Hvad er klimavenlig kost?

Forbrug af el, varme og brændstof til transportmidler har i mange år fyldt meget i den offentlige klimadebat. Knap så stor fokus har der været på den klimabelastning, vores forbrug af fødevarer udgør. Per gennemsnitsdansker udleder vores kost tre tons drivhusgasser, mens forbruget af el, varme og brændstof til transport tilsammen udleder 2,5 tons pr. gennemsnitsdansker. Kosten i sig selv belaster således klimaet mere end danskernes personlige forbrug af varme, el, benzin og diesel, så der er god grund til at se på, hvad vi kan gøre for at ændre vores kost, så vi kan gøre den mere klimavenlig. Sådan lyder det fra Michael Minter, der er leder af et program om fremtidens fødevarer i den uafhængige tænketank Concito, der formidler klimaviden og -løsninger til politikere, erhvervsliv og borgere.

- FN forventer, at der i 2050 vil være næsten 10 milliarder mennesker på jorden, og det vil få alvorlige konsekvenser for klimaet og miljøet at skulle brødføde så mange mennesker med traditionel mad. Ved at foretage kostændringer alene vil man kunne reducere fødevaresektorens drivhusgasudledning med 34-64 % i 2050, siger Michael Minter.

FN forventer, at der i 2050 vil være næsten 10 milliarder mennesker på jorden, og det vil få alvorlige konsekvenser for klimaet og miljøet ...

Størst klimabelastning fra produktionen

Når det gælder vores kost, belastes klimaet især af drivhusgasserne og arealanvendelsen til produktion af planter og dyr i landbruget, mens transporten som regel udgør en mindre del i det samlede klimaregnskab.

De klimabelastende drivhusgasser er metan (CH4) og lattergas (N2O), der udledes fra dyrene og fra dyrkning af jorden. Herudover er det kuldioxid (CO2) fra landbrugets maskiner og fra transport, køling og opbevaring. Det antages, at de samlede udledninger af drivhusgasser fra landbrug og skovbrug globalt set udgør omkring 25 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Udledningerne fra de dyr, vi spiser, antages på verdensplan at udgøre 18 % af drivhusgasserne.

Mest og mindst klimabelastende

Af de tre tons drivhusgasser, hver dansker i gennemsnit udleder, kommer op imod 75 % af drivhusgasserne fra vores forbrug af kød og mejerivarer. Den største enkeltstående klimabelastning kommer fra produktionen af oksekød, der i Danmark står for op til 1,5 tons CO2 og andre drivhusgasser om året. Herefter kommer ost og mælk på hver knap 0,5 tons CO2 årligt. Den laveste klimabelastning kommer fra de vegetabilske fødevarer, hvor produkter baseret på gryn og korn som for eksempel havregryn og brød ligger i bund. Kartofler er også meget klimavenlige.

Nye tal om fødevarernes klimabelastning, publiceret i denne blog. https://concito.dk/concito-bloggen/her-far-du-mest-ernaering-klimaaftrykket

Kilde: Concito

- Når vegetabilske fødevarer står for mindst negativ klimapåvirkning, skyldes det blandt andet, at det er en effektiv måde at udnytte planteafgrøderne på i modsætning til, når vi fodrer dyr med afgrøder for senere at spise dyrene. Så hvis vi skærer ned på kød og mejeriprodukter og i stedet spiser plantebaseret, er det et mere effektivt kredsløb, siger Michael Minter.

Andre årsager til, at oksekød og mejeriprodukter vejer så tungt i klimaregnskabet, er, at køerne udleder den stærke drivhusgas metan. Der skal desuden et stort areal og meget gødning til at producere deres foder. Nogle arealer, der bruges til foderproduktion, kunne bruges til at producere planter til menneskeføde i stedet. Jo større et dyr er, desto mere foder kræver det som regel. Kyllinger er f.eks. langt mere effektive at producere end kvæg. Kvæg lever desuden meget længere end svin og fjerkræ, før de slagtes. Det betyder, at der skal bruges mere foder til at holde liv i kvæg set i forhold til, hvor meget der går til produktion af kødet.

- Ifølge de tilgængelige data om kødforbruget i forskellige lande tyder det på, at Danmark er blandt de mest kødforbrugende nationer i verden. Data fra Aarhus Universitet viser, at danskerne forbruger op mod 100 kg kød om året målt på slagtekroppe (dvs. hele slagtekroppe med ben og knogler, i modsætning til færdige udskæringer), og ifølge undersøgelser fra DTU ser det ud til, at vi i gennemsnit spiser omkring 50 kg kød per dansker om året. Det vil derfor betyde meget for vores personlige klimabelastning, hvis vi vælger at spise mindre kød, siger Michael Minter.

- Ifølge de tilgængelige data om kødforbruget i forskellige lande tyder det på, at Danmark er blandt de mest kødforbrugende nationer i verden

Er økologi mere klimavenligt?

At spise økologisk er ikke nødvendigvis ensbetydende med at spise klimavenligt. Økologiske fødevarer kan i nogle tilfælde belaste klimaet mere end konventionelt producerede fødevarer. 
Det er på den ene side en fordel for miljø og sundhed, at der i økologisk landbrug ikke bruges pesticider. På den anden side er det en ulempe, at ukrudtet i stedet bekæmpes med landbrugsmaskiner, som er energikrævende og udleder CO2. Udbyttet af arealerne er desuden som regel mindre end ved konventionelt landbrug.

At økologiske fødevarer typisk er dyrere end konventionelle, anser Michael Minter for en klimamæssig fordel. Foreløbige undersøgelser viser, at det desuden ser ud til at gøre vores kødforbrug mindre.

Alternativer til kød

Ifølge Michael Minter er det en udfordring at lægge vores madvaner om til en mere klimavenlig kost. Dels handler det om vaner, at vi er vant til at spise meget kød og mejeriprodukter, og dels handler det om, at vi skal kunne sætte noget i stedet, der giver samme næring. Det kræver viden om kost og indsigt i, hvad der findes af alternativer.

På spørgsmålet om, det er en god idé at fokusere på insekter som erstatning for kød, siger Michael Minter:

- Insekter er klimavenligt, men der findes mange planteafgrøder, som er lige så gode at bruge i forhold til at få dækket behovet for proteiner, for eksempel hestebønner og ærter. Det er nok en stor udfordring for os i Vesten at skulle spise insekter, når vi ikke har været vant til at forbinde insekter med mad. Der er et større potentiale i at bruge insekter til dyrefoder som alternativ til importeret soja fra Sydamerika, som bruges i vid udstrækning. På den måde vil man blandt andet undgå drivhusgasudledninger ved produktionen af soja og CO2 ved transport, men der skal dog forskes mere i det, siger Michael Minter.

Insekter er klimavenligt, men der findes mange planteafgrøder, som er lige så gode at bruge i forhold til at få dækket behovet for proteiner, for eksempel hestebønner og ærter.

I dag kan man købe plantefars i supermarkederne, men udfordringen er ifølge Michael Minter, at nogle af disse varer er baseret på soja importeret fra Sydamerika. Der arbejdes for tiden på at udvikle og markedsføre plantefars baseret på danske og nordiske afgrøder, som for eksempel hestebønner og ærter i stedet for sydamerikansk soja.

- Som alternativ til de klimabelastende mejeriprodukter er man ved at forske i at producere dem kunstigt ved hjælp af gærceller. Man forsøger også at fremstille kød i et laboratorium fra stamceller fra dyr. Der forskes meget i alternative klimavenlige fødevarer for tiden, og store virksomheder investerer mange penge i forskning og udvikling, siger Michael Minter.