Det kan for eksempel være medicin mod allergi eller operation mod skæv næseskillevæg.

2. Kig på dit alkohol- og medicin-indtag

Det er en god idé at undgå alkohol lige op til sengetid, fordi det får vævet i svælget til at slappe af, og dermed øger sandsynligheden for, at du kommer til at snorke. Der er også nogle typer af medicin, som har samme virkning, for eksempel nervemedicin og sovemedicin. Hvis du oplever, at din snorken generer og har en formodning om, at din medicin er årsagen, kan det være en god idé at tage en snak med din læge.

3. Overvej et mindre vægttab

Vægten kan have en betydning for, om du snorker, og derfor er et af Therese Ovesens råd, at du taber dig en lille smule, hvis du er overvægtig.

- Du skal ikke tabe dig ret meget, før du har effekt. Taber du cirka 5-10 procent af din vægt, vil du sandsynligvis være din snorken kvit. I nogle tilfælde er vægttab faktisk den eneste faktor, der skal til, forklarer hun.

4. Træn svælget op

Inden for de seneste år er et nyt fænomen dukket op - svælgtræning. Princippet er, at du træner muskulaturen i bunden af munden, så den bliver mere effektiv til at holde luftvejene åbne og fri. Ifølge Therese Ovesen er der ikke lavet så mange store videnskabelige undersøgelser om metoden, så der er ikke så god evidens for, at det virker, men er du nysgerrig på at prøve det, så er det både en omkostningsfri og harmløs metode.

Du kan se mere om, hvilke øvelser du kan lave her.

5. Undgå at sove på ryggen

Snorken forekommer oftest, når vi sover på ryggen. Derfor er det en god idé at prøve at undgå det. Det er selvfølgelig svært at styre, hvordan du ligger, når du sover, og derfor er der opfundet hjælpemidler til netop det.

Du kan nemlig købe et såkaldt positionsbælte, der er et bælte, som spændes fast om brystkassen. Når du i løbet af natten kommer til at lægge dig på ryggen, vil bæltet vibrere, så du vender dig om på siden igen.

Fordi social snorken ikke anses for at være en sygdom, skal du selv betale for positionsbæltet. En mere hjemmelavet løsning er at sy en lille lomme på ryggen af din pyjamas eller t-shirt, som du kan lægge en tennisbold i, når du sover, så det er ubehageligt at ligge på ryggen.

6. Overvej om du har brug for en snorkeskinne

I svære tilfælde kan det blive nødvendigt med en såkaldt snorkeskinne. Det kan være relevant, hvis din snorken skyldes, at tungen falder langt tilbage. En snorkeskinne virker nemlig ved at trække underkæben - og dermed også tungen - fremad, så der bliver plads i luftvejene.

For at en snorkeskinne skal have effekt, skal den tilpasses individuelt hos en specialtandlæge. Ligesom med positionsbæltet skal du selv betale den udgift.

Kan ‘mundtape’ kurere snorken?

Du er måske stødt på fænomenet ‘mundtape’, som skulle hjælpe kroppen med at trække vejret gennem næsen og på den måde forhindre snorken. Det er der dog ikke hold i, siger Therese Ovesen.

- Vi åbner jo munden for at trække vejret, når vi ikke kan få tilstrækkeligt med luft gennem næsen. Så det eneste, der sker ved, at du taper munden til hos en person, der snorker, er, at så vågner de. Det er simpelthen en refleks, siger hun. Selvom opvågning ganske vist også er et middel mod snorken, er det ikke noget, hun vil anbefale.

Hvornår skal du gå til lægen?

Social snorken er ikke en tilstand, der har de store helbredsmæssige konsekvenser, men det kan alligevel være godt at få gjort noget ved det, for det kan have konsekvenser for eksempelvis parforholdet.

- Jeg synes, det skal tages alvorligt i det øjeblik, at der er nogen i ens omgivelser, som siger, at de ikke kan sove sammen med en, fordi du snorker, fortæller hun.

Hvis du snorker og samtidig oplever, at du er meget træt i løbet af dagen, selvom du på papiret har sovet otte timer eller hvis du har mange opvågninger i løbet af natten, så kan det også være en god idé at gå til lægen og blive undersøgt for obstruktiv søvnapnø.