Depression hos ældre overses ofte – her er tegnene, du skal kende

Vi hører tit om unge, der mistrives psykisk. Men også mange ældre kæmper med psykiske lidelser. Aldring indebærer ofte store livsomvæltninger, tab og fysiske begrænsninger, som kan påvirke sindet dybt. Flere og flere bliver meget gamle, og med den høje alder følger ofte sygdom, ensomhed og svækkelse. Det stiller store krav til vores psykiske robusthed.

Det er ikke ”bare fordi, du er ved at blive gammel” – en depression skal behandles

Vi er meget forskellige i, hvordan vi reagerer på livets belastninger. Nogle mennesker bærer en stærk psyke med sig ind i alderdommen, mens andre er mere sårbare. Men psykisk sårbarhed kan ramme os alle, alt efter hvad vi udsættes for i løbet af livet af modgang. Hvis du har haft flere depressioner gennem livet, vil du også kunne få det som ældre. Men også ældre, der ikke tidligere har oplevet depression kan blive ramt.

Ældre er mere sårbare over for depression

Depression er den mest udbredte psykiske lidelse blandt ældre i Danmark. Ifølge Psykiatrifonden er depression den hyppigst forekommende psykiatriske diagnose hos personer over 65 år.

Lone Jensen er cheflæge i Psykiatrien i Region Nordjylland på Almen- og Ældrepsykiatrisk Afdeling. Hun peger på, at der er flere grunde til, at ældre er særligt sårbare over for depression.

- Jo ældre vi bliver, desto flere fysiske sygdomme får vi. Nogle fysiske sygdomme – for eksempel blodprop i hjernen, demens eller visse hjertesygdomme – påvirker også hjernens kemi. Det kan ændre balancen i signalstoffer som serotonin og dopamin, som har betydning for humøret. Mangel på sådanne signalstoffer kan i nogle tilfælde udløse depression, siger Lone Jensen.

Mange ældre tager flere former for medicin, og nogle typer medicin kan i sig selv øge risikoen for depressive symptomer. Det gælder for eksempel visse blodtrykssænkende midler eller smertestillende præparater.

Tab ved aldring

En del af aldringen er, at kroppen ikke fungerer så godt, som da vi var yngre. Vi kan miste evnen til at høre, gå, løfte eller i det hele taget klare os selv. Når kroppen ikke længere fungerer som før, kan det føre til en oplevelse af magtesløshed og tab af livskvalitet. Hos nogle kan det udløse en depression.

Med alderen oplever vi også flere sociale tab – vi mister for eksempel ægtefælle, søskende og venner – og vores netværk indskrænkes, og vi kan blive ensomme. Det gør os mere sårbare over for at udvikle depression.

Depression viser sig anderledes hos ældre

Depression hos ældre er ofte underdiagnosticeret og derfor også underbehandlet. Det skyldes, at symptomerne kan forveksles med aldring i sig selv. Men ifølge Lone Jensen er depression i alderdommen ikke naturlig – det er en behandlingskrævende tilstand.

Depression hos ældre viser sig ofte på måder, der adskiller sig fra de klassiske tegn som tristhed og håbløshed.

En anden årsag til, at depression ofte ikke opdages hos ældre, er, at den kan vise sig meget anderledes hos ældre end hos yngre. De klassiske tegn på depression – som man typisk ser hos yngre voksne – er nedsat humør, søvnbesvær, mangel på appetit og fravær af initiativ. Du kan være apatisk og ikke have lyst til noget.

- Depression hos ældre viser sig ofte på måder, der adskiller sig fra de klassiske tegn som tristhed og håbløshed. Mange ældre oplever for eksempel i stedet fysiske symptomer. De kan blive meget optaget af smerter, træthed eller fordøjelsesproblemer. De kan opsøge deres læge igen og igen uden at finde en fysisk årsag. Denne adfærd kan skyldes, at depression i højere grad viser sig gennem kroppen hos nogle ældre, hvilket gør den sværere at genkende som en psykisk lidelse.

Ifølge Lone Jensen kan en depression også vise sig ved, at du bliver meget kognitivt påvirket, forstået på den måde, at du kan få symptomer, der ligner demens.

- Hukommelsen kan blive svækket, koncentrationen kan være nedsat, du virker forvirret og initiativet til at foretage sig noget kan forsvinde. Disse kognitive symptomer kan være så udtalte, at de forveksles med demenssygdomme. I nogle tilfælde kan både depression og demens dog være til stede samtidig, hvilket gør diagnosen og behandlingen mere kompleks.

Desuden kan depression hos ældre udtrykke sig gennem ændret adfærd. Nogle bliver mere vrede, indelukkede og afvisende over for hjælp. De kan trække sig tilbage fra sociale aktiviteter og nægte at deltage i daglige gøremål.

Angst er også et almindeligt symptom på depression hos ældre. Det kan vise sig som rastløshed, klagen og at du søger hjælp hele tiden. I disse tilfælde kan behandlingen af depressionen også lindre angstsymptomerne.

Gå til lægen ved mistanke om depression

- Hvis du har mistanke om, at du har en depression, er det vigtigt at gå til lægen. Du kan ikke bare komme ud af en depression på egen hånd – der skal hjælp til. Og det er ikke noget, du skal slå dig til tåls med. Det er ikke ”bare fordi, du er ved at blive gammel” – en depression skal behandles, understreger Lone Jensen.

Særligt som ældre er det vigtigt at få tjekket, om dine symptomer skyldes en depression eller noget fysisk. Det kræver en grundig lægelig vurdering at finde ud af, hvad der er galt.

For eksempel kan for lavt stofskifte give symptomer, der ligner depression.

Ifølge Lone Jensen er det et problem, at mange ældre ikke selv er klar over, at de har en depression. Og så er det vigtigt, at dine pårørende er opmærksomme.

- Måske opdager du ikke selv, at det er en depression, du har – det føles bare, som om noget er galt. De, der kender dig, kan måske bedre se det udefra og sige: ”Det er ikke sådan, du plejer at være”. Måske kan dine pårørende hjælpe dig med at få bestilt tid hos lægen.

Sådan behandles din depression

Afhængigt af om du har en let, moderat eller svær depression, vil behandlingen vil typisk være SSRI-tabletter. Det er en type antidepressiv medicin, der virker ved at øge mængden af signalstoffet serotonin i hjernen, som spiller en vigtig rolle for dit humør og din følelsesmæssige balance. Kognitiv terapi kan også komme på tale. Lægen vurderer, hvad der er relevant for netop dig.

- Hvis du er oppe i årene og behandles med SSRI-tabletter, tåler du måske ikke medicin lige så godt som før, og der er større risiko for bivirkninger. Nyrerne udskiller medicin langsommere, og hjertet kan være mere følsomt. Derfor skal lægen nøje vurdere, hvad der passer bedst til dig. Ved antidepressiv medicin skal lægen blandt andet holde øje med din saltbalance, der kan forstyrres af medicinen. En forstyrret saltbalance kan gøre dig forvirret, siger Lone Jensen.

Kan du selv forebygge depression?

- Du kan til en vis grad selv forebygge depression – men det er ikke altid muligt. En depression hænger blandt andet sammen med mangel på visse signalstoffer i hjernen, og det kan du ikke altid selv styre. Alligevel er der meget, du kan gøre for at styrke din mentale sundhed og mindske risikoen for at udvikle en depression, siger Lone Jensen.

Motion er en vigtig del af forebyggelsen. Ifølge Sundhedsstyrelsen bør du bevæge dig dagligt – og det handler ikke om at løbe maraton, men om at være aktiv efter evne. En gåtur, lidt havearbejde eller blid gymnastik kan gøre en stor forskel for både humør og helbred.

Det er også vigtigt at holde dig fysisk og mentalt i gang. Læs bøger, skriv, løs krydsord, deltag i fællesskaber eller frivilligt arbejde – alt det, der holder hjernen i gang og giver mening i hverdagen. Undgå at blive isoleret.

- Tal med nogen – familie, naboer eller andre i dit netværk. Hvis du har svært ved at høre eller se, så sørg for, at du får briller eller høreapparat. Det kan være afgørende for, om du har lyst og mulighed for at være sammen med andre. Hvis du har brug for støtte, så tøv ikke med at bede kommunen om hjælp – det kan være praktisk hjælp, støtte til aktiviteter eller kontakt til sociale tilbud, siger Lone Jensen.