Har du taget stilling?
Organdonation er en personlig sag. Måske så personlig som en sag kan blive. Derfor er det vigtigt at tage stilling til, om du vil være hel eller delvis organdonor eller slet ikke ønsker at være organdonor.
Tag stillingEn opfordring til at tage stilling
Alle i Danmark har aktivt skulle registrere sig som organdonor, men efter 1. juni 2025 vil alle danskere over 15 år være automatisk registeret. Der er dog ikke automatisk samtykke, og derfor skal du stadig tage stilling og foretage et aktivt valg enten for eller imod. Hvis du allerede har registeret dit valg, sker der ingen ændring.
Det er et følsomt emne, og fra officielt hold er der ingen anbefaling for eller imod – kun en opfordring til at hver enkelt tager stilling.
3 måder at tage stilling til organdonation
To ud af tre danskere har taget stilling til organdonation. Du tager stilling på en af følgende måder.
-
Organdonorregisteret
Registrer dit valg i Organdonorregisteret på sundhed.dk. Du kan altid ændre dit valg.
-
Udfyld et donorkort
Du kan hente en pap-udgave af donorkortet hos din læge, på biblioteket, i borgerservice eller på apoteket og bære det på dig. Tilmelder du dig Donorregistret, er det ikke nødvendigt, at du også udfylder donorkortet.
-
Mundtligt til dine pårørende
Fortæl dine pårørende om din beslutning.
Mere om organdonation

Sille fik en ny lever på sin 16 års fødselsdag
Sille troede, hun var en sund og rask teenager – indtil lægen fortalte hende, at hun skulle have en ny lever.

Per skulle tage et svært valg
Da Pers samlever dør, beslutter han og familien, at hendes organer skal doneres. Han ville dog ønske, at hun selv havde nået at tage beslutningen.

Hvad indebærer organdonation?
Det er din krop og dit valg. Få overblik over, hvad organdonation indebærer, og hvordan du tager stilling.

Test din viden
Hvor meget ved du om organdonation? Test din viden her

Alle kræfter er sat ind
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har skabt partnerskabet "Tag stilling", som Sygeforsikringen "danmark" også er del af. Partnerskabet består af en lang række organisationer, patientforeninger og aktører, der tager medansvar for at informere og engagere danskerne i at tage stilling.
Fakta om organdonation
Der stod over 400 mennesker på venteliste til et organ ved udgangen af 2024.
Som organdonor kan du donere op mod syv organer. Du kan donere din ene nyre, mens du er levende.
Nyren er det organ, der bliver doneret flest af.
Der er ingen aldersgrænse for at blive donor. Den hidtil ældste organdonor i Danmark var 92 år.
Alder, sygdomme og/eller livsstil er ikke nødvendigvis en hindring for at blive organdonor.
Kilde: Sundhedsstyrelsen