Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Krop, knogler og led

Udgivet: af Annette Aggerbeck, www.aggerbeck-kommunikation.dk

Derfor nyser, hikker, bøvser og prutter vi

Kroppen har mange automatiske funktioner, som vi ikke tænker så meget over i hverdagen. Men hvorfor får vi hikke? Hvad skal nys gøre godt for? Hvorfor har vi brug for at bøvse og prutte? Det og meget mere får du svar på her.

De fleste af os har haft hikke og prøvet alt muligt for at få hikken til at gå væk. Eller vi har siddet i et selskab og undertrykt en bøvs eller en prut. Kroppen har mange automatiske funktioner, der kører af sig selv, medmindre vi er i stand til at undertrykke dem.

Ifølge praktiserende læge Charlotte Bech viser nyere forskning, at mange af kroppens funktioner i virkeligheden er styret af reflekser, og at vi har langt flere reflekser, end vi tidligere var klar over.

- En refleks er en automatisk funktion i kroppen, dvs. at kroppen gør det af sig selv. At synke, nyse og hoste er eksempler på reflekser, siger Charlotte Bech.

Mange af kroppens funktioner er styret af reflekser, og at vi har langt flere reflekser, end vi tidligere var klar over.

Rygmarvsreflekser

Det autonome nervesystem har en række funktioner, som er selvkørende (som åndedræt, hjerteslag, fordøjelse, vandladning), og så har vi også en række reflekser i det autonome nervesystem, som først aktiveres, når de udløses af bestemte udefra kommende stimuli (som hoste, nyse, kaste op, synke).

Det sker, uden at den tænkende hjerne er involveret – man skal ikke tænke, tage en beslutning, lære det, huske det eller øve sig i det.

Når vi for eksempel udsættes for støv, sendes der først et signal til rygmarven, og så kommer der en respons med det samme i form af et nys. De fleste reflekser er kodet ind i rygmarven, og kaldes derfor rygmarvsreflekser.

- Det er koblinger af nerveceller i rygmarven, der gør, at hvis de får et bestemt input, så kommer der et bestemt output. Det sker, uden at den tænkende hjerne er involveret – man skal ikke tænke, tage en beslutning, lære det, huske det eller øve sig i det. Kroppen kan det af sig selv, siger Charlotte Bech.

Nogle reflekser forsvinder

Nogle reflekser har vi kun på bestemte tidspunkter af vores liv, og så forsvinder de. Det gælder for eksempel sutterefleksen. Den har man som nyfødt, men den forsvinder igen. Små børn har også en griberefleks, der forsvinder.

De fleste reflekser har vi hele livet. Sådan er det med blinkerefleksen, der er til for at beskytte vores øjne. Hvis en flue for eksempel er på vej ind i øjet, blinker vi automatisk for at beskytte øjet. Vi blinker dog også for at holde øjet fugtigt.

Et andet eksempel er synkerefleksen. Hvis vi får vand i munden, vil vi automatisk synke uden at tænke over det. Vi har også en pupilrefleks, der går ud på, at når der er lys, trækker øjets pupiller sig sammen for at beskytte øjet, fordi kraftigt lys i for lang tid kan være skadeligt for nethinden.

Forskrækkelsesrefleksen udløses, når en anden for eksempel siger ”Bøh!” og forskrækker os. Hvorfor hele kroppen hopper i forskrækkelse, er ikke undersøgt. Det antages, at formålet er at beskytte os selv mod en trussel, der kommer bagfra.

- Forskerne definerer også det at hikke, nyse og hoste som reflekser. De ved ikke, om vores bøvsen og prutten kan kaldes reflekser, selvom de også foregår automatisk, da det kan anses for at være selvkørende funktioner hørende under fordøjelsen, siger Charlotte Bech.

Hikke kan udløses af mange ting

Under hikke trækker mellemgulvet sig ufrivilligt og lynhurtigt sammen. Vi bruger i øvrigt mellemgulvet til at trække vejret. Når mellemgulvet er afslappet, ånder vi ud, og når det trækker sig sammen, ånder vi ind. Når sammentrækningerne i mellemgulvet sker lynhurtigt, indånder vi hurtigt luft, og stemmelæberne lukker sig. Det giver en lyd af hik.

Hikke har en vigtig funktion ved at sørge for, at mad bliver skubbet ned i mavesækken, hvis vi får noget galt i halsen. Ud over at hikke kan udløses af mad, der sidder fast, kan hikke også udløses af andre faktorer, der påvirker hikkerefleksbuen, der løber fra mellemgulvet, via vagusnerven, sympatiske nervebaner og hjernen. Udløsende faktorer kan være kulde, krydret mad, alkohol og kulsyreholdige drikke som sodavand og øl, men hikke kan også udløses af blodpropper, tumorer, infektioner, reflukssygdom, medicin eller inflammatoriske tilstande.

