Gå til hovedindhold

Familie- og hjemmeliv

Udgivet: af Annette Aggerbeck, journalist

Er mit barn kommet for tidligt i pubertet?

Det kan være både frustrerende og bekymrende, når ens barn i meget tidlig alder viser tegn på, at det er ved at gå i puberteten. Hvad skal man som forældre være opmærksom på, og hvad kan man gøre?

Børn kommer tidligere og tidligere i puberteten. Alligevel kan man godt blive bekymret, når ens datter begynder at udvikle bryster allerede som 8-årig: ”Er det ikke for tidligt? Skal jeg ringe til lægen? Skal hun behandles, så puberteten stopper?” Spørgsmålene kan stå i kø – både når piger og drenge viser tegn på tidlig pubertet.

Problemet er mere udbredt hos piger end hos drenge. På afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet kommer forældre typisk med piger, der er kommet for tidligt i puberteten, og med drenge der går for sent i puberteten. For hver 10. pige, der går for tidligt i puberteten, gælder det kun én dreng.

Lægerne ved ikke, hvorfor nogle børn viser tegn på for tidlig pubertet. For at vide, hvornår piger og drenge er ved at udvikle sig for tidligt, og om man som forældre skal foretage sig noget, er det vigtigt at vide, hvad man betragter som en normal pubertet.

Typisk er brystudvikling det første tegn, og herefter kommer kønsbehåring.

Den normale pubertet hos piger

Typisk er brystudvikling det første tegn, og herefter kommer kønsbehåring, oplyser Anders Juul, der er professor, overlæge, dr.med. på afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet og Københavns Universitet. Han understreger, at det dog kan være individuelt, om det er brystudvikling eller kønsbehåring, der kommer først – især hos piger af anden etnisk baggrund kan kønsbehåring komme før brystudvikling. Når brystudviklingen starter i den normale pubertet, er det almindeligt, at kun det ene bryst vokser i starten og ikke det andet.

- Brystudvikling kan starte asymmetrisk, og så går der et par måneder, før det andet bryst begynder at vokse. Det har intet med brystkræft at gøre, som nogle forældre frygter, siger Anders Juul.

Når pigerne begynder at have østrogen i kroppen, og brystvævet vokser, stimulerer det også højdevæksten. Det sker typisk allerede på bryststadium 2, det vil sige første gang man kan mærke knudret kirtelvæv i brystet (se boksen Stadier for brystudvikling hos piger). Den maksimale væksthastighed forekommer samtidig med første menstruationsblødning (2-3 år efter brystudvikling), og herefter aftager væksten. Men den ophører ikke, og piger vokser i gennemsnit yderligere 6-8 cm i højden i årene efter første menstruationsblødning.

Det mandlige kønshormon testosteron begynder også at blive udskilt, og det betyder, at pigerne begynder at få kønsbehåring, udskiller sved og svedlugt under armene, får bumser og fedtet hår.

Brystudvikling kan komme og gå

Det er normalt, at piger kan få en smule bryster (bryststadie 2), der går væk igen. Undersøgelser viser, at det sker for 15 procent af piger før puberteten.

- Man ved fra undersøgelser, at piger kan klage over ømme bryster, og så holder det op igen for eksempel efter en måneds tid. Hvis hun er 5-6 år, bør man holde øje med, om det forsvinder igen. Hvis ikke det går væk af sig selv, kan det være tegn på for tidlig pubertet, siger Anders Juul.

Mange forældre bliver unødigt skræmte, når deres piger begynder at få bryster i en alder af 10 år, fordi de tror, at deres piger så straks får menstruation. Men der går som regel tre år, fra brysterne begynder at udvikle sig, til menstruationen dukker op.

Grænsen for tidlig pubertet har rykket sig

Gennemsnitsalderen for de tidligste tegn på en normal pubertet hos piger er i dag 10 år.  For 20 år siden var gennemsnitsalderen 11 år. Der er dog store variationer, når det gælder begyndende pubertet. Man anser det for normalt, at piger begynder at udvikle bryster, efter de er fyldt 8 år. Ifølge både nationale og internationale retningslinjer er der derfor ikke grund til, at lægerne undersøger nærmere, hvis barnet er fyldt otte år og har begyndende brystudvikling.

- Mange forældre bliver unødigt skræmte, når deres piger begynder at få bryster i en alder af 10 år, fordi de tror, at deres piger så straks får menstruation. Men der går som regel tre år, fra brysterne begynder at udvikle sig, til menstruationen dukker op. Ved normal pubertet er gennemsnitsalderen for første menstruation 13 år. Er pigen under otte år, når de første pubertetstegn kommer, anses det for at være tegn på for tidlig pubertet, og så bør man undersøge pigen nærmere, og i nogle tilfælde overveje om man skal sætte ind med anti-hormonel behandling. I særdeleshed hvis puberteten er startet meget tidligt (før 6 års alderen) eller skrider meget hurtigt frem, siger Anders Juul.

Undersøgelse og behandling af pigerne

Ifølge de eksisterende danske og internationale retningslinjer kan man overveje behandling, hvis en pige under 8 år har tegn på for tidlig pubertet. Har egen læge mistanke om for tidlig pubertet, kan han henvise til Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion.

- Når flere piger bliver henvist til Rigshospitalet i dag end tidligere for at blive nærmere undersøgt i forhold til for 20 år siden, skyldes det formentlig, at flere piger går tidligere i pubertet, men i nogle tilfælde også at nogle bekymrede forældre til piger, der for eksempel er fyldt 9 år, insisterer på specialistvurdering for at sikre, at det er en helt normal pubertetsudvikling, siger Anders Juul.

Ved mistanke om for tidlig pubertet, vil man undersøge, om det er noget, der ligger til familien. Man vil også se på, hvor hurtigt tilstanden har udviklet sig og udelukke tegn på anden sydom.

Nogle piger helt ned i 5-6 års alderen får uren hud og begynder at lugte lidt at sved. Nogle gange kan man også se et enkelt kønshår. Det behøver ifølge Anders Juul ikke betyde, at puberteten er gået i gang, men kan være tegn på meget aktiv binyreaktivitet, idet binyrerne producerer og udskiller testosteron. Man bør dog først udelukke sjældne hormonsygdomme. Anders Juul anbefaler derfor i sådanne tilfælde, at man går til lægen og bliver henvist til en børneafdeling.

Er pigen under 8 år og er begyndt at udvikle bryster, vil man tage en blodprøve for at undersøge den for kønshormoner. Man vil også få lavet en røntgenundersøgelse af venstre hånd for at måle knoglealderen – det vil sige en måling af, hvor modent skelettet er. En ultralydsscanning af æggestokke eller en MR-scanning af hjernen kan også komme på tale, hvis man har mistanke om, at det er svulster, der er årsag til pubertetstegnene. Dette er ekstremt sjældent, men bør udelukkes.

Som forældre bliver man typisk også bedt om at informere om barnets vægt og højde på forskellige alderstrin, så man kan lave en vækstkurve.

- Hos de fleste piger under 8 år finder vi ikke nogen forklaring på, hvorfor de udvikler bryster. Vi beder som regel forældrene komme igen med deres barn efter 2-3 måneder. Så vurderes det, om der er tale om brystudviklingen kommer og går, eller om der er tale om for tidlig pubertet, som skal behandles. I de fleste tilfælde gør vi ikke andet end at holde øje, fordi udviklingen er langsomt fremadskridende, siger Anders Juul.

- Hvis pigen er under 8 år, og man kan konstatere, at der er tale om for tidlig pubertet, kan man give indsprøjtninger med anti-hormoner hver tredje måned, som bremser udviklingen. Hos voksne som gives anti-hormoner er der en lang række kendte bivirkninger på humør, energi, libido, stofskiftet og knogletætheden. Der er sjældent bivirkninger til anti-hormonbehandling af piger med tidlig pubertet, som kun foregår i få år. Enkelte kan tage på i vægt, ligesom man kan få lokale reaktioner på indsprøjtningsstedet (sterile abcesser/bylder). Når man holder op med indsprøjtningerne, starter puberteten igen, der hvor den slap, før man begyndte behandlingen, siger Anders Juul.

Den normale pubertet hos drenge

Drengene går i pubertet halvandet år senere end pigerne. De er i gennemsnit 11,5 år, før det sker. Dog er der også individuelle variationer med et par år på hver side som hos pigerne.

De første pubertetstegn er, at hans testikler er begyndt at vokse. Herefter vokser penis, og han får kønsbehåring. Drengene får ligesom pigerne bumser, fedtet hud, øget svedafsondring og svedlugt. Drengene vokser ikke i højden endnu. Det er kun deres kønsorganer og hud, der er påvirket af testosteron til at starte med. Først et par år inde i puberteten begynder de at skyde i vejret.

Det er helt almindeligt, at drenge under deres pubertet udvikler bryster i form af ømme forstørrede brystvorter og knudret kirtelvæv. Det sker for halvdelen af alle drenge og varer typisk i seks måneder, før hævelsen igen forsvinder.

Ifølge nationale og internationale retningslinjer, skal drenge behandles med anti-hormoner, hvis de er yngre end 9 år, når de går i puberteten.

- Ved mistanke om for tidlig pubertet måles testiklernes størrelse samt indholdet af testosteron i blodet, som gør, at penis vokser, og huden på testiklerne bliver mere pigmenteret og behåret, siger Anders Juul.

Konsekvenser af for tidlig pubertet

Man ved fra undersøgelser, at ubehandlet for tidlig pubertet gør, at både piger og drenge bliver lavere, end de ellers ville være blevet. Pigerne bliver i gennemsnit 149 centimeter uden behandling. Man har ikke undersøgt drengenes gennemsnitshøjde uden behandling. At for tidlig pubertet kan give lav sluthøjde skyldes, at man tidligt vokser meget (såkaldt vækstspurt) med den konsekvens, at væksten også stopper tidligt. Så man går fra at være en af de højeste i klassen som barn til at være en af de laveste som voksen.

Til trods for at mange piger har svært ved at håndtere deres tidlige pubertet og menstruation, og derfor ofte isolerer sig i gymnastiktimerne, så er det Anders Juuls erfaring, at det typisk er forældrene, der er mest generede. De er bekymrede for konsekvenserne. Og der er da også flere konsekvenser af for tidlig pubertet end lav højde.

- Undersøgelser viser, at jo yngre man er ved sin første menstruation, desto større er risikoen for at få brystkræft. Ligeledes er overgangsalder i en sen alder og brug af p-piller forbundet med let øget risiko for brystkræft. Det er antallet af år, hvor man er udsat for påvirkning af østrogen, som spiller en rolle. Andre undersøgelser viser, at der også er en øget risiko for at få metabolisk syndrom, ligesom man også kan risikere at få diabetes 2, siger Anders Juul.

I internationale undersøgelser har man talt med 25-årige kvinder, der gik for tidligt i puberteten. Man kunne konstatere, at brystudvikling før 8 års alderen øgede risikoen for en tidlig seksuel debut, kønssygdomme, aborter og misbrug af stoffer. En del af forklaringen er ifølge Anders Juul, at piger typisk synes, at de jævnaldrende er for barnlige og derfor er sammen med andre unge, der er ældre. Men da pigerne med en for tidlig pubertet ikke er lige så psykisk modne som dem, de omgås, gør deres manglende livserfaring og modenhed, at de lettere kommer galt afsted. Der er også flere blandt piger med for tidlig pubertet, der ikke får taget en uddannelse.

Anders Juul understreger dog samtidig, at man ikke kan bruge disse undersøgelser til at forudse, hvordan det vil gå ens eget barn, da der også er mange andre faktorer som sociale faktorer, forældreopbakning osv., der har endnu større betydning for pigens fremtid. Der findes ikke tilsvarende undersøgelser for drengenes vedkommende.

Hvad er metabolisk syndrom?

Metabolisk syndrom er en samling forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer. Forstyrrelserne gør, at man får for højt blodtryk, følsomheden for kroppens egen insulinproduktion falder og kolesteroltal vil være forhøjet. Det øger tilsammen risikoen for at udvikle diabetes, hjertesygdom i form af hjertekramper eller blodprop i hjertet.

Kilde: Sundhed.dk

Stadier for brystudvikling hos piger

  1. Ingen brystudvikling.

  2. Første gang man kan mærke knudret kirtelvæv.

  3. Brystvævet vokser sig bredere end selve brystvortens område.

  4. Brystet vokser i størrelse, og der er stadig en kant, der markerer overgang mellem brystvortens område og den omkringliggende hud.

  5. Det voksne kvindebryst, hvor kanten mellem brystvorte og hud er udslettet (omkring 14-15 årsalderen i gennemsnit).

Kilde: Anders Juul

Mere om familie- og hjemmeliv

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Hvordan er det at gå rundt med en sygdom, når andre ikke kan se den?

Vi sætter fokus på, hvordan det er at leve med en usynlig sygdom, og giver mikrofonen til nogle af de danskere, der hver dag lever med en skjult lidelse.

Tjek din medicin og hold styr på dit indtag

Alt omkring din medicin - trygt og anonymt. Bliv klogere på din medicin og hold styr på den medicin, du har brug for.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.