Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Kost, motion og livsstil

Udgivet: af Annette Aggerbeck, www.aggerbeck-kommunikation.dk

Derfor har du brug for søvn

Vi ved, at søvn er nødvendigt for os. Men de færreste af os ved hvorfor, og hvad der sker i kroppen og hjernen, når vi sover. Her får du indblik i, hvorfor det er så vigtigt at sove.

Normalt skal vi sove omkring 7-9 timer hver nat som voksne, hvis vi skal dække vores søvnbehov. Poul Jennum er professor på Københavns Universitet og overlæge, dr. med. på Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet. Ifølge professoren er det lidt forskelligt, hvor stort et søvnbehov vi har hver især.

- Det er såvel biologiske faktorer som adfærd, der regulerer søvn, herunder længden, kvalitet og hvordan man har det den efterfølgende dag efter søvn. Grundige biologiske studier viser dog, at de flestes søvnbehov ligger omkring 7-9 timer; kun få ligger uden for disse intervaller. Ofte hører man om mennesker, der siger, at de har behov for mindre søvn, men undersøgelser viser, at det kun er få personer, der biologisk kan klare sig med kort søvn, siger Poul Jennum.

Ofte hører man om mennesker, der siger, at de har behov for mindre søvn, men undersøgelser viser, at det kun er få personer, der biologisk kan klare sig med kort søvn.

Selvom vi sover 7-9 timer i løbet af en nat, er det dog sjældent, at vi har en helt sammenhængende søvn.

- Specifikke centre i hjernen regulerer, hvornår vi er vågne, og hvornår vi sover. Disse centre sørger for eksempel også for, at vi vågner op ved interne og eksterne stimuli. Derfor vågner vi flere gange, og de fleste gange uden at vi ved det. Men nogle gange bliver vi mere opmærksomme på, at vi vågner, og begynder så at ligge og tænke. Det kan være generende, men er næppe farligt. Nogle gange – især hvis vi har dagtidsplager som for eksempel stress og bekymringer, kan det give anledning til varige gener i form af kronisk søvnbesvær, siger Poul Jennum.

Men hvorfor har vi i det hele taget brug for søvn? Det korte svar er, at når vi sover, foregår en række processer i kroppen og hjernen, som holder os sunde og raske.

Undersøgelser viser, at søvn både forebygger, helbreder og genopbygger vores krop og sind på en lang række områder, som vi her ser nærmere på.

Hvorfor har vi i det hele taget brug for søvn? Det korte svar er, at når vi sover, foregår en række processer i kroppen og hjernen, som holder os sunde og raske.

Hvorfor har vi i det hele taget brug for søvn? Det korte svar er, at når vi sover, foregår en række processer i kroppen og hjernen, som holder os sunde og raske.

Søvn gavner vores immunsystem

Hvis man sover for lidt, øger man risikoen for at få infektioner. Sådan lyder det fra Poul Jennum, der er professor på Københavns Universitet og overlæge, dr. Med. på Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet. Han peger på, at det blandt andet kan skyldes, at immunforsvarets hvide blodlegemer og antistoffer holder op med at fungere, som de skal.

- En anden forklaring kan være, at kroppen under søvn danner stoffer, der blandt andet er af betydning for immunsystemet. Hvis vi får for lidt søvn, producerer kroppen for eksempel mindre af proteinet Interleukin-6, der bekæmper infektioner i kroppen. Det kan have betydning for infektioner. Man bliver mere sårbar for infektioner, når man sover dårligt, siger Poul Jennum.

Man bliver mere sårbar for infektioner, når man sover dårligt.

Krop og hjerne genopbygges

Når vi er vågne, bruger vores krop meget energi. Vores organer er aktive og nedbrydes. Men under søvn er vores energiforbrug lavere som følge af, at vores kropstemperatur sænkes, når vi sover. Når vores kropstemperatur er lavere, har krop og hjerne ikke brug for så meget energi til at holde sig i gang, som når vi er vågne. Søvnen giver os således et pusterum, så vores organer kan genopbygges. Under søvnen producerer vi forskellige hormoner, der bidrager til at reparere vores krop og hjerne.

