Nældefeber rammer de fleste danskere

Det svider, hæver, brænder, klør, forstyrrer, generer og er mildt sagt ualmindeligt irriterende form for udslæt. Nældefeber er en hudsygdom, der rammer mange mennesker i løbet af livet.

Symptomerne opstår, fordi celler i huden frigiver stoffet histamin, som gør hudens små blodkar utætte og får underhuden til at hæve. Samtidig irriterer histaminen hudens nerve-ender, hvilket udløser kløe. Man kender altså mekanismerne bag selve symptomerne, men man kan sjældent finde forklaringen på, hvorfor cellerne i første omgang udløser histamin. Derfor er den mest almindelige årsag til, at man får nældefeber fortsat ”ukendt årsag”.

- Jeg kan bedst beskrive nældefeber som de mærker, vi kender fra myggestik og kontakt med brændenælder. Der sker en hævelse i underhuden, og her opstår mærkerne, som vi kalder nælder. De hæver og giver en intens kløe på de udsatte områder. De kan sidde forskellige steder på kroppen og komme i vidt forskellige grader fra nogle få nælder på kroppen til svære tilfælde, hvor symptomerne griber ind i hverdagen og giver en stærk forringelse af livskvaliteten, fortæller Christian Vestergaard, overlæge på Dermatologisk-Venerologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Han forklarer,  at man skelner mellem akut og kronisk nældefeber.

Reaktionen i huden og symptomerne er de samme – den eneste forskel er, hvor lang tid man er generet af det. Har man daglige eller tilbagevendende anfald i mere end seks uger, er det kronisk nældefeber, og varer nældefeberen i kortere tid kaldes den akut. Ifølge Christian Vestergaard vil cirka 80 procent af os på et eller andet tidspunkt i løbet af livet opleve at få nældefeber.

Akut nældefeber

Den mest almindelige form for nældefeber er den akutte. Den opstår typisk i forbindelse med infektioner, eksempelvis hos små børn med høj feber. Akut nældefeber kan også opstå på grund af overfølsomhed overfor lægemidler eller fødevarer, ligesom stik fra bier eller hvepse også kan give nælder.

Jeg kan bedst beskrive nældefeber som de mærker, vi kender fra myggestik og kontakt med brændenælder.

- Det er frustrerende, når man søger læge, for symptomerne er der som regel aldrig, når man sidder i konsultationen. Ved fødevareallergi får man en spontan reaktion, umiddelbart efter man har spist nødderne, skaldyrene, eller hvad der ellers har udløst nælderne, men de forsvinder hurtigt igen. Derfor er det en god idé at tage billeder af nælderne, mens de er der, fortæller Christian Vestergaard.

Kronisk nældefeber

Den kroniske nældefeber er ifølge Christian Vestergaard mindre udbredt end den akutte, idet den optræder hos 0,5-5 procent af befolkningen.

- Fælles for mange af de patienter, jeg ser, er, at mange er forpinte og plagede af nælderne både socialt, på jobbet, i parfoldet og livet generelt. Flere har været på en længere odyssé gennem behandlingssystemet og set en lang række af forskellige læger og speciallæger i håb om at finde en forklaring. Desværre må jeg fortælle mange af dem, at vi ikke kan finde årsagen til deres nældefeber. En blodprøve viser som regel ingenting, siger Christian Vestergaard.

Man har dog kendskab til en række mulige årsagsforklaringer. Omkring 40 procent får en autoimmun reaktion, hvor kroppen så at sige bliver allergisk overfor sig selv. Kroppen danner antistoffer mod de celler i huden, der frigiver histamin og herved bliver, nældefeberen udløst. Andre får fysisk nældefeber, der bliver udløst af varme, kulde, sol og vand. Eller en trykudløst nældefeber, hvor nælderne opstår på de områder af kroppen, hvor hud møder hud, eller tøjet strammer om huden.  Under en procent af tilfældene skyldes fødevareallergi.

- Man kan se også på, om patienten har andre symptomer som for eksempel feber og vægttab, og undersøge, om der kunne være en forbindelse til andre sygdomme, hvortil nældefeberen er en markør. I så fald skal patienten måske udredes i en anden retning. Men er nælderne eneste symptom, så får patienten sjældent en årsag. Dog kan vi med sikkerhed sige, at det ikke smitter, og det er, så vidt vi ved, ikke arveligt, siger Christian Vestergaard.

Hvornår skal man søge læge?

Nældefeber er normalt ikke farlig, så hvornår skal man søge læge? Det skal man ifølge Christian Vestergaard, når nælderne bliver en barriere for, at man kan leve sit liv normalt. Hvis det griber ind i hverdagen, og man ikke længere kan styre symptomerne.

- Om man bør søge læge eller ej afhænger af, hvor plaget man er symptomerne – om de er en hindring i at fungere i hverdagen. Dog skal man ved kraftige reaktioner på bi- og hvepsestik samt ved hævelser, der giver vejrtrækningsbesvær i mund og svælg, søge læge med det samme, siger Christian Vestergaard.

Behandling af nældefeber

Han peger på, at der til trods for de mange ubesvarede spørgsmål om sygdommen er gode behandlingsmuligheder. Man kan dog kun behandle symptomerne – man kan ikke blive kureret for selve nældefeberen.

Især antihistamin er så effektivt, at omkring 80-85 procent bliver helt fri for symptomer. For nogle patienter er en enkelt tablet tilstrækkeligt, mens andre må have en firedobbelt dosis. I enkelte sjældne tilfælde kan man behandle med prednisolon, men kun hvis patienten er hårdt ramt. Her understreger Christian Vestergaard dog, at bivirkninger kan være alvorlige, og at behandlingen med prednisolon derfor kun må foregå i en begrænset periode. Der er også mulighed for at give behandling med biologiske lægemidler, men det er i ganske få tilfælde.

Udsigten til at slippe af med kronisk nældefeber vil være 50 procent inden for 6-12 måneder. For den sidste halvdel kan det tage lang tid.