Beskyt dig mod HPV

Human papillomavirus (forkortet HPV) overføres seksuelt og kan give celleforandringer, som på et senere tidspunkt kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Bliver man smittet med HPV, kan man også få kønsvorter, som er generende, men ufarlige. I sjældnere tilfælde kan HPV føre til forskellige former for kræft i kønsorganerne, som for eksempel kræft i skeden, kræft i de ydre kønsorganer og i endetarmen.

Op til 8 ud af 10 vil i løbet af deres liv blive smittet med HPV. Omkring 4 ud af 10 danske kvinder mellem 20 og 34 år har HPV, viser en dansk undersøgelse af mere end 40.000 danske kvinder. Det tal er blandt de højeste i Europa. Bag undersøgelsen står Susanne Krüger Kjær, der er professor og overlæge ved Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse.

Mange typer HPV

Der findes mere end 140 forskellige typer HPV, men kun 30-40 af dem inficerer kønsorganerne. Nogle HPV-typer kan give celleforandringer, der igen kan udvikle sig til livmoderhalskræft.

- Der findes ingen behandling mod en infektion med HPV, og man kan ikke mærke, at man er blevet smittet. Derfor kan man sagtens have HPV uden at være klar over det, fordi der oftest ikke er nogen symptomer. Det kan også være svært at vide, hvem man er blevet smittet af, fordi en HPV-infektion kan vare i årevis. Som regel forsvinder den dog af sig selv efter 8-12 måneder. Men hos en lille gruppe kvinder bliver infektionen kronisk med øget risiko for livmoderhalskræft. Man ved endnu ikke præcis, hvorfor en HPV-infektion bliver kronisk hos nogle, siger Susanne Krüger Kjær.

Sådan overføRes HPV-smitte

HPV er et seksuelt overført virus, og da HPV er så udbredt, er en infektion med HPV nærmest en naturlig konsekvens af at have et seksualliv. Virusset befinder sig ikke kun på mandens penis, og i kvindens klitoris og skede, men også på huden omkring kønsorganerne. Man er derfor ikke fuldstændig beskyttet mod HPV, selvom man bruger kondom.

HPV-vaccine er en del af børnevaccinationsprogrammet

Da man ikke kan behandle HPV, har man valgt at lade en vaccination mod de syv typer af HPV, der er årsag til mere end 90 procent af alle livmoderkræfttilfælde, indgå i det gratis børnevaccinationsprogram for piger i 12-årsalderen. Det drejer sig om HPV-typerne 16, 18, 31, 33, 45, 52 og 58. Vaccinen beskytter desuden mod HPV type 6 og 11, der forårsager kønsvorter.
Danmark indførte vaccination mod HPV i 2008 og var dermed et af de første lande i verden, der indførte en HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet.
Kroppen danner antistoffer mod HPV ved vaccinationen, så immunforsvaret kan bekæmpe HPV, hvis man bliver udsat for smitte.
Tidligere vaccinerede man tre gange inden for et år, men fra september 2014 skal piger på 14 år eller derunder kun have to vaccinationer med et halvt års mellemrum. Hvis man er 15 år eller ældre, anbefales fortsat tre vaccinationer. Vaccinationen foregår hos den praktiserende læge.

Reaktioner efter HPV-vaccination

Stikket gives i armen eller i låret. Huden kan blive lidt øm, rød og hævet omkring stikket, og nogle får lidt feber bagefter. I sjældne tilfælde kan man opleve overfølsomhedsreaktioner med åndedrætsproblemer, nældefeber eller udslæt.

Vaccination af unge og voksne kvinder

Grunden til, at man har valgt at give vaccinen til piger i 12-årsalderen, er, at de fleste piger her endnu ikke har haft deres seksuelle debut og dermed har været udsat for smitten. Det er dog ikke for sent at blive vaccineret, selvom man har haft sin seksuelle debut. Det kan nemlig tænkes, at man enten ikke har været smittet med HPV eller kun med nogle af de typer HPV, som er omfattet af vaccinen. Hvis man for eksempel har været smittet med HPV 16, beskytter vaccinen stadig mod de otte andre typer.

