Din IQ fortæller ikke alt om din intelligens

Hvad er intelligens? Det er svært at svare præcist på, og der eksisterer derfor forskellige definitioner. Spørger man hjerneforsker Troels W. Kjær, der er gæsteprofessor på Institut for neurovidenskab på Københavns Universitet og konsulent for virksomheder, handler intelligens om, i hvor høj grad hjernen er i stand til at kombinere indtryk udefra og kunne se nye sammenhænge. Begrebet bruges ofte i forbindelse med problemløsning eller at tilegne sig ny viden.

Første gang begrebet intelligens blev brugt var angiveligt i 1300-tallet, hvor man brugte det til at beskrive mere eller mindre begavede mennesker. Man anså mennesker, der var gode til matematik og til at læse, for at være intelligente. I 1700-tallet under Oplysningstiden indledte man forsøg på at måle menneskers intelligens ved blandt andet at måle kraniets størrelse og udformning, fordi man dengang mente, at der var en sammenhæng.

Det er langt mere interessant, hvordan man performer i praktiske situationer, end at man er i stand til at tage en foruddefineret eksamen og få et tal ud.

Den måde, vi måler den enkeltes intelligensniveau i dag, også kaldet intelligenskvotient eller IQ, går tilbage til psykologen Alfred Binet og psykiateren Théodore Simon, der i 1905 satte sig for at måle intelligensen hos franske børn. I 1916 fandt den tyske psykolog William Stern på at omregne resultatet af Binet-prøven, som testen kaldes, til en intelligenskvotient (IQ).

Bestemmelse af IQ

En persons IQ angives som et tal, og jo højere IQ-tal, en person får i testen, desto mere intelligent er vedkommende. Testen bygger på to intelligenser: Den logisk matematiske intelligens og den sproglige.

Der findes flere forskellige IQ-skalaer, der viser, hvor godt du klarer standardiserede intelligenstests. Opgaverne i test har tit til formål at klarlægge verbale, visuelle og abstrakte færdigheder, og de fokuserer ofte på matematik, læsning og hukommelse. Intelligenstests er udformet, så befolkningsgennemsnit er 100 i score.

Den mest anvendte IQ-test er Wechslers intelligensskala, der blev udviklet af psykologen David Wechsler i 1939.

Kun 2,5 procent ligger i den høje ende af IQ-skalaen, dvs. over 130. Efter sigende skulle verdens mest intelligente mand have været amerikaneren William James Sidis (1898-1944), hvis IQ sprængte skalaen med en IQ mellem 250 og 300. William James Sidis kunne blandt andet 55 sprog flydende.

Giver en traditionel IQ-test et retvisende billede?

- Opfattelsen af intelligens har ændret sig, så man skal være meget forsigtig med at bruge den. Det er langt mere interessant, hvordan man performer i praktiske situationer, end at man er i stand til at tage en foruddefineret eksamen og få et tal ud, siger Troels W. Kjær, og understreger, at vi alle har flere former for intelligens end den, som en traditionel IQ-test er udtryk for. Men det vender vi tilbage til.

Teorien om G-faktoren

Hjerneforskere har en hypotese om, at intelligens er en generel egenskab ved hjernens måde at fungere på. Denne hypotese har rødder i en opdagelse fra 1904 gjort af den engelske psykolog Charles Spearman. Han fandt ud af, at personer, der klarede sig godt i én opgave, typisk også klarede sig godt i alle andre opgaver. Der er altså en afsmittende virkning. Det fik Spearman til at konkludere, at hjernen må have en generel kognitiv evne, også kaldet ’G-faktoren’, der er udtryk for, hvor godt hjernen overordnet set fungerer. G-faktoren betragtes ofte som selve essensen af intelligens. Men det er fortsat en teori, for forskerne har ikke kunnet bevise det.

Flere former for intelligens

I begyndelsen af 1980’erne kom hjerneforskeren Howard Gardner med en teori om, at vi har flere former for intelligens. Gardners teori var, at vi er født med 7 forskellige typer intelligens.

Howard Gardners 7 intelligenser:

1. Sproglig intelligens

Du er god til at læse, skrive og kommunikere med ord. Du er i stand til at udtrykke dig meget præcist, og få andre til at forstå, hvad du mener. Du er god til at argumentere. Måske kan du tale flere sprog. Intelligenstest afdækker ofte evnen til at læse og forstå sproglige sammenhænge.

Mennesker med sproglig intelligens er ofte:
Tolke, oversættere, forfattere, journalister, politiske ledere.

2. Logisk/matematisk intelligens

Du er god til at tænke logisk og regne. Du kan lide abstrakt tænkning og problemløsning. Intelligenstest bygger ofte på denne form for intelligens, hvor din styrke for eksempel også er at se mønstre i en række figuropstillinger.

Mennesker med logisk/matematisk intelligens er ofte:
Bankrådgivere, revisorer, it-udviklere.

3. Visuel/spatiel (rummelig) intelligens

Din styrke er at opfange detaljer via synsindtryk. Du tænker og husker i billeder. Du er også god til at læse kort og orientere dig, har styr på verdensretninger.

Mennesker med visuel/spatiel (rummelig) intelligens er ofte:
Skakspillere, kirurger, arkitekter, malere, ingeniører, orienteringsløbere.

4. Musikalsk intelligens

Din høresans og bearbejdning af lydindtryk er din force. Du har evner relateret til musik, toner, rytme, lydniveau, emotionelle udtryk og opbygning i lyd og musik. Du kan synge, spille på instrumenter, komponere. Du er god til at genkende musik og har et godt gehør.

Mennesker med musikalsk intelligens er ofte:
Sangere, komponister, musikere, dirigenter.

5. Kropslig/kinæstetisk intelligens

Du har evnen til at beherske din krop. Du bruger bevidst din krop og dine hænder. Du lærer bedst ved at bevæge dig og ved at mærke ting med dine hænder. Du holder af fysisk aktivitet og af at bruge dine hænder.

Mennesker med kropslig/kinæstetisk intelligens er ofte:
Idrætsudøvere, fodboldspillere, skuespillere, håndværkere, mimekunstnere.

6. Den sociale intelligens

Du har en evne til at omgås andre mennesker, fordi du er god til at opfange nonverbal kommunikation mellem mennesker og har en god situationsfornemmelse.

Mennesker med social intelligens er ofte:
Psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere, skolelærere, pædagoger, sælgere.

7. Den intuitive intelligens (selvindsigt)

Du har en høj grad af selvindsigt via din intuition. Du kender dig selv godt, er klar over dine værdier, bevidst om dine følelser og kender dine egne stærke og svage sider.

Mennesker med intuitiv intelligens er ofte:
Filosoffer, psykologer, psykoterapeuter, forfattere.

Vi er multiintelligente

Der forskes stadig i flere former for intelligens. Siden Gardner fremsatte sin oprindelig teori om multiintelligens, har han yderligere tilføjet to intelligenser den naturalistiske intelligens (som Darwin er et godt eksempel på), og den eksistentielle intelligens/livskloge intelligens, der handler om bevidstheden om eksistens og evnen til at filosofere (Søren Kirkegaard er et eksempel).

Vi skjuler de intelligenser, vi er svage i. 

Vores forskellige intelligenser afhænger ikke nødvendigvis af hinanden, men fungerer sjældent hver for sig. Ifølge Troels W. Kjær har de fleste af os flere intelligenser, men de færreste har alle.

- Vi har en pallette med nogle stykker. Vi fremhæver dem, hvor vi er rigtig stærke, og så kan vi være med dér, hvor vi er nogenlunde stærke. Vi skjuler de intelligenser, vi er svage i. De fleste IQ-test måler kun sproglig og logisk/matematisk intelligens og måler for eksempel ikke visuel evne, musikalitet, kropsbeherskelse, social eller intuitiv intelligens. Man bruger for eksempel IQ-test til bestemmelse af IQ ved jobsamtaler. Ved at udregne den enkeltes IQ, vurderer man funktionsniveau. Det er det farlige ved at bruge sådanne test, for det er alt for ensidigt, siger Troels W. Kjær.

Du kan øge din intelligens

Intelligens har altid været anset som medfødt og ikke noget, du kan gøre noget ved i modsætning til færdigheder, som du kan udvikle og styrke gennem livet. Gardner mente, at vi udvikler vores intelligenser, og at vi benytter dem i forskellig grad gennem livet. Ligesom Gardner mener Troels W. Kjær, at opfattelsen af intelligens som noget, der ikke kan ændres, er forældet.

I dag ved man, at hjernen er plastisk/formbar, ved at den kan danne nye forbindelser mellem hjernecellerne gennem hele livet. Det betyder så også, at intelligens kan udvikles og øges gennem livet.

- Man har sammenlignet intelligens med hardware i computerverden, som ikke kan ændres, og færdigheder med software, der kan ændres. Førhen troede man ikke, at hjernen kunne ændres, men at det gennem livet kun gik ned ad bakke. I dag ved man, at hjernen er plastisk/formbar, ved at den kan danne nye forbindelser mellem hjernecellerne gennem hele livet. Det betyder så også, at intelligens kan udvikles og øges gennem livet, siger Troels W. Kjær.