Søg i artikler fra Nyt & Sundt
Udgivet:
september 2019

Kolesterol – godt eller skidt?

Vores krop er afhængig af kolesterol for at fungere, men for meget øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Her får du viden om de forskellige former for kolesterol, som man hidtil har anset for at være enten gavnlige eller skadelige for os. Men det er ikke så simpelt endda.

Kolesterol er et fedtstof, som vi både danner selv, og som vi får tilført gennem vores kost. Når vi selv danner kolesterol, sker det i leveren, hvorfra det føres med blodet rundt i kroppen. Vi har brug for kolesterol, fordi det indgår i en lang række af kroppens vigtige funktioner, herunder i dannelsen af cellemembraner, væv og hormoner. 

Der er flere typer kolesterol, som dannes i forskellige mængder. Alle former for kolesterol er omgivet af en skal bestående af proteiner (æggehvidestoffer), der sørger for at transportere kolesterolet rundt i kroppen. 

Der findes tre former for kolesterol, som samlet kaldes lipoproteiner:

1. VLDL-kolesterol (very low density lipoprotein)
Kolesterol som indeholder triglycerider, som er fedtpartikler, der dannes i leveren. 

2. LDL-kolesterol (low density lipoprotein)
LDL-kolesterolet kaldes det ”lede” kolesterol, fordi det kan aflejres i blodkarrene og med tiden kan forsnævre dem. Det øger risikoen for blodpropper i hjerne og hjerte, fordi forsnævringerne gør, at disse organer i værste fald ikke får ilt nok. 

3. HDL-kolesterol (high density lipoprotein) 
Dette kolesterol kaldes det "herlige" kolesterol, fordi det muligvis er med til at fjerne det aflejrede LDL-kolesterol fra blodkarrene. 

Derfor skal LDL-kolesterol være lavt

Erik Berg Schmidt er professor, overlæge, dr.med. på Kardiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Han peger på, at undersøgelser entydigt viser, at jo højere mængde LDL-kolesterol, man har i blodet, jo mere forsnævres karrene i hjerne og hjerte. Man har derfor øget risiko for at få en blodprop disse steder.

Når et højt indhold af LDL-kolesterol kan føre til forsnævringer i karrene, skyldes det, at vi ikke har enzymer, der kan nedbryde kolesterolet, der derfor bliver i blodkarrene. Vi skiller os af med kolesterol via leveren, som fører det ud i tarmen og videre ud med vores afføring. Hvis vi har for meget kolesterol, ophober det sig i kroppen, fordi leveren ikke kan følge med, og så bliver det i stedet i blodet, hvor det kan forsnævre karrene og føre til blodpropper og andre hjerte-kar-sygdomme. Især hjertet er udsat for blodpropper, fordi karrene her er mindre end andre steder i kroppen.  

Undersøgelser viser entydigt, at jo højere mængde LDL-kolesterol, man har, jo mere forsnævres karrene i hjerne og hjerte

Det viser forskningen

Forskerne har hidtil mest fokuseret på den skadelige virkning af LDL-kolesterol, men Erik Berg Schmidt peger på, at nye undersøgelser viser, at højt VLDL-kolesterol måske også kan føre til åreforkalkning og øget risiko for hjertesygdom. 

Andre undersøgelser tyder på, at det såkaldt ”herlige kolesterol”, HDL, som man hidtil har tillagt den funktion at være beskyttede mod forsnævring af blodkarrene ved at sænke niveauet af LDL-kolesterol, måske ikke er så herligt endda. 

- Studier viser blandt andet, at nogle af dem, der har et arveligt kraftigt forhøjet HDL-kolesterol, ikke har nedsat risiko for hjerte-kar-sygdom, siger Erik Berg Schmidt. 

Studier viser blandt andet, at nogle af dem, der har et arveligt kraftigt forhøjet HDL-kolesterol, ikke har nedsat risiko for hjerte-kar-sygdom

Kan kolesteroltallet blive for lavt?

Lægerne har tidligere været usikre på, om LDL-kolesteroltallet kunne blive for lavt, men det tyder på, at det ikke er tilfældet (se boks om kolesteroltal). 

- Der ser ikke ud til at være risiko forbundet med et meget lavt LDL-kolesteroltal. Det ved vi fra studier af patienter, der har været i behandling med nyere medicin, hvor man kan komme tæt på nul i LDL-kolesterol, og det har ikke været forbundet med gener på kort sigt. Målet for behandling ved personer med konstateret hjerte-kar-sygdom er eksempelvis 1.8 mmol/l, men selv et tal så lavt som 0.5 mmol/l synes ikke at være forbundet med problemer, siger Erik Berg Schmidt.

