Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Familie- og hjemmeliv

Udgivet: af Annette Aggerbeck/Aggerbeck-kommunikation.dk, journalist

9 tips til god hygiejne i hjemmet

Hvor ofte skal man skifte sengetøj, håndklæder og karklude? Kan man blive syg af bakterier fra toilettet, hvis man har sin mobil med? Skal tandbørsten stå i et skab? Der eksisterer mange myter om, hvad der skal til af hygiejne for at undgå sygdom i hjemmet. Her svarer hygiejnesygeplejerske Lisbeth Kyndi Bergen på spørgsmål, du måske selv kunne finde på at stille.

1. Passer det, at bakterier fra afføring og urin kan spredes uden for toilettet, når man skyller ud? Sker der noget ved at få disse bakterier på sig?

Hvis man ikke har et låg på sit toiletsæde, som man lægger ned, når man skyller ud, kan små vanddråber (også kaldet aerosoler) fra toilettet føres ud i rummet. Dog vil der være tale om så små mængder bakterier, at de sjældent er sygdomsfremkaldende. Så det er mere et spørgsmål, om man synes, at det er ulækkert at få sprøjtet vanddråber fra toiletkummen på sig.

Når man har været på toilettet og har tørret sig, kan man have fået tarmbakterier på hænderne, som så påføres skylleknappen, når man skyller ud i toilettet. Der kan ligeledes være tarmbakterier på indersiden af toiletlåget, som man også rører ved, når man åbner det. Hvis man laver mad bagefter uden at vaske hænder, kan man blive syg af at spise maden. Det er derfor altid en god idé at vaske hænder, når man har været på toilettet, så man for eksempel undgår at overføre sygdomsfremkaldende tarmbakterier fra afføring til maden, hvis man skal lave mad bagefter.

Bakterier kan overleve i 14 dage til en måned, alt efter hvilke bakterier, der er tale om. De trives bedst i et fugtigt og fedtet miljø, for eksempel i sæbe- og tandpastarester på badeværelset, så det er vigtigt at gøre snavsede overflader rene med rengøringsmiddel.

God håndhygiejne er at vaske hænder med sæbe efter toiletbesøg, efter man har pudset næse, før man laver mad, og før man spiser.

2. Kan bakterier fra andre steder i rummet flyve over på ens tandbørste, hvis den står fremme? Hvad er egentlig vigtigt i forhold til opbevaring og udskiftning af tandbørste?

Det er ulækkert at få dråber fra toilettet på sin tandbørste, hvis tandbørsten står for tæt på toilettet, når man skyller ud. Alene af den grund kan det være en god idé ikke at have sin tandbørste stående for tæt på toilettet. Men selvom der skulle komme dråber fra toiletkummen på tandbørsten, er de i så små mængder, at det ikke er sygdomsfremkaldende – med mindre bakterier og vira kommer fra en person, der kaster op eller har diarré.

Det er en god idé at undgå at dele tandbørste med andre for at undgå sygdom, hvis de er syge. I så tilfælde er det også smart at have sin tandbørste i et separat krus. Hvis ikke andre er syge, er deres mundbakterier ikke sygdomsfremkaldende for os.

Hvornår det er på tide at udskifte tandbørsten, handler ikke om bakterier og sygdom, men mere om at undgå huller i tænderne ved at bruge en tandbørste, der ikke er for slidt. Bakterier på tandbørsten dør, når børsten tørrer.

3. Er det rigtigt, at vores håndklæder er fulde af eksempelvis E. coli-bakterier og derfor bør skiftes oftere, end vi måske regner med?

Når et håndklæde er blevet vådt efter brug, skal man altid hænge det til tørre. Bakterier dør, når håndklædet bliver tørt. Det gælder også E. coli-bakterier fra tarmen. Hvor ofte man skal skifte håndklæde, er et spørgsmål om, hvad man synes, er ulækkert. Dog bør det altid skiftes, hvis man har været syg med opkast eller diarré, eller det lugter surt. Den sure lugt skyldes bakterier, der har formeret sig som følge af, at håndklædet har været fugtigt i lang tid.

Vi har flest bakterier i munden og i skridtet, men når man efter vask vil tørre sig i et håndklæde, betyder det ikke noget, hvor på håndklædet og i hvilken rækkefølge man tørrer sig, så længe man er rask.

Det er nok at vaske håndklæder på 60 grader, med mindre man er syg, og der er kommet opkast eller afføring på håndklædet. Her bør det vaskes ved 95 grader.

4. Passer det, at vores sengetøj er fulde af små husstøvmider? Hvad kan man gøre for at udrydde/mindske deres tilstedeværelse?

Husstøvmiderne lever i hjemmet, og ikke kun i sengetøjet. Husstøvmider trives i et fugtigt miljø, så sørg for at holde soveværelset og sengetøjet tørt. Nogle af de forebyggende råd i forhold til at forebygge allergi på grund af husstøvmider er ifølge Astma-Allergi Danmark:

  • Vask dyner og puder ved 60 grader mindst 4 gange om året og tør dem i tørretumbler

  • Vask sengetøj mindst hver 14. dag ved 60 grader

  • Brug rullemadras og vask også den ved 60 grader mindst 4 gange om året

  • Luft ud med gennemtræk 5-10 minutter tre gange dagligt og ved fugtgivende aktiviteter, som for eksempel badning og madlavning

  • Varm op til minimum 20 grader i alle rum, så der er lav fugtighed og dermed dårligere betingelser for husstøvmider. Hvis du ønsker at sove køligt, kan du vælge at varme soveværelset op om dagen og lufte ud og skrue ned for varmen, før du går i seng

  • Gør grundigt rent en gang om ugen og husk at lufte ud under og efter rengøringen

Kilde: Astma-Allergi Danmark

5. Skal man skifte karklud og viskestykke hver dag?

For at undgå at sprede bakterier og vira til den mad vi spiser, anbefales det at skifte viskestykker og køkkenhåndklæder dagligt, og så snart man ikke bruger dem, skal man hænge dem til tørre. Karklude bør skiftes hver dag. I forhold til karklude er det især jordbakterier fra grøntsager og bakterier fra kød, der kan gøre os syge. Karklude og andre køkkentekstiler vaskes på 60 grader.

Om vi bliver syge eller ej afhænger af mængden af bakterier, vi spiser. Nogle bakterier og vira skal vi dog ikke have så mange af for at blive syge – det gælder for eksempel Roskildesyge (Norovirus), hvor der skal 10-100 vira til, som man spiser indirekte efter berøring med opkast eller afføring. I en milliliter opkast kan der være 1 million vira. Opkast og diarre bør tørres op med engangsmateriale for eksempel køkkenrulle, og de rengøringsklude, som man anvender til rengøring efterfølgende, bør vaskes ved 95 grader.

6. Passer det, at man ikke må tage drikkevand fra en vandhane på et toilet på grund af bakterier?

Nej, der er ikke nogen sundhedsrisiko forbundet med det. I Danmark kan man sagtens drikke vandet fra vandhanen, også på badeværelset.

7. Passer det, at vores mobiltelefoner bliver til levende bakteriebomber, hvis man tager dem med på toilettet?

Hvis der skulle komme vanddråber fra toiletkummen på mobiltelefonen, vil det være så små mængder bakterier, at man ikke bliver syg af det. Dog er det en god idé at vaske hænder, efter at man har tørret sig, og før man tager sin telefon med sig, for at undgå, at man får tarmbakterier på hænderne, som man kan smitte sig selv eller andre med.

8. Må man drikke vandet fra et vandglas, der har stået på natbordet hele natten?

Det må man gerne, for vi har godt drikkevand i Danmark. Et rent glas med frisktappet drikkevand kan man sagtens drikke af næste morgen, selvom det har stået hele natten.

9.   Er det nok at skylle drikkedunken i koldt vand, før man påfylder igen, eller skal den vaskes med sæbe?

Man kan godt fylde drikkedunken flere gange i løbet af en dag, men det er en god idé at vaske drikkedunken inklusive låget med sæbevand én gang i døgnet. Drikkedunken kan vaskes i opvaskemaskinen, hvis drikkedunkens åbning er så stor, at der kommer vand ind i drikkedunken under vask. Hvis den ikke anvendes dagligt, skal man sørge for, at flasken tørrer indvendigt efter vask.

Læs mere

Heldigvis er langt de fleste bakterier gode. Bliv klogere i artiklen om
De gode og de onde bakterier

Generelt om god hygiejne

God hygiejne handler om at holde hjemmet rent og frit fra sygdomsfremkaldende bakterier og vira. De typiske sygdomme i hjemmet, som skyldes dårlig hygiejne, er ifølge hygiejnesygeplejerske Lisbeth Kyndi Bergen luftvejsinfektioner, influenza, opkast og diarré.

Vi kan ikke kun blive syge, når vi bliver smittet af sygdomsfremkaldende bakterier og vira fra andre mennesker, men også når bakterier kommer andre steder hen i kroppen, end der hvor de hører til. Eksempelvis hører E. coli-bakterien hjemme i tyktarmen og findes i afføringen. I tyktarmen er bakterien ikke skadelig for os, men når den for eksempel kommer i maden via hænderne, kan vi blive syge af diarré eller opkast.

- Ligesom med diarré og opkast er de fleste infektioner i luftvejene, som for eksempel forkølelse, influenza og halsbetændelse, fremkaldt af bakterier og vira, som er endt på slimhinderne i mund, næse eller øjne. Hvis man sørger for en god håndhygiejne, er sandsynligheden meget lille for at få disse sygdomme. God håndhygiejne er at vaske hænder med sæbe efter toiletbesøg, efter man har pudset næse, før man laver mad, før man spiser, og hver gang man kommer hjem, siger Lisbeth Kyndi Bergen.

Hvis man sørger for en god håndhygiejne, er sandsynligheden meget lille for at få disse sygdomme. God håndhygiejne er at vaske hænder med sæbe efter toiletbesøg, efter man har pudset næse, før man laver mad, før man spiser, og hver gang man kommer hjem.

Mere eller mindre rengøring

Hvis man overvejer at ændre noget i hjemmet i forhold til hygiejne, anbefaler Lisbeth Kyndi Bergen, at man ser på, hvor tit man bliver syg. Hvis man kun sjældent bliver syg, behøver man ikke ændre noget.

- Der er ingen grund til at være hysterisk optaget af rengøring, og man skal leve med de bakterier, man er vant til. Det er vigtigt at huske, at bakterier ikke kun er skadelige for os, men at de også holder os raske, fordi de er en del af vores immunforsvar. Desuden er det vigtigt at kende forskel på god hygiejne og æstetik. Hvor det første handler om, hvad vi skal gøre for at undgå sygdom, handler sidstnævnte om, hvad vi synes, er ulækkert. Nogle mennesker vasker for eksempel håndklæder hver gang, de har været i bad og har tørret sig, mens andre gør det, når de lægger mærke til, at det er snavset. Her handler det ikke om hygiejne, for det er ikke nødvendigt at vaske sit håndklæde hver gang, man har været i bad, men om æstetik – om hvornår man selv synes, at ens håndklæde er ulækkert. Hvad vi synes, er ulækkert, er forskelligt fra person til person og handler om opdragelse og den kultur, vi kommer fra, siger Lisbeth Kyndi Bergen.

Mere om familie- og hjemmeliv

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies