Gå til hovedindhold

Kost, motion og livsstil

Udgivet: af Christine Foss Henriksen, redaktør, Netdoktor.dk

Sådan mindsker du pesticidrester i din mad

Pesticider i Danmark er generelt godt kontrolleret, men hvis du gerne vil holde dit indtag så lavt som muligt, kan du følge nogle simple forholdsregler. Få ekspertens råd her.

Pesticider bliver brugt til at bekæmpe blandt andet ukrudt, svampe og insekter, der kan skade afgrøder. Det hjælper til et højere udbytte af frugt, grønt og korn, men pesticider er forbundet med risiko for en række sygdomme som for eksempel kræft og luftvejssygdomme.

Generelt set indeholder danske afgrøder færre pesticidrester end udenlandske afgrøder.

Derfor er der fastsat grænseværdier for hvor mange pesticidrester, der må findes i dine madvarer.

Skarp kontrol med pesticider

Pesticider i madvarer er generelt godt kontrolleret og holder sig generelt under de fastsatte grænseværdier.

Når grænseværdierne bliver fastsat og vurderet i EU, tages der højde for, hvad personer fra 27 EU-lande spiser, herunder danske forbrugere. Grænseværdierne tager også højde for personer, der spiser meget frugt og grønt samt børn, som er mere sårbare overfor pesticidrester, fordi de spiser mere i forhold til deres kropsvægt end voksne.

Det fortæller Bodil Hamborg Jensen, som er seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet og blandt andet arbejder med at beregne danskernes indtag af pesticidrester.

- Der bliver udtaget godt 2.000 prøver fra madvarer om året. De bliver analyseret og deres indhold af pesticidrester bliver undersøgt. Så der er generelt god kontrol med mængden af pesticidrester i madvarer i Danmark, både danske og udenlandske, siger Bodil Hamborg Jensen.

Det er en god idé at skylle frugt og grønt. Det kan i nogle tilfælde hjælpe med at mindske mængden af pesticid, og samtidig fjerner du også eventuelle virus, bakterier og snavs på maden.

4 gode råd til at mindske pesticidrester

Hvis du godt kunne tænke dig at minimere, hvor mange pesticidrester du indtager, kan du følge nogle simple forholdsregler. Bodil Hamborg Jensen giver sine råd til at mindske dit indtag af pesticidrester.

1. Vælg danske madvarer

Hvis du primært vælger danske produkter, kan du mindske dit indtag af pesticidrester.

Selvom udenlandske produkter generelt holder sig under grænseværdierne, så ligger de danske madvarer typisk endnu lavere, fortæller Bodil Hamborg Jensen:

- Generelt set indeholder danske afgrøder færre pesticidrester end udenlandske afgrøder. Og hvis der findes pesticider i danske afgrøder, så udgør de typisk højest 10 procent af grænseværdien. Det vil sige en tiendedel af det tilladte niveau. Til sammenligning indeholder en tilsvarende udenlandsk madvare typisk mere, op til 50 procent af det tilladte niveau. Så derfor kan man med fordel spise dansk frugt, grønt og korn.

2. Vælg økologiske madvarer

Ønsker du at mindske dit indtag af pesticidrester yderligere, skal du gå efter økologiske varer. I økologisk landbrug er pesticider nemlig kun tilladt i meget begrænset omfang, og derfor vil du mindske dit indtag af pesticidrester ved at vælge økologisk frugt, grønt og korn, siger Bodil Hamborg Jensen.

Ifølge Fødevarestyrelsen er du samtidig med til at fremme en produktion, hvor man anvender færrest mulige pesticider og dermed mindsker hvor mange pesticider, der udledes til miljøet.

3. Spis varieret

Det en god idé at spise varieret og vælge forskellige slags frugt og grønt. Fødevarestyrelsen kostråd lyder på at spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Gennem det får du vitaminer, mineraler og kostfibre.

- Når grænseværdierne for pesticidrester fastsættes, sker det på baggrund af et gennemsnitligt indtag af hver enkelt madvare. Ved at variere hvilke frugter og grøntsager, du spiser, spreder du så at sige din risiko for at få for mange pesticidrester ud, siger Bodil Hamborg Jensen.

Hun slår desuden fast, at sundhedsfordelene ved at spise frugt og grønt langt overstiger den mulige risiko ved pesticidrester i madvarerne.

4. Skyl frugt og grønt

Det er en god idé at skylle frugt og grønt. Det kan i nogle tilfælde hjælpe med at mindske mængden af pesticid, og samtidig fjerner du også eventuelle virus, bakterier og snavs på maden, siger Bodil Hamborg Jensen.

- Du kan ikke fuldstændigt fjerne alle pesticidrester ved at skylle frugt og grønt, men det er stadig en god idé at gøre det. På nogle typer af frugt, for eksempel citrusfrugt, findes pesticidresterne primært i skrællen. Men dem skræller man jo, så på den måde får man fjernet en stor del af resterne.

Fødevarestyrelsen råder til, at du vasker hænder efter at have skrællet citrusfrugter.

Mere om kost, motion og livsstil

Se flere artikler om emnet

Planteøstrogener og brystkræft

Er du nervøs for at indtage planteøstrogener fra soja og rødkløver på grund af bekymring for brystkræft? Så læs med, for Kræftens Bekæmpelse ...

6 gode råd om hygiejne i køkkenet

Vi har generelt ret godt styr på køkkenhygiejnen i Danmark, men alligevel er der hele tiden folk, der bliver syge efter at have spist mad, der ...

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Hvordan er det at gå rundt med en sygdom, når andre ikke kan se den?

Vi sætter fokus på, hvordan det er at leve med en usynlig sygdom, og giver mikrofonen til nogle af de danskere, der hver dag lever med en skjult lidelse.

Tjek din medicin og hold styr på dit indtag

Alt omkring din medicin - trygt og anonymt. Bliv klogere på din medicin og hold styr på den medicin, du har brug for.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.