Der ser ikke ud til at være risiko forbundet med et meget lavt LDL-kolesteroltal

Betydningen af livsstil

Et forhøjet kolesteroltal kan være arveligt, men kan også hænge sammen med vores livsstil. Når vi spiser mad med mættet fedt, øges mængden af kolesterol i blodet. Mættet fedt findes for eksempel i kød, kødpålæg, smør, nogle former for margarine, palmeolie og kokosfedt. Jo mere fed mad, vi spiser, desto mere af det skadelige LDL-kolesterol får vi i blodet, og det kan sætte sig i karrene og øger vores risiko for at få hjerte-kar-sygdomme. 

- Følg de officielle kostanbefalinger, så du undgår for meget af det usunde mættede fedt. Spis gerne masser af grøntsager og fisk og sørg for at få tilstrækkeligt med kostfibre, lyder anbefalingen fra Erik Berg Schmidt.

Følg de officielle kostanbefalinger, så du undgår for meget af det usunde mættede fedt

Professoren peger på, at man vil kunne reducere sit kolesteroltal med ca. 10 % ved at gå fra en gennemsnitlig dansk kost til en meget sund kost. Jo mere usund man er, desto større effekt vil en kostomlægning have. 

- Sund kost og livsstil er basisbehandling. Vi ved, at nogle med forhøjet kolesterol reagerer bedre på en sund kostomlægning end andre. Generelt betyder kosten dog mindre, end mange tror. Forhøjet kolesterol skyldes sjældent kun noget med kosten og har ofte en genetisk forklaring. Mange af dem, der har lagt deres kost om, bliver skuffede over, at det næsten ikke kan ses på deres kolesteroltal, men det er vigtigt at huske på, at sund kost også kan have andre gunstige effekter, for eksempel i forhold til at undgå overvægt og den heraf øgede risiko for livsstilssygdomme, siger Erik Berg Schmidt. 

Forhøjet kolesterol skyldes sjældent kun noget med kosten og har ofte en genetisk forklaring.

Motion har ikke ret stor effekt i forhold til at få kolesteroltallet ned. Ifølge Erik Berg Schmidt øger det måske HDL-kolesterolet med ca. 10% og sænker indholdet af VLDL-kolesterol i blodet. Så ligesom man ikke kan nøjes med at spise sig til et sundt kolesteroltal, hvis det er for højt, kan man heller ikke træne sig til det. Alligevel anbefales regelmæssig motion – gerne 30 minutter om dagen – fordi det i sig selv kan nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdom og andre livsstilssygdomme.

- Vi kan se, at risikoen for at få disse sygdomme er faldet i Danmark over de sidste 30 år. Det skyldes en kombination af, at man er blevet bedre til at forebygge og behandle sygdommene. Forebyggelsen består i en sundere kost, mindre rygning og mere motion. Når det gælder behandling, er den også forbedret både under og efter sygehusindlæggelse, siger Erik Berg Schmidt. 

Forebyggelsen består i en sundere kost, mindre rygning og mere motion

Kolesteroltal

  • Kolesteroltallet måles i blodet ved en blodprøve og udgør LDL-, HDL- og VLDL-kolesterol samlet. Man angiver tallet i millimol kolesterol per liter blod (mmol/l)
  • Det totale kolesteroltal afhænger blandt andet af alder og køn
  • Hos kvinder og mænd bør LDL-kolesterol som udgangspunkt gerne være højst 3 mmol/l
  • Ved hjerte-kar-sygdom tilrådes et LDL-kolesterol under 1,8 mmol/l

Kilde: Professor Erik Berg Schmidt, Kardiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital

LÆS mere

Langt flere end hidtil antaget er født med forhøjet kolesterol.

Forhøjet kolesterol kan være arveligt

Nyt & Sundt - Ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt er et elektronisk nyhedsbrev der udkommer 4 gange årligt. Nyhedsbrevet produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet, og har ophavsret til artiklerne.

Nyt & Sundt er gratis for medlemmer. Hvis du er interesseret i at modtage det på e-mail, skal du logge ind på sygeforsikring.dk og tilmelde dig. Her kan du også skrive, hvis du har kommentarer, ris eller ros til Nyt & Sundt.

Næste nummer af Nyt & Sundt udkommer i juni 2020.



Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen ”danmark”s holdning til et givent emne.