Et uskyldigt kys eller en øl delt mellem to venner til en gymnasiefest kan blive starten på flere ugers sygdom. Er du så uheldig at blive smittet med virussen Epstein-Barr, der smitter gennem spyt, kan du nemlig udvikle kyssesyge.
Navnet kyssesyge kan måske henlede tankerne på noget romantisk - men det er sygdommen langt fra, fortæller Rune Munck Aabenhus. Han er speciallæge i almen medicin og lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
- Problemet ved kyssesyge er, at du i rigtig lang tid kan være voldsomt træt, så du kan have svært ved at få eksempelvis din skolegang til at fungere. Det er ikke ualmindeligt, at det varer en hel måned, siger han.
En af de mest almindelige virussygdomme
Rune Munck Aabenhus fortæller, at Epstein-Barr-virussen faktisk er helt almindelig, og man anslår, at 90 procent af personer over 25 år har været smittet.
Men det er langt fra alle, der bliver syge i ugevis på grund af Epstein-Barr-virus.
- Langt de fleste, der bliver smittet, bliver det allerede i barndommen, men de små børn bliver ikke helt så syge. De er typisk heller ikke syge i lige så lang tid, siger han. Ofte vil du altså slet ikke være klar over, at der er tale om smitte med Epstein-Barr-virus.
Kyssesyge med udtalte symptomer er mest udbredt blandt unge i alderen 15-25 år, og det skyldes formentlig en kombination af sociale faktorer (fester, tæt kontakt med jævnaldrende) og den hårde reaktion, som kroppen har på Epstein-Barr-virus hos unge og voksne.
Når du først har været smittet med Epstein-Barr-virus, er du immun resten af dit liv.
Minder lidt om halsbetændelse
Symptomerne på kyssesyge ligner symptomerne på mange andre virus-sygdomme, som influenza og halsbetændelse. De klassiske symptomer er:
Ondt i halsen
Feber
Træthed
Hævede lymfeknuder
Mavesmerter
Men hvordan kan du så genkende kyssesyge fra de andre virus-sygdomme?
- Det er klassisk for kyssesygen, at den starter som en langsom halsbetændelse, hvor du har lidt ondt i halsen, måske lidt feber og du er lidt træt, men du tænker ikke, at du er nødt til at skulle til lægen, siger han og fortsætter:
- Typisk kommer de først til os efter en uge eller mere, hvor der ikke har været bedring. Det er det langvarige forløb, der får os til at mistænke kyssesyge og ikke eksempelvis en bakteriel halsbetændelse.
Rune Munck Aabenhus fortæller, at ondt i halsen og feber er helt klassiske symptomer på kyssesyge, men at nogle faktisk også oplever at få ondt i maven. Det skyldes, at sygdommen kan give hævelser på både milten og leveren, fordi virussen rammer bestemte hvide blodlegemer. Det er via disse, at sygdommen spredes til resten af kroppen og specielt til lymfeknuder, milt og lever.
Får du konstateret kyssesyge hos lægen, vil du derfor i mange tilfælde også få taget en blodprøve for at finde ud af, i hvilken grad leveren er påvirket. Påvirkningen af leveren er i de fleste tilfælde forbigående. Tegn på, at leveren er påvirket af sygdommen kan være forhøjede levertal, træthed, smerter og nedsat appetit. Der findes ikke nogen miltprøve.
Hvor lang tid kan man smitte andre med kyssesyge?
- Det ved vi faktisk ikke præcist. Du kan smitte, så længe du udskiller virus. Vi ved, at der er en inkubationstid (perioden fra du bliver smittet, til du får symptomer red.), som kan vare op mod en måned. Så det er typisk noget, du har båret på i relativt lang tid, og du kan formentlig også smitte i ret lang tid.
Der findes ikke behandling for kyssesyge
Fordi kyssesyge er en virussygdom, så kan den ikke behandles med antibiotika. Faktisk findes der slet ikke nogen behandling for kyssesyge.
- Vi har ikke nogen behandling til kyssesyge direkte, så rådet bliver altid noget understøttende behandling, for eksempel smertestillende håndkøbsmedicin, rigeligt væske og hvile, siger Rune Munck Aabenhus.
Kyssesyge vil i langt de fleste tilfælde gå over af sig selv, men det kan desværre godt tage lang tid, og særligt trætheden kan vare ved i uger eller måneder, efter de andre symptomer er aftaget. Det er vigtigt, at du lytter til din krop, og lader den hvile, hvis den har brug for det.
I ganske få tilfælde sker der skader på milten i forbindelse med, at den er forstørret på grund af kyssesygen. Det kan for eksempel ske, hvis du får et slag mod maven eller oplever et hårdt tryk, eksempelvis ved et pludseligt, kraftigt host. Her er lægehjælp nødvendig, og du skal ringe til læge eller vagtlæge, hvis du har eller netop har haft kyssesyge og pludselig får meget stærke smerter i venstre side af maven.
Gode råd efter kyssesyge
Kyssesyge kan påvirke milten og leveren, og derfor bør du følge nedenstående gode råd i tiden efter sygdommen.
Undgå kontaktsport
Det kan være en god idé at undgå kontaktsport, hvor du risikerer at få slag eller stød i maven i tiden efter kyssesyge. Det skyldes, at leveren og milten kan være påvirkede af sygdommen, og særligt milten kan være mere skrøbelig end ellers.
Undgå alkohol
Din lever kan have været presset af kyssesygen, så derfor kan det være en god idé at holde igen med alkoholen de første uger, efter du er blevet rask.
Vær opmærksom på ikke at smitte videre
Det vides ikke helt, hvor længe kyssesyge smitter, så i den første tid efter sygdommen kan det være godt at være lidt ekstra opmærksom på ikke at komme til at smitte videre.
Kilder: Rune Munck Aabenhus
Mere om bakterier og infektion
Se flere artikler om emnet
Mycoplasma genitalium: Kønssygdommen du (måske) ikke kendte
Det er den næsthyppigste bakterielle kønssygdom efter klamydia. Alligevel har du måske aldrig hørt om Mycoplasma genitalium. Sygdommen rammer især ...
HPV rammer også drenge og mænd – derfor er vaccination vigtig
HPV-vaccinen giver bred beskyttelse til drenge og mænd. Den forhindrer ikke kun udvikling af kræft, men reducerer også risikoen for kønsvorter, ...
Skoldkopper og helvedesild: Hvad du bør vide om vaccination
Skoldkoppevaccinen tilbydes ikke som en del af det danske børnevaccinationsprogram, men den kan være relevant for både børn og voksne. Læs om, ...