- Det afhænger mere af seksuel erfaring og antal af partnere end af alder, når man skal se på, hvem der vil have gavn af vaccinationen. Jo ældre man er, desto større er sandsynligheden for, at man allerede har haft de HPV-typer, vaccinen dækker. Det har vist sig, at vaccinen er effektiv i aldersgruppen 16-25 år. Hvis man er fyldt 25 år og har flere skiftende partnere, kan man også med fordel lade sig vaccinere. Man skal bare være opmærksom på, at man selv må betale for vaccinationen hos sin læge, når man ikke er omfattet af børnevaccinationsprogrammet, siger Susanne Krüger Kjær.

Susanne Krüger mener, at vaccination også kan gavne kvinder, der tidligere har været smittet, og som er kommet af med virusset.

- En HPV-vaccination er forebyggende. Den kan ikke behandle en igangværende HPV-infektion eller celleforandringer eller livmoderhalskræft, men det ser ud til, at en vaccination kan nedsætte risikoen for, at man smittes på ny, eller at virusset vækkes til live igen, siger Susanne Krüger Kjær.

Der er i alt tre HPV-vacciner, som er godkendt til brug i Danmark (Cervarix®, Gardasil® og Gardasil®9). Cervarix® beskytter mod HPV type 16 og 18, der forårsager omkring 70% af alle livmoderhalskræfttilfælde. Gardasil® beskytter også mod HPV type 16 og 18 og derudover HPV type 6 og 11, der forårsager kønsvorter. Den bredeste beskyttelse fås med Gardsil®9, som beskytter mod syv HPV typer, som kan forårsage kræft (16, 18, 31, 33, 45, 52, 58) og derudover de to typer, som kan give kønsvorter (6 og 11). Fra d. 1. november 2017 har Gardasil®9 været anvendt i børnevaccinationsprogrammet.

Vigtigt med screening

Da de nuværende HPV-vacciner ikke beskytter imod alle former for HPV-virus, er det vigtigt at lade sig screene for celleforandringer, selvom man er vaccineret. Får man celleforandringer, der kan være forstadiet til livmoderhalskræft, vil man oftest ikke opleve symptomer.

Man kan kun opdage celleforandringer ved en screening hos lægen. Derfor understreger Susanne Krüger Kjær, at det er meget vigtigt, at man tager imod tilbud om screening, selvom man er vaccineret.

Ved screeningen tager lægen ved en gynækologisk undersøgelse en celleprøve fra livmoderhalsen med en lille børste. Celleprøven bliver derefter sendt til et laboratorium, hvor den undersøges for celleforandringer i et mikroskop. Det kan være lidt ubehageligt at få taget prøven, men gør som regel ikke ondt. Alle kvinder i alderen 23–64 år bliver tilbudt screening, enten hvert 3. år (hvis man er 23–49 år) eller hvert 5. år (hvis man er 50–64 år). Ved at indføre tilbud om screening mod livmoderhalskræft ved celleprøver har man mere end halveret antallet af livmoderhalskræfttilfælde siden starten af 1960' erne. I øjeblikket undersøger man, om man kan forebygge endnu flere tilfælde af livmoderhalskræft ved at teste celleprøven for HPV infektion i stedet for at tjekke den for celleforandringer.

Vaccination af drenge og mænd

HPV kan hos mænd give kræft i penis, og hos både mænd og kvinder kan HPV give kræft i endetarmsåbningen. HPV kan også føre til visse former for hoved-halskræft, som for eksempel kræft i mandlerne.

Man kan blive smittet med HPV i endetarmsåbningen ved analsex og i hovedhalsområdet ved oralsex.

HPV-vaccinerne er også afprøvet på drenge/mænd, og man kan se, at de udvikler antistoffer ligesom pigerne. På nuværende tidspunkt er det vist, at vaccinerne beskytter drenge og mænd mod kønsvorter og kræft i endetarmsåbningen (analcancer). Man regner med, at vaccinen også kan beskytte mænd mod de sjældnere HPV-relaterede kræftsygdomme såsom kræft i penis, men dette er dog endnu ikke velundersøgt. Drenge har hidtil ikke været omfattet af vaccinationsprogrammet, og de har således indtil nu selv skullet betale for vaccination. Fra 1. juli 2019 vil drenge i 12-års alderen imidlertid også blive tilbudt gratis HPV-vaccination.