Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Familie- og hjemmeliv

Udgivet: af Annette Aggerbeck, www.aggerbeck-kommunikation.dk, journalist

Højde og vækstproblemer

Vi er blevet højere fra generation til generation gennem de seneste 100 år. Hvorfor er vi det, og hvad bestemmer vores højde? Her ser vi på, hvad der afgør, om vi bliver høje eller lave, og hvad man kan gøre ved problemer med høj eller lav vækst. 

Børn bliver ofte højere end deres forældre. Sådan ved vi, at det har været de sidste 100 år, hvor vi i gennemsnit er blevet 10 cm højere. Man har nemlig målt højden på de værnepligtige i den periode, og det er disse målinger, der ligger til grund. Anders Juul er professor på Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. På spørgsmålet om hvorfor vi er blevet højere, svarer professoren:

- At vi er blevet højere gennem generationerne skyldes, at vi har levet et sundere liv gennem de sidste 100 år med bedre ernæring og færre infektioner end tidligere. Nu er højdekurven dog ved at stagnere og flade ud i de nordiske lande, så vi ikke bliver så meget højere fra generation til generation. Det ser ud til, at vi er ved at nå vores højdepotentiale. Væksten fortsætter dog i Sydeuropa. Vi gætter på, at årsagen er, at de ikke har haft samme optimale livsvilkår, som vi har haft i Nordeuropa.

Det ser ud til, at vi er ved at nå vores højdepotentiale

Højde handler især om gener

Hvor høje vi kan blive, bestemmes af vores gener. Vi arver vores vækstgener fra vores forældre. Som tommelfingerregel gælder, at hvis man ved, hvor høje forældrene er, så har man et godt bud på, hvor høje deres børn kan blive (se boksen med formlen for højde sidst i artiklen).

Der findes hundredevis af gener, som hver især spiller en lille rolle for vores højde, men som tilsammen forklarer vores højde. Lægevidenskaben kender dog kun nogle og ikke alle de gener, der har betydning for, hvor høje vi bliver.

- Nogle gener er vækstgener, idet de sørger for, at vi danner væksthormoner. Hvis der sker en mutation i vækstgenerne, danner man færre eller slet ingen væksthormoner, og så bliver man mindre end sine forældre. Gener og hormoner skal fungere for at få normal højde, siger Anders Juul.

Hvis der sker en mutation i vækstgenerne, danner man færre eller slet ingen væksthormoner, og så bliver man mindre end sine forældre

Nogle gener gør, at mænd bliver højere end kvinder. Mænd har Y-kromosomer med vækstgener, som ikke sidder på kvinders X-kromosomer. Gener på Y-kromosomet disponerer til højere vækst. Så i de sjældne tilfælde, hvor en mand mangler dele eller hele Y-kromosomet, får han typisk en lavere gennemsnitshøjde.

Normal vækst

I de første par leveår vokser vi ca. 25 cm. Fra vi er to år og frem til puberteten, vokser vi typisk 4-6 cm om året. I puberteten har vi en vækstspurt og vokser dermed mere. I gennemsnit vokser vi i denne fase 20-22 cm i alt, før vækstspurten afsluttes, og vi når vores voksenhøjde. Hos piger er det kønshormonet østrogen, der lukker vækstzonerne i de lange rørknogler (red. rørknogler er blandt andet arme, ben, tæer og fingre) og dermed afslutter væksten. Drenge går typisk 1-2 år senere i puberteten end piger, og hos dem er det ligeledes kønshormonerne, der slutter vækstspurten, hvorefter de har opnået voksenhøjde.

Man ved fra undersøgelser, at ubehandlet for tidlig pubertet gør, at både piger og drenge bliver lavere, end de ellers ville være blevet.

Læs også: Er mit barn kommet for tidligt i puberteten?

Nogle gener gør, at mænd bliver højere end kvinder. Mænd har Y-kromosomer med vækstgener, som ikke er på kvinders X-kromosomer

Markør for sundhedstilstand

Når børns højde måles af sundhedsplejersken eller lægen, skyldes det ikke, at man vil sikre sig, at barnet får en vis højde, men at væksten kan indikere, om barnet trives, og om det har en underliggende sygdom.

- Hvis barnets vækst bøjer af, kan det være tegn på en underliggende sygdom, som man ikke har fundet endnu. Der findes mange sygdomme, som stopper barnets vækst. Det gælder for eksempel cøliaki, hvor børn ofte ikke har andre symptomer end lav vækst. Hos voksne er cøliaki lettere at konstatere, fordi de taber sig, har blodig diare osv. Derfor er højden en vigtig markør på børns sundhedstilstand, idet man kan få øje på sygdomme ved at holde øje med deres vækst, siger Anders Juul.

Derfor er højden en vigtig markør på børns sundhedstilstand, idet man kan få øje på sygdomme ved at holde øje med deres vækst

Søvn og sund kost er vigtigt

For lidt søvn kan hæmme børns vækst, tror forældre ofte. Vi danner godt nok mest væksthormon om natten, når vi sover i de dybe søvnstadier. Og man ved fra undersøgelser af skifteholdsarbejdere, som ikke har så god søvnkvalitet, at de ikke danner så meget væksthormon. Ifølge Anders Juul er det dog svært at sige, om et barn ville vokse mere, hvis det bare gik tidligere i seng.

Man ved også, at ernæring spiller en vigtig rolle for væksten, og at svært underernærede børn holder op med at vokse.

Vækstproblemer kan også komme af D-vitaminmangel, der i sin yderste konsekvens kan føre til engelsk syge med svage og deforme knogler.

Sådan undersøges lav vækst

Anders Juul oplever tit forskel på, hvordan forældre ser på deres børns højde, og hvordan læger ser på højden.

Når forældre kommer til vores klinik for at få undersøgt deres drenge, der er kede af at være lavere end deres klassekammerater, så handler det ofte ikke om, at drengene vokser unormalt, men om at de vokser senere. Det kan dog ofte være svært at sige, hvad årsagen er til, at man ikke bliver så høj eller ikke vokser nok, siger Anders Juul.

Når lav vækst skal undersøges, tager man ofte blodprøver for at udelukke underliggende sygdomme. Man følger typisk børnene over en længere periode, hvis underliggende sygdom kan udelukkes. I denne periode, der kan vare op til flere år, måles børnenes højde gentagne gange for at holde øje med, om barnet f.eks. mangler væksthormon eller har dværgvækst.

Man kan også tage et røntgenbillede af venstre hånd for at bestemme knoglealderen, der er et mål for kroppens biologiske alder. Knoglealderen viser måske, at et barn, der er 10 år på sin fødselsattest, har en knoglealder på otte år. Det svarer til, at barnets biologiske alder kun er otte år, og derfor ikke er alderssvarende i forhold til fødselsattesten, når det gælder højde. Barnet vil således skulle vokse i yderligere to år for at nå samme højde som en gennemsnitlig 10-årig.

Dværgvækst

I daglig tale beskrives dværge som voksne mennesker, som måler under 147 cm. Der findes dog ifølge Anders Juul ingen lægelig definition på højde i forhold til dværgvækst. Ved en undersøgelse af nedsat vækst eller ingen vækst, kigger man også på kropsproportioner. I den forbindelse ser man på to hovedformer for væksthæmning:

1. Asymmetrisk væksthæmning
Hvis barnet er asymmetrisk væksthæmmet med meget korte ben og arme, men har en normal størrelse torso, kan det tyde på, at barnet har forskellige former for skeletsygdomme. Den klassiske form hedder akondroplasi (dværgvækst), som er en medfødt forstyrrelse i skelettets bruskdannelse og den mest almindelige form for væksthæmning.

Lider man af akondroplasi, mangler man ikke væksthormon, og derfor behandles man ikke med dette hormon. Man kan til gengæld i nogle tilfælde vælge at forlænge ben og arme med op til omkring 10 cm ved en operation med efterfølgende langsom forlængelse af knoglerne ved hjælp af et apparatur, som er skruet ind i knoglerne. Det foregår over en længere periode på 6-12 måneder. Det er dog en tidskrævende, besværlig behandling, som kan være ledsaget af smerter. I visse tilfælde med eksempelvis meget korte arme kan patienten ønske armforlængende operation, så daglige gøremål inklusive toiletbesøg lettes. Nye medicinske behandlinger af akondroplasi er ikke tilgængelige endnu, men under afprøvning i videnskabelige undersøgelser.

2. Symmetrisk væksthæmning
Hvis et barn er symmetrisk væksthæmmet, og barnet er lille men velproportioneret, kan det tyde på, at barnet ikke danner nok væksthormon. Om det er tilfældet, kan konstateres ved en blodprøve og en efterfølgende test af evnen til at danne væksthormon. Her er behandlingen daglige indsprøjtninger med væksthormon med en pen, ligesom diabetikere stikker sig med insulin.

- Hvis man er født med en nedsat produktion af væksthormon på grund af en genfejl, vil man måske blive 120 cm som voksen, men hvis man får daglige indsprøjtninger med væksthormon i børne- og ungdomsårene, kan man måske ende med 180 cm som voksen, siger Anders Juul.

Har man mangel på væksthormon, behandles man dog også som voksen efter afsluttet vækst, idet væksthormon også har andre vigtige funktioner i kroppen som for eksempel sukkerstofskiftet, energiniveau, muskel- og knoglefunktion.

Udover medfødte genetiske fejl kan væksthormonmangel også skyldes andre og sjældne årsager som for eksempel hjernesvulster eller senfølger efter hjerneoperationer og kraniel strålebehandling. Derfor er det vigtigt at foretage en MR-scanning af hovedet, hvis man påviser mangel på væksthormon for at udelukke en hjernetumor.

Når årsagen ikke kan findes

Hvis der ikke er noget galt med produktionen af væksthormon, og der heller ikke findes andre årsager til lav vækst så som sygdom, har man ingen behandling at tilbyde.

- I en sådan situation skal man jo være glad for alle de sygdomme og årsager, som man har udelukket, men omvendt har vi ikke noget medicinsk tilbud til barnet, siger Anders Juul.

Lægerne behandler i princippet kun med væksthormon, hvis man mangler det. Førhen behandlede de også med væksthormon, selvom en meget lille dreng ikke fejlede noget med hormonerne.

- Det gør vi stort set ikke længere, fordi vi opdagede, at det ingen effekt havde. Måske voksede man lidt ekstra i første behandlingsår, men hos nogle blev vækstperioden forkortet under behandling, og slutresultatet efter 6-8 års daglige indsprøjtninger var samlet set, at drengene ikke blev højere, end hvis de ikke var blevet behandlet. Desværre mangler vi stadig gode kliniske værktøjer til at forudsige, om det enkelte barn kunne have gavn af det eller ej, siger Anders Juul.

Når børn er lave af vækst uden en medicinsk forklaring, kan det være vanskeligt at håndtere, og nogle gange handler det ifølge Anders Juul mere om, at det er de voksne, der synes, det er et problem.

- Alle forældre vil jo give deres børn de bedst mulige livsvilkår inklusive en normal voksenhøjde. Ofte kan det imidlertid ikke lade sig gøre, og derfor skal vi måske snarere til at se på vores holdninger til højde, siger Anders Juul.

Ofte kan det imidlertid ikke lade sig gøre, og derfor skal vi måske snarere til at se på vores holdninger til højde

For høj?

På Rigshospitalets klinik for Vækst og Reproduktion har Anders Juul også konsultationer, hvor høje mødre ønsker at få stoppet deres døtres vækst, fordi de frygter, at døtrene bliver højere end dem selv.

- Hvis det ser ud til, at pigen vil blive langt over 190 cm som voksen, kan man i nogle tilfælde overveje østrogenbehandling, der kan tage lidt af sluthøjden. Førhen behandlede vi langt flere ekstremt høje piger med østrogen, men der er ikke dokumentation for, at det gør en væsentlig forskel på sluthøjden, med mindre man starter tidligt, dvs. før puberteten. Hvis pigen først er langt i sin pubertetsudvikling, er det meget begrænset, hvad man kan gøre for at nedsætte væksten, siger Anders Juul.

Hos drenge, der ser ud til at blive ekstremt høje, kan man af og til forsøge at nedsætte væksten med hormonet testosteron.

En anden behandling, der dog sjældent udføres, går ud på, at kirurger ved en operation fræser vækstzonerne over og under knæene i stykker. Så vokser man ikke mere i benene, men kan stadig vokse andre steder. Dette kirurgiske indgreb, også kaldet epifysiodese, kan mindske sluthøjden med 4-8 cm.

Højdens betydning for sygdomme

Ifølge Anders Juul kan man i store befolkningsgrupper se sammenhænge mellem højde og diverse sygdomme – men ikke hos den enkelte.

- Jo højere man er, desto større er sandsynligheden for, at man får brystkræft. Det forholder sig omvendt med hjerte-kar-sygdomme, hvor stor højde beskytter mod disse sygdomme. Jeg vil dog gerne understrege, at det ikke er højden i sig selv, der udgør en risiko for at få sygdomme. Højden er en markør for hormonstatus, der kan hænge sammen med udviklingen af forskellige sygdomme, siger Anders Juul.

Højden er en markør for hormonstatus, der kan hænge sammen med udviklingen af forskellige sygdomme

Hvor højt bliver dit barn?

Høje forældre får høje børn, og lave forældre får lave børn. Vores højde er arveligt betinget. Ved hjælp af følgende formel, kan du nogenlunde regne dit barns sluthøjde ud:

Piger: fars højde i cm plus mors højde i cm delt med to minus 6,5 cm

Drenge: fars højde i cm plus mors højde i cm delt med to plus 6,5 cm

Verdens højeste og de laveste

  • Danmark ligger på en 5. plads over verdens højeste mænd med en gennemsnitshøjde på 181,4 cm. De højeste mænd findes i Holland med en gennemsnitshøjde på 182,5 cm.

  • Verdens højeste kvinder findes i Letland. De har en gennemsnitshøjde på 170 cm. Danske kvinder ligger på en 7. plads med en gennemsnitshøjde på 167,2 cm.

  • De laveste mænd finder man på Østtimor, hvor gennemsnitshøjden er 160 cm.

  • I Guatemala findes verdens laveste kvinder, der har en gennemsnitlig højde på 149 cm.

  • På verdensplan er højdeforskellen mellem mænd og kvinder stort set uændret fra 1914 til 2014.

Kilde: http://livsstil.tv2.dk/2016-07-26-ny-forskning-afslorer-disse-lande-har-verdens-hojeste-befolkning

Mere om familie- og hjemmeliv

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies