Kærlighed er ren kemi

Når hjertet galopperer, maven føles som om, den er fyldt med sommerfugle, og det eneste, man kan tænke på, er den udkårne, så er der gang i kemien i hjernen. Hvad enten det handler om seksuel tiltrækning, den første voldsomme forelskelse eller kærlighed, er der tale om følelser, som er et resultat af et samspil mellem dele af hjernen, hormoner og neurotransmittere.
Det fortæller hjerneforsker, overlæge Troels W. Kjær, Neurofysiologisk Afdeling på Rigshospitalet, der blandt meget andet forsker i hjernen og følelser.

Forskerne ved fra hjernescanninger, at der opstår stor aktivitet i bestemte områder af hjernen, når vi bliver forelskede. De områder af hjernen, hvor tingene sker, er pandelappen, hvor blandt andet evnen til medfølelse og empati er placeret, og det limpiske system, som er det område, der styrer hukommelsen, den instinktive adfærd og følelserne. Og helt centralt er hjernens belønningssystem. Det er det, der sørger for, at vi føler os godt tilpas, når vi får tilfredsstillet forskellige behov som for eksempel sult, tørst og sex.

Der frigives et belønningsstof, kaldet dopamin, når vi får opfyldt vores behov. Og der frigives et ordentligt skud dopamin, når vi bliver forelskede.

Dopamin er en såkaldt neurotransmitter, der sørger for at overføre signaler fra en nerve til en anden, og jo mere vi får af stoffet, desto større glæde oplever vi. Dopamin er i øvrigt også det stof, narkomaner og alkoholikere og andre misbrugere jagter, og et stof man bliver afhængig af.

Dopamin ikke er det eneste stof, der frigives, når vi bliver forelskede. Niveauet af serotonin – det samme stof, der er i lykkepiller -stiger også. Og et højt serotonin-niveau gør os glade, opsøgende og flirtende og er altså helt afgørende for, at en eventuel partner får øje på os, fortæller Troels W. Kjær.

Kærlighedshormoner

To andre hormoner er også i spil, nemlig de såkaldte kærlighedshormoner oxytocin og vasopressin. De spiller en væsentlig rolle, når den akutte forelskelsesfase er overstået, hvad den ifølge Troels W. Kjær som regel er i løbet af 2-12 måneder. Så frigiver synet af kæresten ikke længere dopamin i store mængder. Men hvis man er heldig, tager kærlighedshormonerne over. De får os til at knytte bånd til partneren, og det er jo væsentligt – eller var det i hvert fald tidligere – hvis forelskelsesfasen har resulteret i børn.

For i bund og grund handler det hele om, at vi fra naturens side er indrettet efter, at vi skal reproducere os. At vi finder sammen med en partner og får børn. Og derefter at vi holder sammen, så vi også kan sørge for det afkom, vi har sat i verden.

Husk at kramme kæresten

Det sker jo, at kærligheden holder op igen. Er det så også kemiens skyld?

- Så enkelt er det ikke, at det kun skyldes, at niveauet at kærlighedshormoner bliver for lav. Men det er medvirkende. Oxytocin frigives ved berøring – og ikke kun mellem partnere. Der frigives også oxytocin i forbindelse med amning for eksempel. Berøring af brystvorter er noget af det, der frigiver allermest. Men alle former for kærlig berøring frigiver oxytocin, så husk at give din partner en krammer, siger Troels W. Kjær.

Oxytocin kan i øvrigt købes på apoteket på recept. Men Troels W. Kjær anbefaler nu ikke et kunstigt tilskud for at holde kærligheden ved lige. Oxytociner er beregnet til noget andet.

Ubevidst screening via feromoner

Selv om tiltrækning, forelskelse og kærlighed altså handler meget om kemi, er det ikke sådan, at vi slet ingen indflydelse har på, hvem vi finder sammen med. Men den er ikke stor.

Et af de stoffer, der virker i tiltrækningsfasen, er feromonerne. Det er lugtstoffer, der frigives med sveden og opfanges af dem, der omgiver os, og påvirker dem ubevidst. Man regner med, at der findes cirka 40 forskellige feromoner.

De er med til at vælge partneren for os. Troels W. Kjær fortæller således om et forsøg, hvor man lod en gruppe mænd gå med en T-shirt i to dage uden at bruge deodorant. Derefter lod man en gruppe kvinder lugte til bluserne og alene baseret på svedlugten give deres bud på, hvem de fandt mest attraktiv. Det viste sig, at kvinderne havde en tendens til at vælge en partner med et immunsystem, der adskilte sig fra deres eget.

- Man regner med, at årsagen er, at det giver det bedste afkom, hvis man er god til at bekæmpe hvert sit i forhold til sygdom. Forsøget er aldrig efterprøvet, men det er interessant, fordi det kan se ud til, at der sker en screening, man ikke selv er herre over, siger Troels W. Kjær. Læs mere om feromoner her.

Men noget er vi herre over. Man tiltrækker ikke en potentiel partner ved at sætte sig i et hjørne og se utilnærmelig ud. Stemninger og handlinger betyder noget – og nok også mere end udseendet, siger hjerneforskeren.

Troels W. Kjær har i øvrigt ikke noget rigtigt godt svar på, hvorfor vi oftere bliver forelskede, når vi er unge, end når vi bliver ældre. Men hans bud er, at hormonerne ændrer sig kraftigere og hurtigere hos unge. Det handler altså om den kemiske aktivitet i hjernen, siger han.