Pludselig bliver det tungt at trække vejret. Du kunne ellers fint komme op ad trappen i går, men i dag hiver du efter vejret, det river i brystet og feberen stiger. Du har fået lungebetændelse. Men hvad er det egentlig, der sker i kroppen, når du får lungebetændelse? Og hvordan ved du, om det bare er en forkølelse eller lungebetændelse?
Lungebetændelse er ikke bare én sygdom
Lad os først slå fast, hvad lungebetændelse egentlig er.
- Lungebetændelse er en meget bred betegnelse for, at der er en infektion i lungerne. Det kan skyldes alt muligt, både virus og bakterier og i sjældne tilfælde også svamp.
Det siger Rune Munck Aabenhus, der er speciallæge i almen medicin og lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Den mest almindelige årsag er infektion i luftvejene med bakterier, fx pneumokokker eller mycoplasma, eller virus, fx influenza eller covid-19.
Lungebetændelse opstår ofte efter en luftvejsinfektion, hvor immunforsvaret er svækket, og bakterier eller virus derfor lettere kan trænge ned i lungerne. Bakterier eller virus, som kan give lungebetændelse, smitter ofte ved dråber, for eksempel ved host eller nys.
Feber og vejrtrækningsbesvær
Rune Munck Aabenhus fortæller, at de hyppigste symptomer på lungebetændelse er feber, vejrtrækningsbesvær og hoste med opspyt (slim).
De symptomer vil som regel altid være til stede uanset årsagen til lungebetændelsen. Der kan desuden være symptomer som muskel- og ledsmerter, træthed og generel utilpashed.
Ifølge Rune Munck Aabenhus er det en udbredt misforståelse, at såkaldt kold lungebetændelse (der typisk forårsages af bakterien mycoplasma pneumoniae) ikke giver feber. Det gør den, men feberen vil typisk være lidt lavere end ved andre typer af lungebetændelse. Denne form for lungebetændelse kaldes også for atypisk lungebetændelse.
- Grunden til, at det bliver kaldt kold lungebetændelse, har sådan set ikke noget med feber at gøre. Det handler om, at da man engang lavede nogle undersøgelser på det, så man, at man kunne få antistofferne til at klumpe sig sammen, når man udsatte dem for kulde, forklarer han.
For de fleste er lungebetændelse ikke længere en alvorlig sygdom
Lungebetændelse, og særligt den bakterielle lungebetændelse, har tidligere været en af de mest dødelige infektionssygdomme, men takket være opdagelsen af især antibiotika er det ikke længere tilfældet. I dag kan vi behandle infektionen, så langt de fleste bliver raske igen.
Det er dog ikke alle typer af lungebetændelse, der kan behandles med antibiotika. Bliver du ramt af en virusbetinget lungebetændelse består behandlingen primært af hvile, væske og eventuelt smertestillende håndkøbsmedicin.
Når Rune Munck Aabenhus og hans kolleger skal vurdere, om en lungebetændelse kræver behandling, kigger de dels på det overordnede symptombillede, den generelle tilstand og i nogle tilfælde også infektionstal. De kan også lytte på lungerne for at høre, hvordan vejrtrækningen lyder. Det er typisk kombinationen af de faktorer, der hjælper med at bestemme, hvilken behandling der er den optimale.
- Vi kigger selvfølgelig på patienten, og hvis de ser meget medtagede ud, så bliver vi bekymrede. Vi kigger også på symptomerne. Har de høj feber? Gør det ondt, når de trækker vejret? Må de stoppe op for at få vejret? Det næste, vi skal afgøre, er så, om det er virus eller bakterier, og der kan vi bruge infektionstallet til at guide os, forklarer han. Er infektionstallet meget højt (typisk over 50 mg/L), tyder det på en bakteriel infektion.
Er du sund og rask, kan immunforsvaret nogle gange selv nedkæmpe en mild lungebetændelse, men er der tale om en sværere, bakteriel lungebetændelse kan tilstanden udvikle sig farligt, hvis den ikke bliver behandlet. Betændelsen kan sprede sig til lungehinden eller danne lungebylder. I værste fald kan bakterierne trænge ud i blodet og give blodforgiftning, hvilket er livstruende.
Nogle grupper er stadig i risiko for et hårdt forløb
Selvom langt de fleste i dag bliver raske efter lungebetændelse, så er der stadig nogle grupper, som sygdommen kan ramme hårdt.
- Folk, som i forvejen har problemer med lungerne, skal helst ikke have en lungebetændelse oveni. Det er jo især personer med KOL, men også personer med dårligt reguleret astma kan blive rigtig dårlige af en lungebetændelse. Folk, som har et nedsat immunforsvar eller er lungetransplanterede, kan også blive enormt syge, siger Rune Munck Aabenhus.
Lungebetændelse rammer ofte ældre og små børn. Det kan hænge sammen med, at immunforsvaret hos børn ofte ikke er helt modent endnu, samt at immunforsvaret naturligt svækkes med alderen og eventuelle andre samtidige sygdomme, så man er mere modtagelig overfor sygdomme som lungebetændelse.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Det kan være svært at kende forskel på en slem influenza og en lungebetændelse, men du bør søge læge, hvis du oplever en eller flere af nedenstående scenarier:
Du har meget svært ved at trække vejret eller trækker vejret hurtigt.
Du har smerter i brystet, når du trækker vejret dybt.
Feberen er meget høj eller ikke falder efter 3-4 dage.
Du hoster misfarvet (gult/grønt/rustfarvet) eller blodigt slim op.
Kan du forebygge lungebetændelse?
Selvom det er svært helt at undgå smitte i de kolde måneder, er der flere ting, du kan gøre for at mindske risikoen. Ifølge Rune Munck Aabenhus er god håndhygiejne og andre smitteforebyggende tiltag såsom udluftning, host/nys i ærmet og at blive hjemme, når du er syg, de første skridt, men for de mest udsatte findes der mere målrettede løsninger.
Vaccination
Du kan blive vaccineret mod både influenza, corona, RS-virus og de mest almindelige pneumokok-bakterier. Vaccination mod influenza, corona og pneumokokker anbefales ofte til ældre over 65 år og personer i risikogrupper. Husk dog, at vaccination ikke er en 100% garanti, da den kun dækker de mest gængse typer. Du kan stadig få lungebetændelse af andre årsager, men forløbet bliver ofte mildere.
Rygestop
Rygning skader lungernes naturlige renselsessystem (fimrehårene), hvilket gør det lettere for bakterier at slå sig ned.
Fysisk aktivitet
Ved at holde lungerne i gang gennem motion sikrer du en bedre ventilation, som gør det sværere for slim og bakterier at ophobe sig.
Det kan godt tage lidt tid at komme op i gear igen
Når den værste sygdomsfase med feber, hoste og smerter, er overstået, oplever du måske at din tilbagevenden til arbejde, skole og almindeligt hverdagsliv, tager længere tid, end du havde håbet.
- Det er jo en infektion, som påvirker et af de vigtigste systemer i kroppen. Det er blandt andet lungerne, der sørger for, at der kommer energi rundt i hele kroppen. Det kan være en ret stor infektion, og derfor kan det også tage lang tid at komme sig. Mange hoster og er trætte i lang tid bagefter, siger Rune Munck Aabenhus.
Han fortæller, at det i mange tilfælde tager flere uger og nogle gange måneder, før du er tilbage til din normale form igen efter en lungebetændelse.
Det vigtigste råd til efterforløbet er at lytte til kroppen. Begynd med korte gåture, sørg for at få rigeligt med væske, og giv dig selv lov til at hvile. Hvis du oplever, at symptomerne blusser op igen, eller hvis du slet ikke mærker fremgang efter et par uger, bør du altid kontakte din læge for et kontroltjek.
Mere om bakterier og infektion
Se flere artikler om emnet
Kyssesyge kan give uger med sygdom og træthed
Kyssesyge smitter gennem spyt og går ofte ubemærket hen hos børn, men bliver du først smittet som ung eller voksen, kan sygdommen føre til flere ...
Mycoplasma genitalium: Kønssygdommen du (måske) ikke kendte
Det er den næsthyppigste bakterielle kønssygdom efter klamydia. Alligevel har du måske aldrig hørt om Mycoplasma genitalium. Sygdommen rammer især ...
HPV rammer også drenge og mænd – derfor er vaccination vigtig
HPV-vaccinen giver bred beskyttelse til drenge og mænd. Den forhindrer ikke kun udvikling af kræft, men reducerer også risikoen for kønsvorter, ...