Blodkarrene holdes sunde

Søvn holder vores blodkar sunde og kan være med til at forhindre åreforkalkning. Det viser studier. Kronisk mangel på søvn øger risikoen for hjerte-karsygdomme. Det er ifølge Poul Jennum især tilfældet, hvis man som voksen i gennemsnit sover mindre end 6 timer per nat.

- En af forklaringerne på, at søvn kan forhindre åreforkalkning og hjerte-karsygdomme, er, at når vi sover, holdes blodkarrene i form, så de hurtigt kan udvide sig og trække sig sammen igen, når der er brug for det. Men hvis vi sover for lidt, ødelægges denne funktion, og det betyder, at blodkarrene stivner. Stivnede blodkar kan føre til udvikling af åreforkalkning. Dog er den største årsag til åreforkalkning rygning, siger Poul Jennum.

En af forklaringerne på, at søvn kan forhindre åreforkalkning og hjerte-karsygdomme, er, at når vi sover, holdes blodkarrene i form...

En anden mulig forklaring kan ifølge Poul Jennum hænge sammen med blodtrykket.

- Normalt sænkes blodtrykket, når man får nok søvn. Sover man derimod for lidt, er blodtrykket højere i længere tid end normalt. Dog skal man huske på, at andre forklaringer på forhøjet blodtryk ud over for lidt søvn er forbundet med biologiske faktorer, overvægt og for lidt motion. Derfor er det fortsat uafklaret, om en forbedring af søvnen alene kan normalisere et forhøjet blodtryk, siger Poul Jennum.

Regulerer appetitten

- Det er paradoksalt, at der er sammenhæng mellem for lidt søvn og øget vægt. Man ved ikke præcist, hvorfor denne sammenhæng er til stede. Man skulle tro, at hvis man er mere vågen, vil man kunne være mere aktiv og dyrke mere motion, der har en positiv indvirkning på kroppens forbrænding. Men det synes ikke at være tilfældet. Tværtimod dyrker man mindre motion, hvis man er træt. Yderligere ser det ud til, at man ændrer sine spisevaner, hvis man sover for lidt. Man foretrækker for eksempel oftere søde sager. Dét at man ændrer adfærd, så man motionerer mindre og spiser mere usundt, er hovedårsagen til, at man har risiko for at blive overvægtig, når man ikke får søvn nok, siger Poul Jennum.

En anden medvirkende årsag til overvægt på grund af for lidt søvn er, at vi ved søvnmangel producerer for meget af for eksempel stoffet kortisol, der blandt andet regulerer vores appetit.

- Hvis vi sover for lidt, producerer vi for meget kortisol, og det gør os mere sultne. Hvis vi så indtager flere kalorier, end vi har brug for, kan det føre til fedme. Manglende søvn ødelægger ikke blot reguleringen af vores appetit, men nedsætter også kroppens omsætning af energi i form af sukker og fedt, så vi lettere tager på i vægt. Når vi derimod får vores søvnbehov dækket, vil dagens overskydende lager af energi forbrændes bedre og dermed reduceres under søvnen, siger Poul Jennum.

Manglende søvn ødelægger ikke blot reguleringen af vores appetit, men nedsætter også kroppens omsætning af energi i form af sukker og fedt, så vi lettere tager på i vægt.

Samlede analyser af et stort antal undersøgelser viser den laveste risiko for overvægt ved en søvntid på omkring 7-9 timer. Om man kan bruge søvn som slankekur er ved at blive undersøgt af forskerne.

Hjernen renses for affaldsstoffer

Når vi sover, renses hjernen for affaldsstoffer, der er skadelige proteiner, som er svære at nedbryde, når vi er vågne.

- Hjernens glymfatiske system renser hjernen for giftige affaldsstoffer. Der sker en væskeudvaskning i hjernen, der medvirker til at bortskaffe affaldsstoffer. Denne udvaskning af hjernen er mest aktiv under dyb søvn, forklarer Poul Jennum.

Studier har vist, at det glymfatiske system, der renser hjernen for affaldsstoffer, er 10 gange så aktivt, når vi sover, som når vi er vågne. Hvorfor hjernen renses under søvnen, ved forskerne ikke med sikkerhed, men de har en teori om, at hjernen ikke har energi nok til at gøre rent, mens den er vågen.

Forskerne antager, at søvnmangel kan skade hjernen, fordi den ikke bliver renset godt nok for affaldsstoffer. En konsekvens af for lidt søvn kan være hukommelsesforstyrrelser, men det kan næppe alene forklare udvikling af demens, mener forskerne.

Styrker humør og indlæring

Søvn styrker vores indlæring og hukommelse. Det sker især, når vi er på det søvnstadie, hvor vi drømmer – det såkaldte REM-stadie.

- Når vi drømmer, dirigeres de forskellige informationer de rigtige steder hen i vores hjerne. Men det sker ikke, hvis vi sover for lidt. Så bliver informationerne ikke lagret ordentligt, og vores indlæring bliver dermed dårligere. Vi får også sværere ved at huske og koncentrere os, hvis vi igennem længere tid har sovet dårligt, siger Poul Jennum.

Vi får også sværere ved at huske og koncentrere os, hvis vi igennem længere tid har sovet dårligt

Vi bliver mere irritable og nærtagende, når vi ikke får sovet nok. Dårlig søvn går ud over humøret. Flere studier viser, at der er en klar sammenhæng mellem flere måneders søvnmangel og lidelser som stress, depression og angst. Det går dog begge veje, understreger Poul Jennum, fordi søvnmanglen kan føre til sygdommene, og sygdommene kan føre til søvnmangel.

Søvnens stadier

Søvn-vågen er blevet inddelt i 5 forskellige stadier, hvor man hidtil har troet, at man befandt sig i ét af søvn-vågen stadierne ad gangen, og at man gik fra stadie 1 til stadie 2 osv. Nyere studier viser dog, at hjernen fungerer mere komplekst. Ofte springer forskellige områder i hjernen frem og tilbage mellem de 5 søvn-vågen stadier, der også blander sig med hinanden. Der er helt grundlæggende forskelle mellem søvnstadier fra døs til let og dyb søvn samt drømmesøvn. Afvikling af søvnpresset, metaboliske processer og hjerneprocesser er stærkest under dyb søvn og er mest udtalt i begyndelsen af natten.

De 5 søvnstadier:

  1. Vågen. Overvejende hurtig hjerneaktivitet, som er højere end 12 Herz (red., svingninger per sekund). Når vi lukker øjnene, falder hjerneaktiviteten til 8-12 Herz.

  2. Døs. Vi er stadig vågne, men med langsommere hjerneaktivitet på 4-7 Herz.

  3. Let søvn. Hjerneaktiviteten falder yderligere. Nu dukker søvnspindler op en gang imellem. Søvnspindler er abrupte udsving med høj aktivitet.

  4. Dyb søvn. Hjernen er præget af lavfrekvent aktivitet ved 1-2 Herz. I denne fase er vores hjernebølger regelmæssige og langsomme. Søvnspindler viser sig nogle gange, men ikke så ofte som under den lette søvn.

  5. REM-søvn. Livlig hjerneaktivitet med hurtige øjebevægelser. Det er her, vi drømmer.

Kilde: Overlæge, dr. med. Poul Jennum, Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital

3 spørgsmål om søvn til overlæge dr. med. Poul Jennum:

Nogen siger, at den bedste søvn er mellem kl. 22-24. Er det sandt og hvorfor?

- Man skal sikre sammenhæng mellem døgnrytme og søvnbehov (red., homeostatisk søvnregulering). I løbet af dagen opbygger vi en søvngæld, så søvnpresset er størst i begyndelsen af natten. Hvis man skubber sin sengetid, vil prisen altid være kortere søvn og mindre afvikling af søvnpresset med dyb søvn. Det vil altid føre til træthed om dagen og problemer med at koncentrere sig.

Er det en god idé at tage en lur midt på dagen?

- Det er sundt at tage en kort lur om dagen, fordi man nedbringer søvnpresset. Varigheden bør være 20-30 minutter.

Er der fare for man sover for meget eller for lidt, eller kan man altid selv mærke det?

- Der er flere forhold omkring søvn og døgnrytme man skal være opmærksom på, ligesom KRAM (kost-rygning-alkohol-motion) faktorer. Det kommer ikke af sig selv. Sund livsstil er et valg, og det gælder også søvn. Negativ livsstil med negative forhold omkring KRAM og dårlige søvnvaner medfører ringere helbred og mental funktion. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på dette, hvis du vil forbedre din søvn og helbred.

Mere om kost, motion og livsstil

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies