Voksen med skoliose? Sådan passer du på din ryg

Skoliose er en sygdom med krumninger på rygsøjlen, og det er en ret udbredt ryglidelse. Faktisk har 2-3 procent af danskerne skoliose i større eller mindre grad.

Rigtig mange af dem ved det dog ikke selv, for skoliose er i mange tilfælde en harmløs tilstand, der ikke giver symptomer, lyder det fra Casper Dragsted, der er ph.d. og speciallæge på Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Rigshospitalet.

- Små skævheder i ryggen betyder faktisk ikke så meget. Det er ikke de små skævheder, der giver smerter i lænderyggen. Det er typisk først, når skævheden kommer op over 30-50 grader, at den begynder at give gener.

Cirka 10 procent får behov for behandling af deres skoliose.

Men hvorfor kan rygsøjlen, der ellers er enormt robust, begynde at slange sig i C- eller S-former? Og hvad kan du selv gøre for at passe på din ryg, hvis du lider af skoliose?

Flest rammes i teenageårene

Der findes flere forskellige former for skoliose. Den hyppigste form for skoliose er den idiopatiske skoliose. Den opstår uden en kendt årsag, og den rammer oftest unge piger i teenagealderen. Faktisk er antallet af piger med skoliose otte gange så højt som antallet af drenge.

Det primære mål for behandlingen som ung er at forebygge, at kurven på rygsøjlen udvikler sig endnu mere, så den kommer til at skabe problemer i voksenlivet. For nogle - særligt dem, der har haft en moderat til svær skoliose i barndommen - kan kurven dog fortsætte med at udvikle sig, og så kan det altså give rygsmerter i voksenlivet, når rygsøjlen begynder at blive slidt.

Hvis skoliosen opstår senere i livet, vil den som regel være kommet på grund af naturlige slidforandringer i ryggen. Det kaldes også en degenerativ skoliose. Typisk vil du også her få gener såsom lænderygsmerter, men ofte vil det ikke være skoliosen i sig selv, der giver smerterne - det vil snarere være de slidforandringer, der er årsag til skoliosen, som gør ondt. Denne type ses især hos kvinder i og efter overgangsalderen. Man kender ikke den præcise årsag til det.

Skoliose kan desuden forårsages af en række syndromer eller neuromuskulære tilstande, som for eksempel visse medfødte gendefekter og bindevævssygdomme.

Hvem får gener af skoliosen?

Langt de fleste med skoliose - både idiopatisk og degenerativ - lever uden gener og opdager måske aldrig, at de har en krumning i ryggen. Men for en mindre gruppe kan skævheden give symptomer, især hvis den bliver udtalt.

- Når man er oppe på større skævheder, begynder nogle at få gener i voksenlivet. Det vil typisk være det, vi bredt kalder for lænderygsmerter. Det kan være smerter ved forskellige bevægemønstre, men det kan også ligne slidgigt-symptomer i form af sådan en klassisk stivhed. Det kan nå så langt, at man får natlige smerter. Nogle får også nervesmerter, forklarer Casper Dragsted. Generne vil ofte opstå efter 50-års-alderen.

Arvelighed spiller en rolle for, om du udvikler skoliose. Har flere i familien skoliose, er risikoen lidt højere, men graden af gener varierer meget fra person til person - også inden for samme familie.

Dit job er ikke umiddelbart en risikofaktor for, om du udvikler skoliose:

- Der er ikke påvist sammenhæng mellem fysisk krævende arbejde og risiko for at få gener af skoliose. Det er snarere størrelsen på krumningen og eventuelle slidforandringer, der har betydning, siger Casper Dragsted.

Har du smerter eller andre gener i ryggen, kan du tale med din egen læge om mulig sammenhæng med skoliose eller andre ryglidelser.

Korset, operation eller fysioterapi?

For børn og unge med idiopatisk skoliose kan behandling med korset være en effektiv måde at forhindre, at krumningen i ryggen forværres under vækstperioden. Korsetbehandling tilbydes typisk, hvis skævheden når en vis grænse, og barnet stadig vokser. Formålet er at undgå, at skoliosen udvikler sig til et niveau, hvor operation bliver nødvendig.

Hos voksne har korsetbehandling ingen effekt, da ryggen ikke længere vokser. Her kan et blødt lændekorset i nogle tilfælde bruges til at give støtte og lindre smerter, men det kan ikke rette skævheden op.

Operation er sjældent nødvendig og kun aktuelt, hvis skoliosen medfører betydelige smerter eller funktionsnedsættelse, og andre behandlingsmuligheder er afprøvet uden tilstrækkelig effekt. Eller ved en tydeligt fremadskridende skævhed i voksenlivet. Kirurgisk behandling indebærer at stivgøre dele af rygsøjlen for at forhindre yderligere krumning og lindre symptomer. Voksne opereres sjældent, for det er et større indgreb med risiko for komplikationer som nerveskader og længerevarende smerter.

Operation er sidste udvej og overvejes kun, hvis smerterne er store og alle andre muligheder er prøvet. Det er langt de færreste, der har brug for det, understreger Casper Dragsted.

Den vigtigste behandling for voksne er at holde ryggen stærk

Som voksen med skoliose er det bedste, du kan gøre for dig selv og din ryg, at træne og lave fysisk aktivitet regelmæssigt. På den måde har du det bedste udgangspunkt for at bevare en sund og velfungerende ryg, for regelmæssig bevægelse styrker rygmuskulaturen, forbedrer smidigheden og hjælper kroppen med at kompensere for eventuelle skævheder.

- Mit indtryk er, at patienter med svær skoliose bedst tolererer sygdommen i voksenlivet, hvis de har trænet og holdt ryggen aktiv gennem hele livet, siger Casper Dragsted.

Der er ikke nogen træningsformer, der er bedre end andre, men det er godt med noget aktivitet, hvor du får brugt din rygmuskulatur, og hvor du også arbejder lidt med din smidighed i ryggen. Det kan være en idé at få hjælp til det fra en fysioterapeut, som arbejder med skoliose.

Er der noget, du skal være ekstra påpasselig med, når du træner din ryg med skoliose?

- Jeg plejer at sige, at der ikke er noget, du ikke må. Din ryg er ikke svagere end andres, fordi den har en skævhed. Derfor kan du i udgangspunktet godt lave styrketræning og tunge løft. Er du meget generet af smerter, skal du selvfølgelig tænke over, hvad det er for nogle øvelser, du laver, men som udgangspunkt er der ikke ting, du ikke må lave, fortæller Casper Dragsted.

- Mit bedste råd er, at du skal lave noget, du synes er sjovt, for ellers får du det ikke gjort.