Sådan kan du undgå fejlmedicinering

Læger, sygeplejersker og apoteker gør deres bedste for ikke at begå fejl, når de har med medicin at gøre, og alligevel sker det. I 2013 blev 165.356 hændelser inden for hospitalsvæsenet indsendt til Patientombuddet – heraf var cirka 93.600 medicineringsfejl. Selvom medicinrelaterede utilsigtede hændelser hyppigt rapporteres til den danske patientsikkerhedsdatabase (DPSD), er det svært fastslå med sikkerhed, hvor mange årlige tilfælde der er af fejlmedicinering, fordi man antager, at langt fra alle hændelser indrapporteres.

Ifølge Annemarie Hellebek, der er kvalitetschef i Region Hovedstaden og speciallæge i Klinisk Farmakologi, dækker begrebet fejlmedicinering over, at man som patient får det forkerte lægemiddel i den forkerte dosis, ad den forkerte vej, i den forkerte form eller til den forkerte tid. Fejlmedicinering er også, når man får medicin, som man ikke skulle have haft – eller omvendt ikke får den medicin, man skulle have haft.

Det kan også være flere typer medicin, der ikke passer sammen. Her taler man om, at to lægemidler interagerer, idet de påvirker hinandens effekt, så et af lægemidlerne enten ikke har effekt eller får øget effekt og eventuelle øgede bivirkninger. Ifølge Annemarie Hellebek kan man nemt komme til at forveksle begrebet fejlmedicinering med bivirkninger.

- Bivirkninger ligger i selve lægemidlets kemi, det vil for eksempel sige, at man kan få lavt blodtryk på grund af lægemidlet, eller at man taber hår af kemoterapi. Fejlmedicinering derimod er noget af det, som sundhedspersoner eller patienten selv gør ved lægemidlet. Der er dog et vist overlap, idet man kan sige, at hvis man ikke stopper med medicinen ved farlige bivirkninger som for eksempel mavesår ved visse smertestillende lægemidler, så er det naturligvis også at betragte som fejlmedicinering, siger Annemarie Hellebek.

Typiske fejl med medicin er, at man som patient får den forkerte medicin eller en forkert dosering. Det er eksempelvis sket, at misforståelser enten hos sundhedspersonale eller hos patienten selv har ført til, at man som patient har taget en tablet af medicinen Methotrexat mod gigt hver dag, til trods for at man kun skal tage én tablet om ugen.

Og det har haft alvorlige konsekvenser i form af øget risiko for infektioner.

Det sker også, at lægen udskriver medicin uden at være klar over, hvilken medicin man allerede får, og så viser det sig, at medicinen påvirkes af anden medicin, så man får bivirkninger. Det kan være alvorlige bivirkninger som for eksempel indre blødninger som følge af at tage blodfortyndende medicin sammen med hjertemagnyl. Det kan også ske, at lægen eller apoteket forveksler to præparater som eksempelvis Panodil og Plendil, eller giver det i forkerte styrker, for eksempel  50 mg i stedet for 5 mg. Og så kan det ske, at man får medicin, som man ikke kan tåle, måske fordi man har allergi. Opslag i det nye fælles medicinkort kan heldigvis begrænse denne type fejl.

Hvorfor sker fejlmedicinering?

Ifølge Annemarie Hellebek skyldes en stor del af fejl i medicinering, at det er uklart beskrevet i vejledninger til sundhedspersonale, hvem der har ansvaret for medicinering.

- Den enkelte læge har ansvar for det, han selv skriver ud af receptmedicin. Nogle gange er en medicin udskrevet af egen praktiserende læge, og så får man en anden medicin af en speciallæge og en tredje medicin ambulant på et hospital – hvem skal så bestemme, hvad man skal fortsætte med, og hvad man skal stoppe med af medicin? Det er der ikke helt klare aftaler omkring. Det er blandt andet derfor, man har lavet et nyt fælles medicinkort, som alle sundhedspersoner kan gå på nettet og tjekke. Myndighederne og lægerne arbejder desuden sammen om at afklare ansvarsfordelingen, siger Annemarie Hellebek.

Kosttilskud og naturlægemidler sammen med medicin

De fleste af os ved, at medicin, der er fremstillet syntetisk af lægemiddelindustrien, kan have bivirkninger. Mange mennesker tror derimod, at de præparater, man kan købe i en helsekostbutik er uskadelige, fordi de består af naturlige ingredienser. Men der er grund til at være forsigtig med at tage kosttilskud og naturlægemidler sammen med medicin, fordi både kosttilskud og naturlægemidler har medicinsk effekt, så de kan give uønskede bivirkninger og interagere sammen med medicin.

Det er vigtigt, at lægen har fuldt overblik over den medicin, du tager, så medbring gerne en liste over al din medicin til lægekonsultationer. Få eventuelt en pårørende til at hjælpe dig med at lave listen.

Man ved ikke så meget om, hvordan kosttilskud og medicin interagerer. Det skyldes, at der ikke er lovkrav om at undersøge kosttilskud for bivirkninger, og hvilken medicin de ikke går sammen med. Kosttilskud betragtes nemlig lovgivningsmæssigt som fødevarer, selvom de ikke kan spises som almindelige fødevarer, men tages som supplement til den almindelige kost.

Til trods for, at interaktioner ikke skal angives på kosttilskud, er det en god idé at være opmærksom på, at man skal være forsigtig med for eksempel at bruge blodfortyndende medicin og samtidig tage kosttilskud med fiskeolie, hvidløg eller ingefær, da det virker blodfortyndende.

Naturlægemidler opfattes som medicin, og er derfor underlagt andre regler end kosttilskud. Man skal således oplyse om bivirkninger og medicintyper, som naturlægemidlet ikke går sammen med. Så her er det nemmere at undgå fejlmedicinering.

Vær selv med til at forebygge fejl

Det kan være svært at holde styr på sin medicin, især hvis man har flere sygdomme og får flere slags medicin. Særligt ældre har risiko for, at der bliver begået fejl i deres medicinering, fordi de ofte får mange slags medicin dagligt. Det samme gælder kronisk syge, og hvis man er afhængig af andre til at give medicin.

Det er vigtigt at sætte sig godt ind i den medicin, man får. Hvis man kender sin medicin godt, kan man nemmere være sikker på, at man bliver medicineret korrekt.

- Det er vigtigt, at lægen har fuldt overblik over den medicin, du tager, så medbring gerne en liste over al din medicin til lægekonsultationer. Få eventuelt en pårørende til at hjælpe dig med at lave listen. Lige så vigtigt er det at huske at oplyse, hvis du tager mindre dosis end den anbefalede, eller hvis du slet ikke tager medicinen. Oplys også, hvis der er medicin, du ved, at du ikke kan tåle, eller du har allergi, siger Annemarie Hellebek.

Annemarie Hellebek anbefaler, at man som medicinbruger hellere spørger for meget end for lidt, og det gælder både i forhold til læge, sygehuspersonale og apotek.

- Spørg ind til medicinen, når du får en recept, og hør om eventuelle bivirkninger og interaktioner. Skal du til lægen for at tale om din medicinering, så forbered dig, og stil alle de spørgsmål til medicineringen, du måtte have. Husk også at oplyse, hvad du tager af medicin i forvejen, og hør om de forskellige typer medicin går sammen. Nævn også eventuelle kosttilskud og naturlægemidler. Det gælder også, hvis du skal indlægges eller konsulterer en anden læge end din egen læge. Da det kan være svært at huske alt, hvad der bliver sagt, kan det være en god idé at skrive ned undervejs eller tage en person med, som kan hjælpe dig med at huske det sagte, siger Annemarie Hellebek.