Det kan du gøre ved muskelkrampe

Om det sker på en løbetur, eller du vågner op med krampe i læggen midt om natten, så er det smertefuldt og ubehageligt. Krampe kan have mange forskellige årsager, og man ved ikke præcis, hvorfor det opstår.

- Krampe er en ufrivillig sammentrækning af musklen. Musklen spænder, men hjernen har ikke bevidst bedt musklen om at gøre det. Det kan være en relativt kraftig sammentrækning, og det er derfor, det kan gøre ondt. Krampe kan endda være så kraftig, at der kan komme en lille fibersprængning i musklen.

Det fortæller Anders Aagaard Hansen. Han er kandidat i fysiologi og ph.d.-studerende og forsker blandt andet i musklers funktion på Forskningsenheden Muskelfysiologi og Biomekanik, Syddansk Universitet.

- Krampe er en mærkelig størrelse. Det kan opstå efter intensiv træning, eller du kan få skrivekrampe i hånden efter ti minutter. Det kan komme om natten og er almindeligt under graviditet. Forskningen har faktisk endnu ikke fundet ud af, præcis hvorfor man får krampe, siger han.

Ubalance mellem speeder og bremse

Ifølge Anders Aagaard Hansen er der mange studier, som har undersøgt krampe i forbindelse med træning, og der er to udbredte teorier. Den ene hænger sammen med en refleks i muskler og sener. Den anden handler om forskydning af kroppens saltbalance.

- Den ene teori handler om to reflekser i muskler og sener. Der er en slags speeder- og en bremserefleks. “Bremsen” får musklen til at slappe af, og bliver udløst når musklerne trækker kraftigt i senen. Det er med til at forhindre en skade.

- “Speederen” får musklen til at trække sig sammen. Det kender vi fra knærefleksen, hvor lægen slår med en lille hammer og får os til at sparke med benet. Det sker også hver eneste gang, du tager et skridt, når du lander ned på din fod. Så aktiverer det den her refleks, som får musklerne til at trække sig sammen, siger han.

Normalt er der balance i de to systemer. Teorien er, at når musklen bliver træt under motion, så kommer der ubalance mellem speederen og bremsen. Speederen bliver simpelthen overaktiv, og bremsen bliver for sløv. Det gør, at musklen lettere bliver aktiveret, og så opstår der krampe, forklarer Anders Aagaard Hansen.

Forskydning af kroppens saltbalance

Den anden teori er, at der kommer kludder i kroppens saltbalance under træning. Når du sveder, udskiller din krop nemlig salt.

- Musklerne styres af elektriske impulser, og for at det kan fungere, skal kroppen bruge natrium, som findes i salt. Når du sveder, mister du salt, siger Anders Aagaard Hansen og fortsætter:

- Forskningen kan godt stille det lidt op, som om det er enten det ene eller det andet, men højst sandsynlig er det et sammensurium af forskellige årsager.

Også væskemangel er forbundet med øget risiko for kramper, men årsagerne er lidt uvisse. Det er måske nærmere relateret til ting, der ofte ses i sammenhæng med dehydrering, nemlig tab af salte og at du overopheder, siger Anders Aagaard Hansen.

Hvad kan du gøre mod krampe?

Der er desværre ikke noget, der med garanti kan forhindre krampe, fortæller Anders Aagaard.

Væske med salte: Hvis du har tendens til at få krampe, når du træner i lang tid, så giver det fin mening, hvis du undervejs drikker noget væske med elektrolytter, altså nogle salte. Der findes forskellige produkter, du kan købe. Det kan mindske risikoen for kramper.

Udstrækning: Når det gælder krampe, som kommer under træning, kan det måske også have en vis forebyggende effekt at lave udstrækning. Det fremmer nemlig den “bremse”, der får musklen til at slappe af. Stræk de muskler, som du plejer at få krampe i. Gør det gerne dagligt, for eksempel 3x30 sekunder. Selvom din krampe måske kommer af andre årsager, for eksempel graviditet, så er det forsøget værd at lave udstrækning. Det kan i hvert fald ikke skade.

Magnesium: Der er desværre ikke den store effekt af magnesium, når det kommer til at forhindre krampe under motion. Nogle få studier viser effekt, men langt de fleste studier viser ingenting. Det giver mening at tage tilskud af magnesium, hvis du ved, at du mangler magnesium, for eksempel hvis det er påvist i en blodprøve. Men langt de fleste danskere får nok magnesium gennem kosten. Vi har jo ikke mangel på mad og spiser for det meste varieret, siger Anders Aagaard Hansen.

Når det gælder krampe, som ikke opstår under træning, ser der desværre heller ikke ud til at være effekt af magnesium. Det er blandt andet blevet undersøgt i et stort studie, der samler resultater fra en række studier.

Dog har et studie fundet en lille effekt af magnesium hos gravide til at forebygge kramper. Hvis du holder dig indenfor de anbefalede doser, er det ufarligt at tage magnesium som gravid.

Kilde: Cochrane Library, National Library of Medicine, Sundhed.dk

Hvis du får krampe

Er du uheldig at få krampe, er der kun ét at gøre: Stræk ud, fortæller Anders Aagaard.

- Når krampen opstår, så er stræk rigtig godt. Det er nok virkelig det, der er det bedste at gøre, når det sker.