- Kulde får muskler (i nogle tilfælde også mellemgulvet) til spontant at trække sig sammen. Det kan udløse hikke. Luften i kulsyreholdige drikke sætter gang i trangen til at bøvse, som påvirker mellemgulvet. Syren i krydret mad og alkohol kan irritere spiserør eller mavesæk og dermed få os til at hikke, forklarer Charlotte Bech.

Syren i krydret mad og alkohol kan irritere spiserør eller mavesæk og dermed få os til at hikke.

Ro er den bedste kur mod hikke

Så længe irritationen bliver ved med at være i kroppen, kan man blive ved med at hikke. Charlotte Bech har svært at sige noget om, hvor længe hikke varer, fordi det også kommer an på, hvad der har udløst hikken, og hvad man gør ved det.

Hvis det er kulde, der har udløst hikken, kan man opholde sig i et varmt lokale med for eksempel en varmedunk og tæpper. Det kan også hjælpe at spise eller drikke noget varmt.

- Det er forskelligt, hvad der virker for den enkelte. Der er mange forskellige husråd. Nogle mener også, at det hjælper at udløse forskrækkelsesrefleksen, men der er ikke forsket i det. At falde til ro kan i nogle tilfælde hjælpe ved hikke, fordi musklerne i mellemgulvet ved hikke er i krampe, siger Charlotte Bech, der anbefaler, at man går til sin læge, hvis hikke ikke vil gå væk.

Læger kan i visse tilfælde give medicin imod hikke, der ikke vil gå væk af sig selv. Desuden har man set en vis effekt af nerveblokade, akupunktur, infrarød stråling og åndedrætsøvelser.

Læger har svært ved at forklare, hvorfor hikke i sjældne tilfælde kan blive ved. I Guinness rekordbog kan man læse om en mand, der i 1894 havde hikket i 68 år.

- Det er usædvanligt, at det varer så længe. Man mente dengang, at det skyldtes et sprængt blodkar i hjernen, siger Charlotte Bech.

Hyppige og mange nys kan skyldes allergi

Nys er også en refleks. Når vi oplever en irritation af slimhinden i næsen, går et signal til rygmarven, og så kommer responsen i form af et nys. Her er det ligesom ved hikke mellemgulvet, der pludseligt trækker sig sammen, men også brystmusklerne spændes, så al luft skydes op af lungerne og ud gennem næsen.

Hvis man nyser meget, bør man blive undersøgt af en øre-næse-hals-læge for eventuel allergi.

Nys kan skyldes en viruspartikel, som man har indåndet, der har sat sig i næsen og irriterer slimhinden. Forkølelser starter som regel med, at man nyser. Andre ting, der kan udløse et nys, er peber, krydderier eller støv i luften. I sjældnere tilfælde kan stærkt lys eller en svag elektrisk strøm udløse nys, dog uden at lægerne ved hvorfor.

Hvis man har allergi, kan man få nyseanfald på grund af pollen og svampesporer i luften. Skimmelsvamp i hjemmet kan også være årsag, til at man nyser meget.

- Der er forskel på, hvor stærkt man reagerer på stimuli udefra. Hvis man har allergi, har man formodentlig mere sensitive slimhinder. Hvis man nyser meget, bør man blive undersøgt af en øre-næse-hals-læge for eventuel allergi, siger Charlotte Bech.

Nogle mennesker forsøger at undertrykke deres nys, og på den måde stopper de kroppens refleks, men det vides ikke, om det kan have nogen negativ betydning for helbredet.

Derfor hoster vi

Hoste er en naturlig forsvarsmekanisme, der beskytter luftvejene fra at inhalere fremmedlegemer og fjerner overskydende slim fra luftvejene. Hoste er også en refleks. Hosterefleksen udløses af elementer i luftvejene, der irriterer slimhinden, som inhalation af partikler fra tobaksrøg, viruspartikler, bakterier, syre, varme eller inflammation.

Impulsen via refleksbuen begynder med, at der sendes input fra luftvejene til rygmarven og hjernestammen, og derfra sendes der så et output til mellemgulvet, inspirations- og ekspirationsmusklerne samt mavemusklerne, der får musklerne til at reagere, og dette udmønter sig som et host, siger Charlotte Bech.

Gab udløser velværestoffer

Gaben er formentlig en kompleks refleks, der ligger i hjernestammen. Hvorfor vi gaber, har videnskaben ikke noget entydigt svar på.

- Nogle mener, at gab udløses af iltmangel, men det er ikke alle enige i. Når vi gaber, starter det med, at vi åbner munden på vid gab, ledsaget af en lang indånding, derpå en kort udånding samt en trang til at strække sig, efterfulgt af en følelse af velvære. Lægevidenskaben viser, at når vi gaber, udløser det dopamin, som er et signalstof, der giver os velvære, siger Charlotte Bech.

Lægevidenskaben viser, at når vi gaber, udløser det dopamin, som er et signalstof, der giver os velvære.

- Hvis man sidder i lang tid, har man behov for at strække muskler og led, og når man så gaber, strækker kroppen sig, hvis man giver efter for det og ikke bekæmper det. Der er ikke forsket meget i gab, så man ved heller ikke, hvad det betyder for kroppen at undertrykke et gab, siger Charlotte Bech.

- Forskeren Elainie Madsen har målt, at der er en forskel i temperatur før og efter et gab. Efter et gab falder temperaturen en lille smule. Man har lavet forsøg, hvor man placerer et varmt håndklæde på panden, og det har udløst gaberefleksen. Nogle forskere mener, at når vi har det varmt, gaber vi for at bringe kropstemperaturen ned, men de har ingen forklaring på, hvorfor vi for eksempel gaber, når vi er trætte, ligesom de heller ikke kender årsagen til, at gab tilsyneladende kan smitte, siger Charlotte Bech.

Bøvser dannes i spiserøret eller mavesækken

Når vi bøvser, er det luft, der dannes i spiserøret eller mavesækken, som kommer ud gennem munden. At bøvse er en normal fysiologisk funktion. Det kan være tegn på, at der er gang i en god fordøjelse, hvor mavesyre og enzymer nedbryder føde i mavesækken, således at der dannes luft og gasser fra processen. Den luft stiger så op gennem spiserøret og kommer ud gennem munden. I visse kulturer anses bøvsen derfor som et sundhedstegn og dermed prestige, hvis man kan bøvse højt og kraftigt under og efter måltidet.

Hvis man bøvser for meget og for kraftigt, kan det dog også være tegn på, at man har en dårlig fordøjelse eller lider af visse sygdomme.

Bøvsen kan også skyldes, at man har slugt luft sammen med mad og drikke, hvis man ikke sidder ned i ro og mag, mens man spiser. Eller at man ikke tygger sin mad ordentligt, før man synker. Bøvsen kan ifølge Charlotte Bech også skyldes, at man er stresset eller ophidset, når man spiser.

- Sugerør og tyggegummi kan også gøre, at man bøvser, fordi man sluger mere luft. Desuden danner kulsyreholdige drikke som sodavand eller øl luft i sig selv, der gør, at vi slipper af med luften ved at bøvse, siger Charlotte Bech.

Der findes ikke forskning, der viser noget om, hvorvidt det kan være skadeligt at undertrykke en bøvs.

Prutter skyldes forskellige gasarter

Det er normalt, at der dannes luft i tarmen, og at denne luft kommer ud gennem endetarmen i form af flatus (det latinske ord for prutter). Når vi spiser et måltid, bliver visse dele af maden nedbrudt af tarmbakterierne i tyktarmen. Bakterierne nedbryder de kulhydrater, der ikke er blevet fordøjet i tyndtarmen. I denne proces danner bakterierne også gasser som brint, kuldioxid og metan.

Undersøgelser viser, at hvis vi spiser en kost, der er rig på kostfibre, især i form af kål, løg, bønner og fuldkornsprodukter, fører det til større produktion af gasser, og dermed mere flatus.

Hos nogle dannes der for meget luft og dermed også for meget flatus. Det kan som nævnt skyldes kosten, men også problemer med tarmfloraen eller sygdom.

Hos andre – hvor der også dannes for meget luft – kan luften ikke komme ud af tyktarmen, men ophobes så tarmen bliver voldsomt opspilet, og der opstår kolikagtige smerter. Det kan ligeledes skyldes kosten, problemer med tarmmikrobiota eller sygdom.

- Hos nogle kommer flatus med sådan en kraft, at det lyder nærmest eksplosivt eller trompetagtigt. Om flatus lugter eller ej, handler om, hvad man har spist, og hvordan ens tarmmikrobiota er. Det er meget individuelt, hvad der gør, at flatus lugter, og hvor meget det lugter, siger Charlotte Bech.

Man har øget risiko for luftgener fra maven, hvis man har intolerans for laktose eller gluten, spiser meget frugt, grøntsager, korn og bælgfrugter, har en kronisk sygdom i tarmen, som udposninger på tyktarmen, kronisk betændelse i tarmen eller lider af irritabel tyktarm.

Mere om krop, knogler og led

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies