Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Krop, knogler og led

Udgivet: af Annette Aggerbeck

Sådan foregår genoptræning af nyt knæ

Hvor lang tid går der, før man starter genoptræning efter en knæoperation? Hvor længe skal man blive ved, og hvor foregår det? Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på her.

Når man har fået et nyt knæ, er genoptræning vigtigt, for at knæet skal kunne fungere optimalt. Især bevægeligheden i knæet skal trænes hurtigt efter en operation, fordi man ellers risikerer, at knæet bliver stift, så man ikke kan bøje og strække sit ben tilstrækkeligt fremover. Sådan lyder budskabet fra Christina Lyngsø Udby, der er konstitueret ledende terapeut på Aalborg Universitetshospitals Fysio- og Ergoterapiafdeling. Når man bliver indstillet til operation, inviteres man til et informationsmøde, hvor man også informeres om træning.

- De øvelser, vi underviser i til informationsmøderne, er de samme øvelser, som man bliver instrueret i efter operationen. Vi opfordrer patienterne til at lave dem, indtil de skal opereres i det omfang, det er muligt i forhold til smerter osv. Når man så er opereret, vil det være nemmere og mere overskueligt at gå i gang med de kendte øvelser, siger Christina Lyngsø Udby.

Man skal kunne bøje sit opererede knæ 90 grader eller mere ved 8-ugers kontrollen. Knæet skal kunne strækkes næsten helt ud, og der må helst ikke mangle mere end få graders stræk.

Starter hurtigt med genoptræning

Man hjælpes ud af sengen samme dag, som man er blevet opereret for at undgå komplikationer. Man går for eksempel på toilettet selv med gangstativ eller andet hjælpemiddel. At man bevæger sig, sikrer en god blodcirkulation og forebygger, at man får blodpropper i benet. Ifølge Christina Lyngsø Udby er det også vigtigt at komme hurtigt ud af sengen for at få en oplevelse af at være selvhjulpen. Det skaber tryghed, at man ved, at man kan klare sig selv, når man skal hjem.

I starten skal man træde i pedalerne helt uden belastning, og oftest er man kun i stand til at køre pedalerne frem og tilbage; ikke hele vejen rundt. 

Dagen efter operationen kommer fysioterapeuter både formiddag og eftermiddag for at træne gangfunktionen med det udleverede hjælpemiddel sammen med patienten. Man afprøver trappegang, hvis det er relevant, og gennemgår øvelser, som man anbefales at lave to gange dagligt, når man er kommet hjem.

Langt de fleste udskrives hen på eftermiddagen dagen efter operationen. I enkelte tilfælde kan der være behov for, at man forbliver indlagt længere, hvis man eksempelvis ikke er tilstrækkeligt smertedækket, er almen utilpas eller lignende.

Bortset fra en styrkeøvelse, der går ud på, at man skal sætte og rejse sig fra en stol/seng, har alle øvelser i starten primært fokus på at skabe øget bevægelighed i knæet. Styrke med belastning trænes først efter 6-8 uger.

- Vi anbefaler også, at man bruger en kondicykel, hvis man har mulighed for det og kan lide at cykle. I starten skal man træde i pedalerne helt uden belastning, og oftest er man kun i stand til at køre pedalerne frem og tilbage; ikke hele vejen rundt. At cykle er et godt supplement, men hverken et krav eller noget der kan erstatte øvelserne, siger Christina Lyngsø Udby.

Træning efter kontrollen på hospitalet

Når der er gået omkring 8 uger, hvor man 2 gange dagligt har lavet de øvelser derhjemme, som man lærte på hospitalet, kommer man til kontrol på hospitalet. Her vurderer fysioterapeuter, hvor bevægeligt knæet er, hvordan operationssåret er helet op, patientens smerteniveau og funktionsevne.

Man skal kunne bøje sit opererede knæ 90 grader eller mere ved 8-ugers kontrollen. Knæet skal kunne strækkes næsten helt ud, og der må helst ikke mangle mere end få graders stræk.

- Hvis knæet har en god bevægelighed, går man over til at erstatte nogle af bevægelighedsøvelserne med styrkeøvelser. Det er individuelt, hvordan øvelserne sammensættes, men der lægges vægt på, at man gradvist kan gå i gang med aktiviteter, der er mere meningsfulde for én. Nogle har dog fortsat brug for at have fokus på at arbejde med at øge knæets bevægelighed, siger Christina Lyngsø Udby.

Hvis knæet har en god bevægelighed, går man over til at erstatte nogle af bevægelighedsøvelserne med styrkeøvelser.

Smertedækning hjælper ved træning

Jo bedre smertedækket man er, jo nemmere er det at lave øvelser, fordi smerter ikke forhindrer én i at udføre øvelserne. Det får man information om, før man starter på øvelserne.

- Øvelserne får gang i blodcirkulationen og øger kroppens egen produktion af smertestillende signalstoffer, for eksempel endorfin. Derfor vil øvelserne i sig selv virke smertelindrende, siger Christina Lyngsø Udby.

Hvordan udbyttet er af øvelserne, handler meget om, hvor vant man er til at bruge kroppen i forvejen, hvordan man reagerer på smerter, og hvor god man er til at tage smertestillende. Det er ifølge Christina Lyngsø Udby vigtigt at finde en god balance, så man hverken får trænet for meget eller for lidt.

- Nogle bliver lidt forskrækkede over, at de får smerter, og knæet hæver, når de laver øvelserne. Det kan man godt opleve i starten, selvom man tager smertestillende. Andre går for hårdt frem. De begynder hurtigt at gå lange ture, bliver overbelastede og får måske mange smerter om natten. Så det er vigtigt at finde ud af, hvor meget man skal træne, så man ikke overbelaster knæet. Men det nye knæ er stærkt, så risikoen for at det ødelægges ved overbelastning er derfor ikke stor. Det er for eksempel bedre at cykle end at gå, fordi det belaster knæet mindre, siger Christina Lyngsø Udby.

Hvis man ved 8-ugers kontrollen har fin bevægelighed i knæet, og det går godt med at træne hjemme på egen hånd, følges der ikke mere op på én. Man er dog tilknyttet afdelingen i et halvt år efter operationen, hvor man har mulighed for at kontakte afdelingen, hvis man har brug for det. Efter det halve år er gået, skal man kontakte egen læge, hvis man har problemer med knæet.

Særlige behov

Det kan være svært at lave øvelser på egen hånd hjemme, hvis der for eksempel er gået infektion i operationssåret, eller man har fået en blodprop i benet efter operationen. Det kan også tænkes, at man har for mange smerter til at komme ordentligt i gang med genoptræningen. I sådanne tilfælde kan man have brug for hjælp til genoptræning, fordi man ikke kan klare at lave øvelserne på egen hånd hjemme.

Det er for eksempel bedre at cykle end at gå, fordi det belaster knæet mindre.

Når man bliver udskrevet fra hospitalet, får man i disse tilfælde en genoptræningsplan, hvor man i kommunalt regi får holdtræning eller individuel træning. Man skal kontaktes af sin hjemmekommune inden for 4 dage, efter at man er blevet udskrevet fra hospitalet. Hvis man bliver tilbudt hjælp til genoptræning, kan man frit vælge i hvilken kommune, man vil træne.

Genoptræningen skal være iværksat af kommunen inden for 7 dage, efter at man er udskrevet. Hvis egen kommune ikke kan tilbyde genoptræning inden for 7 dage, kan man vælge genoptræning i det private.

- Tilbuddene varierer fra kommune til kommune. Nogle kommuner har faste forløb med for eksempel 10 mødegange på hold, mens andre har private leverandører og planlægger individuelt fra gang til gang. I større kommuner har man ofte sundhedsenheder, der har genoptræningshold, siger Christina Lyngsø Udby.

En sjælden gang imellem kan der være behov for et specialiseret genoptræningsforløb, der foregår på hospitalet. Det sker typisk ved svære komplikationer som alvorlige infektioner i operationssåret, hvor man bliver genindlagt, eller i tilfælde hvor man efter operationen ikke opnår tilstrækkelig bevægelighed i knæet og derfor bliver tilbudt et brissement forcé. Dette er en relativ sjælden procedure, hvor knæet bevæges fuldt igennem under bedøvelse. Herved brydes arvæv, og genoptræningen kan startes forfra.

Kan man forvente at få samme bevægelighed i knæet som før operationen?

- 85 procent får en god effekt af operationen, det vil sige, at de får en bedre bevægelighed, færre smerter og højere funktionsevne end før operationen. De kan som regel ikke bøje det nye knæ lige så meget som det raske knæ. Det er også almindeligt ikke at kunne strække knæet helt ud. Det kan tage op til et år, før man kan vurdere det endelige resultat. Det betyder, at man selv kan gøre meget i det år, der går efter operationen i forhold til at se forbedringer ved at genoptræne, siger Christina Lyngsø Udby.

Hvad gør man, hvis man fortsat har gener efter endt genoptræning?

- Man kan kontakte den kirurg, der har opereret én for at få en tid til en kontrol. Det er dog sjældent, at man vil blive opereret igen. Nogle få mennesker ender med at få kroniske smerter. Hvorfor det er sådan, forskes der i, blandt andet ved at se på, om der er særlige kendetegn ved dem, der får kroniske smerter efter en operation. Det er vigtigt at kunne finde dem, der får kroniske smerter, så man på forhånd kan anbefale dem at fravælge en operation. For disse mennesker vil det højst sandsynligt være bedre at benytte sig af fysioterapi på egen hånd eller blive ved med at træne, men vi ved ikke nok om det. Man kan være heldig at opnå yderligere forbedring både i forhold til færre smerter og øget funktion af knæet, selvom der er gået mere end et år siden operationen, siger Christina Lyngsø Udby.

Fysioterapi ’på egen hånd’

Man kan selv henvende sig til en fysioterapeut uden henvisning fra egen læge. Men for at få tilskud fra det offentlige til fysioterapi kræver det, at man har en henvisning fra sin læge. En henvisning fra lægen er kun gyldig, hvis fysioterapeuten modtager den senest 2 måneder efter, at den er udstedt af lægen. Man kan få tilskud fra det offentlige til individuel behandling/holdtræning på knap 40 procent af fysioterapeutens honorar.

Medlemmer af Sygeforsikringen "danmark" har mulighed for at få tilskud til fysioterapi uden forudgående lægehenvisning. Der stilles dog de samme krav til behandler, årsag og behandling/ydelser som ved en lægehenvisning.

Her kan du se, hvad Sygeforsikringen "danmark" giver tilskud til:

Mere om krop, knogler og led

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies