De gode og onde bakterier

Medierne fodrer os med så mange nyheder om farlige bakterier, at mange af os bliver skræmt og udvikler angst for at blive smittet. Alene ordet bakterier kan få det til at gibbe i en. Men behøver vi nu også frygte alle slags bakterier? Det er der ingen grund til ifølge Professor Hans Jørn Kolmos på Odense Universitetshospitals klinisk mikrobiologiske afdeling. For langt fra alle bakterier er farlige.

Det er kun et lille mindretal af bakterier, der gør os syge. 99 procent af de mange tusinder former for bakterier er uskadelige.

En verden uden bakterier er umulig at forestille sig, siger Hans Jørn Kolmos. Bakterier findes inden i og uden på alle levende organismer. De er overalt i miljøet omkring os – til lands, til vands og i luften. Der findes mange forskellige bakteriearter alene på menneskets hud og slimhinder og for eksempel i mave/tarm-systemet, kønsorganerne og i luftvejene. I de fleste tilfælde er bakterierne hos os mennesker en del af vores normalflora, som er gavnlig og beskytter os imod sygdom. Harmløse og gavnlige bakterier.

Der findes harmløse bakterier, som aldrig forårsager sygdom, men som gavner os. Det er for eksempel mælkesyrebakterier i skeden hos kvinder, der beskytter mod infektioner.

Eller hudbakterier, som beskytter os mod skadelige påvirkninger udefra, som for eksempel forurening.

Hudfloraen er vores beskyttende lag imod udefra kommende skadelige bakterier. Gode bakterier udgør også en del af vores kost. Det gælder eksempelvis mælkeprodukter, der er syrnet med forskellige mælkesyrebakterier til gavn for vores fordøjelse.

Bakterier udfører i det hele taget mange nødvendige og gavnlige funktioner, og der forskes i disse år meget i mulighederne for at anvende bakterier både i produktionen og konserveringen af fødevarer. De gavnlige bakterier bruges også til forebyggelse af sygdomme – et eksempel er probiotika, der skal holde de skadelige mikroorganismer i skak. Også i produktionen af lægemidler til bekæmpelse af sygdomme bruges bakterier. Antibiotika og insulin er eksempler på lægemidler, hvor virkestofferne er produceret af harmløse bakterier og gærceller. Der forskes også i at anvende bakterier som bekæmpelsesmidler og plantevækstfremmere inden for jordbrug og til at rense forurenet jord og drikkevand.

Bakterier som kan være skadelige

Udover de harmløse bakterier eksisterer der bakterier, som kan forårsage sygdom. Vi har alle colibakterier i tarmene, og mange af os har gule stafylokokker i næsen og på huden. Nogle har også pneumokokker i næse og svælg. Under særlige omstændigheder – som for eksempel et svækket immunforsvar – kan disse bakterier gøre os syge. Nogle mennesker er desuden mere udsatte for at blive syge af de nævnte bakterier end andre.

- Nogle kvinder får let blærebetændelse, når colibakterier bliver ført over i urinvejene for eksempel efter et samleje, fordi man ikke får tømt sin blære bagefter, eller fordi man tørrer sig bagfra og frem efter toiletbesøg. Gule stafylokokker kan give sårinfektioner, hvis man er blevet opereret og får disse bakterier i såret, men kan også give bylder eller bumser, hvis man får spredt bakterierne og gnedet dem ind i hudens sprækker. Pneumokokker kan forårsage lungebetændelse, siger Hans Jørn Kolmos.

Der findes dog også bakterier, som man let kan smitte andre med, og som kan skade kroppen. Det gælder for eksempel klamydia, som kan overføres seksuelt til andre, og som kan give underlivsbetændelse eller betændelse i æggelederne og i sidste ende føre til sterilitet. Og har man fået tuberkelbakterien i sig, er der stor risiko for, at man får tuberkulose.

Sygdomsfremkaldende bakterier

I vores fødevarer findes en masse bakterier, som let kan overføres til mennesker og give diare og opkastninger. Eksempler er campylobacter og salmonella, som man blandt andet finder i kyllinger, æg og svinekød. Salmonella er særlig farlig, og man kan i værste fald dø af infektionen. Levnedsmidler er et af de helt store problemer, når det gælder sygdomsfremkaldende bakterier. Forbrugerne er ikke sikret godt nok, mener Hans Jørn Kolmos.

- Hygiejnen er for dårlig i alle led, lige fra fremstilling til vi spiser maden. Vi har gennem årene haft flere store fødevarepolitiske skandaler, senest med listeria bakterier. Alligevel gøres der ikke nok for at sikre, at vi kan få fødevarer, der er fri for skadelige bakterier og virus. Mangelfuld hygiejne i svineproduktionen er også en af grundene til, at landmændene fortsat bruger alt for store mængder antibiotika og tungmetaller som zink og kobber. Antibiotika og tungmetaller er med til at bane vejen for resistente bakterier, som efterfølgende spredes fra svin til mennesker, siger Hans Jørn Kolmos.

Ud over producenternes ansvar for en hygiejnisk levnedsmiddelproduktion, kan man som forbruger også selv sørge for god køkkenhygiejne for at undgå de farlige bakterier.

- Hold kød og grøntsager adskilt, og brug ikke det samme spækbræt. Desto glattere overflade spækbrættet har, jo mindre risiko er der for, at bakterier sætter sig i sprækker. Sørg for at vaske hænder grundigt – både før madlavningen og undervejs, når du rører ved henholdsvis kød og grøntsager, siger Hans Jørn Kolmos, der også anbefaler kortklippede negle og fraråder kunstige negle, der er de rene bakteriebomber, fordi der opstår hulrum med grobund for bakterier mellem ens egne negle og de kunstige, der ikke kan limes tilstrækkelig fast.

Sund fornuft

- Det kan ikke siges ofte nok, at det er vigtigt at vaske hænder for at forebygge sygdom. Undersøgelser på verdensplan viser, at man kunne redde millioner af menneskeliv, hvis alle vaskede hænder. I udviklingslande er spædbarnsdødeligheden høj ofte på grund af diarre, der skyldes dårlig hygiejne. Herhjemme ville vi spare mange sygedage, hvis vi havde en endnu bedre håndhygiejne. Men når det er sagt, vil jeg samtidig understrege, at der ikke er grund til at være overdreven renlig, men vise respekt for smitte. Vi ville ikke kunne fordøje vores mad uden bakterier, og vores blod ville ikke kunne størkne uden k-vitamin, der faktisk bliver produceret af bakterier i tarmen, siger Hans Jørn Kolmos.

I aviserne kan vi læse, at telefonen på kontoret og computertastaturet er de rene bakteriebomber – ja, 400 gange værre end et almindeligt toilet. Vi kan læse, at børns drikkedunke, mobiltelefoner, dørhåndtag, blæsehåndtørrer på offentlige toiletter og indkøbsvogne er de rene bakteriebomber. Men er der grund til at gå rundt og tørre de ting, vi rører ved, af hele tiden eller vaske hænder mange gange om dagen? Mediernes historier om smitsomme bakterier i hverdagen kan gøre os unødvendigt bange for bakterier, hvis vi ikke bruger vores sunde fornuft, mener Hans Jørn Kolmos.

- De fleste bakterier overføres ved berøring, som når man giver hånd. Men også når man nyser og hoster uden at holde sig for munden. Hvis man er forkølet, er der god grund til holde sig for munden, når man nyser og hoster og huske at vaske hænder, hver gang man har pudset næse, så man ikke overfører bakterier og virus til andre. Ellers kan man nøjes med at vaske hænder, når man har rørt ved steder og ting, som mange andre mennesker rører ved. Mobiltelefoner og computertastaturer er ofte blevet kaldt bakteriebomber, men hvis man er den eneste, der bruger mobilen eller computeren, og der er en lille smule snavs, er der ingen grund til bekymring, siger Hans Jørn Kolmos.