Kvalmens mange ansigter

Vi kender det alle sammen. Den ubehagelige, trykkende fornemmelse i maven, som gør dig utilpas, og som gør, at du mister appetitten. Du har kvalme. Professor, overlæge ph.d. Henrik Højgaard Rasmussen er leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme på Aalborg Universitetssygehus. Hans definition af kvalme er: Et symptom, der opleves som en ubehagelig, smertefri opkastningsfornemmelse.

- Der findes ikke en entydig definition på kvalme, men den fornemmelse indgår altid. Kvalme kan godt stå alene, men typisk er den et symptom på noget andet, forklarer han.

Vores kvalmecenter får besked

Kvalme kan udløses fra fire forskellige områder i kroppen, nemlig blodbanen, tarmsystemet, balancecenteret i øret og fra hjernen. I de områder findes små sanselegemer, såkaldte receptorer, som med den rette påvirkning giver besked til hjernens kvalmecenter. Centeret sidder i den forlængede marv, som er placeret i den nederste, bageste del af hjernen og hører til den mest primitive, oprindelige del af hjernen. Det sidste betyder, at vi helt tilbage fra menneskets oprindelse har haft et kvalmecenter.

Sanselegemerne i de fire områder er forskellige og reagerer på forskellige stimuli, men fælles for dem er, at de sender besked til kvalmecenteret om, at der er noget galt.

Kvalme og opkast kan fungere som kroppens naturlige forsvar mod "farlige" bakterier og vira.

Blodbane, mave, øre og hjerne

Når kvalmen stammer fra blodbanen, skyldes det ofte kemiske stoffer, som stammer fra medicin. Det er et godt bud, fordi stort set al medicin kan give kvalme.

Kvalme kan også stamme fra mave og tarme. I selve mavesækken sker det oftest på grund af en maveinfektion, hvornår vi har spist noget, som indeholdt bakterier. Eller vi har pådraget os en virus, som går lige i maven; det vi kalder Roskildesyge. Som et forsvar mod de angreb vil vi typisk kaste op, så kroppen får skilt sig af med maveindholdet og dermed med de ’farlige’ bakterier og vira. Samme reaktion med kvalme og opkastning kan vi få som følge af at drikke alkohol, fordi alkohol er en form for giftstof, som vi kan få for meget af.

På den måde er opkastninger en sund og hensigtsmæssig reaktion, fordi det er kroppens måde at skille sig af med uønskede stoffer og skadelige mikroorganismer, forklarer Henrik Højgaard Rasmussen.

Kvalme kan skyldes noget så forholdsvist harmløst som forstoppelse. I den mere alvorlige ende af spektret findes tarmsygdomme, som også kan udløse kvalme.

En virus på balancenerven i øret vil også medføre kvalme og desuden svimmelhed. Det er de samme receptorer i øret, der sender besked til kvalmecenteret, når vi har køre- eller søsyge.

Endelig kan skyldes alvorlige tilstande, såsom kræft. Det kan også være en reaktion på stærke smerter i kroppen - eller smerter i hjernen efter et slag. Også psykiske lidelser kan give kvalme, for eksempel depressioner. Men også stress, mangel på søvn eller nervøsitet, eksempelvis før en eksamen.

Også rigtig mange gravide oplever kvalme – især i starten af graviditeten. Man kender ikke årsagen, men der er mange forklaringer i spil. Eksempelvis mener man, at kvalmen kan skyldes graviditets- og kønshormoner, forhøjet stofskiftehormon samt genetiske og psykologiske faktorer.

Hvornår skal jeg gå til læge?

Hvis din kvalme ikke fortager sig i løbet af nogle dage, bør du gå til lægen.

Fører din kvalme til, at du kaster op, og det bliver ved, så skal du også gå til lægen. Vægttab er også et advarselstegn, ligesom det gælder om at komme hurtigt af sted, hvis der er blod i dit opkast. Især ældre og kronisk syge skal reagere hurtigt.

- De er særligt udsatte, fordi deres reservekapacitet er nedsat. Det vil sige, at de langt hurtigere end andre bliver afkræftede, og at deres modstandskraft mod infektioner i det hele taget er langt mindre, siger Henrik Højgaard Rasmussen.

Behandling af kvalme afhænger af årsagen

Det første skridt til at finde ud af, hvor kvalmen stammer fra, sker ved, at lægen spørger ind til det, patienten mærker og fornemmer.

- I virkeligheden kan alle sygdomme udløse kvalme, og derfor kan det være svært at finde ud af årsagen. Før vi er blevet klogere på det, kan vi ikke behandle den, fortæller Henrik Højgaard Rasmussen.

Patientens beskrivelse af kvalmen, og hvad man ellers fornemmer, vil som regel give fingerpeg om, hvilket af de fire områder, kvalmen stammer fra. Behandlingen kan bestå af medicin og er forskellig, alt efter hvilket område og dermed hvilke receptorer man gerne vil påvirke der er tale om.

Transportsyge fremkaldes eksempelvis af såkaldte histaminreceptorer, og kvalmen kan bekæmpes ved at spise antihistamin-tabletter, der hæmmer frigivelsen af histamin i hjernen. Antihistaminer har til gengæld ingen effekt på kvalme, som skyldes kemoterapi.

Tag den med ro

Der findes flere typer kvalmestillende medicin, og lægen vil vurdere, hvad der vil være bedst for én. Hvis bivirkninger ved én medicintype er for kraftige til, at man kan holde dem ud, kan man typisk prøve et andet præparat.

Lider man af graviditetskvalme, er det meget vigtigt, at man tager lægen med på råd, før man kaster sig ud i kvalmestillende medicin. Ofte vil det være tilstrækkeligt og tilrådeligt at holde sig til de ting, man selv kan gøre. Det handler for eksempel om at spise små hyppige måltider, drikke meget væske, undgå krydret og fedtrig mad og gerne spise noget, inden man står ud af sengen.

Der er dog også mange typer kvalme, som aftager og forsvinder ved blot at tage den med ro. Det gælder for eksempel nervøsitet, smerter, hjernerystelse og stress. Også ved køresyge, og hvis man har en virus på balancenerven er ro den bedste ’medicin’. Har man kastet op, vil man stort set altid være dehydreret, og så er det vigtigt at drikke vand for at få genoprettet væskebalancen.

Hvis man har tendens til transportsyge, kan man også forsøge sig med bestemte armbånd, der skulle virke ved at trykke svagt på nogle såkaldte akupressurpunkter under håndleddene. Nogle mennesker oplever, at det hjælper, mens andre ikke mærker nogen effekt.