Fødselsskader: Du behøver ikke leve med gener

Når fødslen er overstået, forventer de fleste, at kroppen bliver sig selv igen. Men for nogle kvinder fortsætter smerter, inkontinens eller en oplevelse af, at kroppen ikke fungerer som før – ofte længere, end de havde forestillet sig.

Det kan der være mange forklaringer på. I mange år har det eneste nationale tilbud for kvinder, der har født, været 8-ugers undersøgelsen hos egen læge, hvor den fysiske og mentale tilstand vurderes. For nogle er denne undersøgelse tilstrækkelig, mens andre oplever, at deres gener ikke tages alvorligt hos lægen, og ikke bliver henvist videre til en specialist, så de kan ende med at stå alene tilbage med indtrykket af, at det er noget, de bare må leve med.

Føler du dig ikke taget alvorligt af lægen, så husk, at der er frit lægevalg i Danmark, så du har ret til skifte til en anden praktiserende læge. Du kan også overveje, om privat udredning kunne være relevant. Her skal du dog typisk selv betale.

Det vigtigste er, at du tager dine gener alvorligt og søger hjælp.

Der findes ingen nationale tilbud om for eksempel genoptræning efter kejsersnit eller fysioterapi til behandling af delte mavemuskler. Sådanne tilbud findes nogle steder lokalt eller privat, men mange er ikke klar over det. Endelig kan der være en del tabu forbundet med efterfødselsgener, og mange søger ikke hjælp. Kun omkring halvdelen af kvinder med urininkontinens søger selv behandling, og ved afføringsinkontinens er det kun omkring en tredjedel.

Det er problematisk, fordi der i mange tilfælde findes behandling, der kan forbedre eller helt afhjælpe generne. Sådan lyder det fra overlæge Marianne Glavind-Kristensen fra Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital.

- Der findes i dag både viden og behandling til langt de fleste fødselsskader. Du kan altid starte hos egen læge, som kan henvise til fysioterapi eller videre udredning, og flere steder er der ved at blive etableret tværfaglige efterfødselstilbud, siger hun.

Flere steder i Danmark er der desuden ved at blive etableret tværfaglige efterfødselstilbud, hvor kvinder med gener efter fødsel kan blive vurderet og behandlet af flere faggrupper – typisk gynækologer, fysioterapeuter og jordemødre – i et samlet forløb. Formålet er at sikre en mere målrettet og sammenhængende indsats.

Her får du overblik fra Marianne Glavind-Kristensen over de mest almindelige fødselsskader, hvorfor de opstår, og hvor du kan få hjælp.

Bristninger

Bristninger er rifter, der kan opstå i vævet omkring skeden og i mellemkødet, men også som rifter i skeden eller omkring kønslæberne, hvor de kan variere fra overfladiske hudafskrabninger til dybere overrivninger. Der kan desuden opstå bristninger mellem skeden og ned mod lukkemusklen ved endetarmen. Skaderne inddeles i forskellige grader afhængigt af, hvor dybt vævet er påvirket.

Årsagen til bristningerne er først og fremmest det enorme pres og stræk, som vævet udsættes for, når barnet fødes.

Behandlingen afhænger af, hvor dyb bristningen er. Mindre rifter kan hele af sig selv eller kræver få sting. Omkring 80 procent af alle fødende får en bristning, der kræver syning.

Omkring 6 procent får større bristninger, der involverer lukkemusklen omkring endetarmen og ofte skal sys i flere lag efter fødslen for at genskabe væv og muskelfunktion. Der anvendes typisk selvopløselig tråd.

Efterfølgende er det vigtigt med god hygiejne, smertelindring og ro til heling. Ved mere omfattende bristninger vil der ofte være behov for opfølgning og genoptræning, typisk hos en fysioterapeut med speciale i bækkenbunden. Det kaldes også en GynObs-fysioterapeut.

Studier viser, at en veltrænet bækkenbund og god fysisk form under graviditeten kan mindske risikoen for bristninger. Nogle anbefaler massage af mellemkødet under graviditeten, men der er ikke dokumentation for, at det virker.

Rectus diastase (delte mavemuskler)

Rectus diastase opstår, når de to lange, lodrette mavemuskler glider fra hinanden, fordi bindevævet midt på maven bliver strakt under graviditeten. Det viser sig ofte som en bule eller ”pølseformet” udposning på maven.

Tilstanden skyldes både hormonelle påvirkninger og pres fra den voksende livmoder under graviditeten. Hos mange trækker vævet sig sammen igen efter fødslen, når hormonbalancen normaliseres. Men for nogle giver det længerevarende gener.

Der er typisk tale om kosmetiske gener, men nogle kan opleve en følelse af manglende stabilitet i maven – som om maveindholdet ikke holdes ordentligt på plads – rygsmerter og fordøjelsesproblemer. I sværere tilfælde kan der opstå en egentlig udposning, hvor tarmene buler frem.

Målrettet træning med hjælp fra en fysioterapeut kan hjælpe mange. Særligt øvelser, der aktiverer de dybere mavemuskler og den skrå muskulatur, kan styrke bugvæggen. Det er dog vigtigt ikke at starte for tidligt, men først nogle måneder efter fødslen.

Hvis generne ikke bedres med træning, kan du henvises til vurdering på en kirurgisk afdeling. Operation, hvor mavemusklerne sys sammen, tilbydes nogle steder, men der er kun lavet få studier, og derfor er effekten ikke sikkert dokumenteret.

Læs også: Få styr på mavemusklerne efter fødslen

Bækkenbundsskader

Bækkenbundsskader dækker over en række tilstande, der kan opstå efter en fødsel – herunder nedsynkning af underlivet, urininkontinens og afføringsproblemer.

Nedsynkning af underlivet

Nedsynkning opstår, når muskler og bindevæv i bækkenbunden svækkes efter fødslen, så underlivets organer ikke længere støttes tilstrækkeligt. Det kan betyde, at blæren, livmoderen eller endetarmen synker ned mod eller ind i skeden. Næsten hver femte kvinde opereres på et tidspunkt i livet for nedsynkning, ofte som følge af fødsler.

Typiske symptomer er en tyngdefornemmelse eller en følelse af, at noget buler eller “falder ned” i skedens åbning. Nogle beskriver det som at sidde på en lille bold eller et æg.

Hvis blæren synker ned i den forreste skedevæg, kan det give problemer med vandladning, for eksempel besvær med at tømme blæren eller problemer med at holde på vandet.

Hvis endetarmen buler ind i skeden via den bagerste skedevæg, kan det give afføringsproblemer, typisk i form af besvær med at tømme tarmen.

Lige efter fødslen kan mange opleve en forbigående tyngdefornemmelse, som ofte bedres i takt med, at vævet trækker sig sammen igen. Derfor afventer man som regel mindst et år, før man overvejer operation. Mange kan have glæde af hjælpemidler som pessar eller en silikone-ring, der indsættes i skeden og støtter vævet, så nedsynkningen ikke mærkes.

Læs også: Nedsunket underliv: “Rigtig mange kvinder lider i stilhed”

Urininkontinens

Omkring 30 procent af alle yngre kvinder oplever urininkontinens, ofte som følge af blandt andet graviditet og fødsel. Urininkontinens opleves ofte i forbindelse med fysisk aktivitet som host, nys eller hop. Det skyldes typisk, at bækkenbunden er svækket, så den ikke i tilstrækkelig grad kan støtte urinrøret og holde tæt, når trykket i maven stiger – det vil sige trykket fra bughulen ned mod bækkenbunden, for eksempel når man hoster. Det kaldes stressinkontinens. Nedsynkning af blæren kan bidrage til problemet, men inkontinens kan også opstå uden egentlig nedsynkning.

For mange kan generne reduceres betydeligt med målrettet bækkenbundstræning, gerne med vejledning fra en fysioterapeut. Træningen skal fortsætte resten af livet for at bevare effekten. Hvis træning ikke er nok, kan hjælpemidler som pessar eller en silikone-ring, der indsættes i skeden, støtte vævet. I nogle tilfælde kan operation være relevant.

Afføringsgener

Skader på lukkemusklen omkring endetarmen i forbindelse med fødsel kan føre til problemer med at holde på afføring eller luft. Selv når musklen er syet korrekt, kan påvirkning af nerveforsyningen give vedvarende gener.

Behandlingen starter typisk med fysioterapi og regulering af afføringen, for eksempel med loppefrøskaller, som kan gøre afføringen mere formet og lettere at kontrollere.

Ved tendens til løs afføring kan medicin, der nedsætter tarmens bevægelser, være en hjælp. Nogle har også gavn af hjælpemidler til skylning af endetarmen.

I mere komplekse tilfælde kan operation eller indsættelse af en pacemaker, der stimulerer nerverne til tarmen og bækkenbundens muskler, komme på tale.

Smerter og muskelskader

Skader på de dybe bækkenbundsmuskler kan give smerter, ofte lokaliseret til halebenet, og i nogle tilfælde smerter ved samleje. Studier tyder på, at op mod en tredjedel af kvinder kan have sådanne skader efter en fødsel.

Forebyggelse er vanskelig, men en veltrænet bækkenbund kan muligvis reducere risikoen. Høj alder ved første fødsel kan øge risikoen, mens barnets størrelse ikke nødvendigvis er afgørende.

Muskelskaderne kan ikke opereres, men fysioterapi kan styrke de omkringliggende muskler og lindre symptomerne. Hjælpemidler som kuberinge, der indsættes i skeden, kan også anvendes i nogle tilfælde.

Ved seksuelle gener kan sexologisk rådgivning være en vigtig del af behandlingen.

Ar efter kejsersnit

Et kejsersnit er en større operation, og selvom de fleste heler uden problemer, kan arret give gener. I den første tid efter operationen er smerter almindelige, og du rådes til at undgå tunge løft i cirka seks uger. Nogle oplever dog længerevarende gener som følelsesløshed, ømhed eller stramhed i arret.

Der er ikke så meget, du kan gøre for at behandle arret, men du kan for eksempel bruge åndbart plaster (“englehud”) for at mindske arrets bredde og undgå at belaste området unødigt i helingsperioden. Du kan desuden massere arvævet, når arret er helet efter 6-8 uger. Det kan mindske smerter og følelsen af stramhed i arret.

Læs, hvordan du gør, her.

Når arret er helet, kan det være en god idé at genoptræne mavemusklerne. Ved vedvarende gener kan egen læge henvise til fysioterapi, hvor du kan få øvelser og vejledning.

Halebensskader

Smerter i halebenet efter fødsel kan skyldes en forstuvning, men ofte er det svært at skelne fra skader på de muskler, der hæfter i området – især bækkenbundens dybe muskler.

Generne viser sig typisk som smerter ved at sidde, stå eller gå i længere tid. Nogle har også svært ved at ligge på ryggen, og for kvinder med stillesiddende arbejde kan det være særligt belastende.

Behandlingen er primært fysioterapi, hvor du arbejder med at styrke og afspænde musklerne uden at belaste halebenet. Smertelindring kan være nødvendig i en periode, og her kan egen læge hjælpe med en plan.

For de fleste aftager smerterne med tiden, men det kan tage måneder, og det kræver tålmodighed. Kun få får varige gener.

Søg hjælp – der er noget at gøre

Gener efter fødsel er som nævnt almindelige, men det betyder ikke, at du skal acceptere smerter, inkontinens eller ubehag som en del af hverdagen. I mange tilfælde findes der behandling, der kan forbedre eller helt afhjælpe generne.

- Du kan starte hos egen læge, som kan henvise til relevant behandling. Det kan også være en god idé at undersøge, om der findes efterfødselstilbud i din kommune, hvor flere faggrupper samarbejder om vurdering og behandling. Det vigtigste er, at du tager dine gener alvorligt og søger hjælp, siger Marianne Glavind-Kristensen.