Gør antibiotika i fødevareproduktionen os resistente?

Før antibiotika blev opfundet, kunne man risikere at dø af en lungebetændelse eller en anden bakterieinfektion, som vi i dag ikke anser for at være særlig alvorlige. Da antibiotika blev en del af den medicinske behandling ved bakterielle infektioner kort efter anden verdenskrig, kunne man nu blive hurtigere rask, og risikoen for at dø af en infektion faldt drastisk. Man fandt hurtigt ud af, at antibiotika ikke kun kunne anvendes til syge mennesker, men også til syge dyr.

I starten behandlede man kun det enkelte syge dyr, men efterhånden som fødevareproduktionen udviklede sig og blev effektiviseret, begyndte man at medicinere hele dyrebesætninger – ikke kun for at behandle syge dyr, men også for at forebygge sygdom hos resten af besætningen. Indtil 1990’erne brugte landmændene desuden vækstfremmere, blandt andet antibiotika. Det blev tilsat foder for at få sat produktion i vejret, fordi det fik dyrene til at blive mindre syge og vokse hurtigere.

Man blev opmærksom på, at det ikke kun var brugen af antibiotika i sundhedsvæsenet, som førte til resistente bakterier hos mennesker, men at også brugen af antibiotika til de dyr, vi spiser, kan føre til resistente bakterier hos mennesker. Derfor blev antibiotika forbudt som vækstfremmere i 1990’erne.

Antibiotika bruges fortsat i fødevareproduktion til grise, kvæg, fjerkræ, lam, geder og fisk. Det gælder både de konventionelt og de økologisk producerede. Der gælder dog særligt strenge regler for, hvor ofte og hvordan økologiske dyr må behandles med antibiotika for at kunne betegnes som økologiske.

For at begrænse brugen af antibiotika i al fødevareproduktion har man lavet regler, der blandt andet også går på, hvilke former for antibiotika, der må anvendes, idet nogle kendte typer fører til mere resistens end andre. Selvom der i dag bruges mindre antibiotika end tidligere i Danmark, og der er indført regler for at begrænse brugen, er der dog blandt eksperter uenighed om, hvor meget antibiotikaforbruget bør begrænses, og hvad der skal til, for at det kan ske.

Sygdomsfremkaldende bakterier og resistens

Ifølge Birgitte Borck Høg, der er specialkonsulent i Afdelingen for Risikovurdering og Ernæring på DTU Fødevareinstituttet, holder man øje med antibiotikaforbruget, idet alle former for antibiotika til dyr kræver recept fra en dyrlæge og skal indberettes til databasen VetStat. MedStat er den tilsvarende database, hvor man holder øje med forbruget af antibiotika til mennesker.

- Antibiotika har den fordel, at det kan gøre syge dyr raske, men ulempen er, at det også kan medføre, at bakterier udvikler resistens. Risikoen for resistensudvikling ved behandling med antibiotika stiger, hvis antibiotika bruges i store mængder, og hvis man behandler i lange perioder, siger Birgitte Borck Høg.

Antibiotika har den fordel, at det kan gøre syge dyr raske, men ulempen er, at det også kan medføre, at bakterier udvikler resistens

De resistente bakterier kan overføres fra de antibiotikabehandlede dyr til mennesker. Det har kun betydning, hvis det er sygdomsfremkaldende bakterier. Der kan det føre til infektioner, fordi de så er meget svære at behandle, da antibiotika ikke virker på de resistente sygdomsfremkaldende bakterier. Sygdomsfremkaldende bakterier er typisk salmonella og campylobacter, der kan give mave-tarm infektioner med feber, opkast og diarré.

Man bliver således ikke syg af at spise dyr, der er behandlet med antibiotika, men hvis der er sygdomsfremkaldende bakterier i det, man spiser, kan resistens betyde, at det bliver betydelig sværere at behandle en alvorlig fødevarebåren infektion.

- De sygdomsfremkaldende resistente bakterier skal være til stede i stort nok antal for, at man kan blive syg af dem. Det gælder for eksempel nogle former for salmonella, som endnu ikke er udryddet, eller campylobacter, som kan findes i svinekød og fjerkræ produceret i Danmark og i udlandet, siger Birgitte Borck Høg.

De sygdomsfremkaldende resistente bakterier skal være til stede i stort nok antal for, at man kan blive syg af dem. Det gælder for eksempel nogle former for salmonella...

Det kan især være problematisk at få en infektion med en resistent bakterie, når man er barn, gammel eller har et svækket immunforsvar, for eksempel på grund af kemoterapi. I disse tilfælde har kroppens eget immunforsvar sværere ved at bekæmpe infektionen, og hvis antibiotika ikke virker, kan det i nogle tilfælde blive livstruende.

Udviklingen i Danmark

DANMAP er et program, der overvåger forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer i Danmark. Bag DANMAP-programmet står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut.

Birgitte Borck Høg har blandt andet ansvar for udarbejdelse af denne rapport. Hun peger på, at Danmark ligger i den gode ende med et lavt forbrug af antibiotika set i forhold til de fleste andre lande i verden, herunder de europæiske lande. Dog ligger vi i den dårlige ende i sammenligning med vores skandinaviske nabolande.

- Til trods for at vi ikke har så højt et forbrug af antibiotika som de fleste andre lande, kan vi konstatere, at der er et stigende antal multiresistente bakterier i både dyr og mennesker. Rejser og international handel spiller her en rolle, fordi det medvirker til, at vi får nye bakterier og nye typer af resistens ind i landet, som kan spredes mellem mennesker og dyr. Når først sådanne bakterier er kommet ind i landet, kan et højt antibiotikaforbrug i visse befolkningsgrupper – for eksempel patienter på et hospital eller i dyrebesætninger – medvirke til, at sådanne bakterier overlever og måske endda spredes, siger Birgitte Borck Høg.

Til trods for at vi ikke har så højt et forbrug af antibiotika som de fleste andre lande, kan vi konstatere, at der er et stigende antal multiresistente bakterier i både dyr og mennesker

Figur: Landeoversigt over forbrug af antibiotika: https://www.ema.europa.eu/en/documents/report/sales-veterinary-antimicrobial-agents-31-european-countries-2017_en.pdf side 26 figur 2

Faldende forbrug

I de sidste fem år er forbruget faldet overordnet set i Danmark med mere end 16 tons. I debatten fylder svin meget, fordi det er inden for svineproduktion, at forbruget af antibiotika er højest. Det skal også ses i sammenhæng med, at vi i Danmark har en stor svineproduktion.

- Hvis man ser på det samlede danske antibiotikaforbrug i 2017, blev der brugt ca. 100 tons antibiotika til alle dyrearter, herunder også til heste og kæledyr. Heraf blev ca. 75 tons brugt til svin, siger Birgitte Borck Høg.

Heraf blev ca. 75 tons alene brugt til svin

Figur: Forbrug fordelt på dyrearter: .

Forbrug inden for sundhedsvæsenet

Siden man begyndte at registrere forbruget af antibiotika til mennesker i DANMAP-rapporten i 1996, steg forbruget af antibiotika til mennesker som medicinsk behandling for sygdom frem til 2011. Siden er det faldet, og det gælder for alle aldersgrupper og begge køn, dog undtaget ældre over 80 år. Det største fald i brug af antibiotika ses hos de 0-4-årige.

Figur: Forbrug af antibiotika til dyr og mennesker