Blodet bobler, hænderne knyttes og hjertet banker hurtigere. Det kan føles ubehageligt at blive vred, og du kan få lyst til at skubbe følelsen væk eller undertrykke den.
Vreden hjælper os med at sætte grænser over for andre mennesker...
Men undertrykker du altid vreden, så gør du dig selv en bjørnetjeneste, for vredesfølelsen tjener faktisk vigtige formål.
- Vrede er en følelse, som grundlæggende mobiliserer energi til at overkomme modstand. Det vil sige, at vrede er en vigtig følelse i forhold til at kunne kæmpe, når man på den ene eller anden måde møder modstand i livet, siger Merete Monrad, der er ph.d. og lektor på Institut for Samfund og Politik, Aalborg Universitet.
Hun er en del af et forskerhold, som har undersøgt forskellige aspekter af vrede og normer omkring vrede.
Vrede er en vigtig grundfølelse
Ifølge Merete Monrad har vi en tendens til at opfatte vrede som noget destruktivt, men det er vigtigt at huske på, at vrede er en af vores mest fundamentale overlevelsesmekanismer. Vreden giver energi til at overkomme modstand, og den bliver udløst i forskellige situationer. Det kan fx være i forbindelse med grænsesætning.
- Vreden hjælper os med at sætte grænser over for andre mennesker og markere, at ‘her går min grænse, og du skal ikke komme nærmere’, forklarer Merete Monrad.
Hvis du for eksempel oplever at blive overset, talt ned til eller uretfærdigt behandlet, kan vreden give energi til at kræve plads og respekt.
Men vrede kan også fungere som en maske, der dækker over andre følelser.
- Det kan være et udtryk for, at man er ked af det eller skammer sig. Skam er en rigtig svær følelse at håndtere. Hvis man er meget skamfuld over noget, og har svært ved at rumme den skam, så vil der være nogle, der undertrykker skammen og i stedet kommer til at rette den som vrede mod andre, siger hun.
Er vrede farligt for din krop?
Vrede kan komme til udtryk med forskellige kropslige reaktioner såsom stigende puls, røde kinder og spændte muskler. Men kan det egentlig gå hen og blive skadeligt for kroppen?
Kortvarig vrede er ikke skadeligt, men går du rundt og er vred i lang tid, kan det faktisk øge risikoen for hjerte-kar-sygdom, stress og depression.
Kilde: Socialstyrelsen Grønland
En stigmatiseret følelse
På trods af vredens vigtige funktioner, så er vrede en følelse, som er ret stigmatiseret i vores del af verden. Merete Monrad forklarer, at vi har stærke kulturelle normer om, at man altid skal bevare kontrollen over følelserne og tale om tingene på en rolig og rationel måde. Følger vi ikke disse normer, risikerer vi at blive stemplet som irrationelle, hysteriske eller aggressive.
Det kan føre til, at mange mennesker benægter eller nedtoner deres egen vrede.
- Når jeg har interviewet folk omkring følelsen vrede, så er der mange, der ikke har lyst til indrømme, at de er blevet vrede. De siger i stedet, at de bliver kede af det eller sårbare. Så der er også noget i, at vreden virker til at være knyttet til nogle egenskaber, som man helst gerne vil distancere sig fra, siger hun.
Samtidig har omverdenen tendens til at dømme vrede meget forskelligt alt efter, hvem der udtrykker den.
- Unge bliver for eksempel tit mødt med, at deres vrede skyldes sårbarhed eller umodenhed. Mennesker med en diagnose kan blive mødt med, at vreden blot skyldes netop diagnosen. Alder kan også spille en rolle, og ældre mennesker kan blive mødt af udtrykket ‘sur gammel mand eller dame’. Det er jo alt sammen lidt en måde at afskrive vreden på i stedet for at interessere sig for, hvorfor vedkommende egentlig er blevet vred.
Hvorfor er nogle mennesker mere vrede end andre?
- Det er vildt komplekst, hvorfor vrede kommer mere til udtryk hos nogle. Det kan blandt andet handle om, hvor presset ens livssituation er, og hvor mange ressourcer man har til at kontrollere vreden.
- Det kan også være et spørgsmål om kultur. I de fleste samfundsklasser i Danmark har vi udbredte normer om følelseskontrol, hvor det betragtes som legitimt, hvis man helt roligt kan sige: 'Ej, jeg bliver faktisk rigtig vred, når du gør det der'. Men der findes også subkulturer, hvor vrede er en mere naturlig måde at markere sit territorium på, vise at grænsen er nået eller genvinde sin respekt, hvis man har tabt ansigt, forklarer Merete Monrad.
Vrede kan både gavne og skade dine relationer
Mange af os kan måske frygte, at vreden vil skubbe vores partner eller venner væk, og i nogle tilfælde kan den uforløste vrede rigtigt nok være ødelæggende for vores relationer. Men vrede kan faktisk også have den stik modsatte effekt. Forskning har nemlig vist, at vrede i mange tilfælde er med til at forbedre og redde en relation.
Ifølge Merete Monrad hænger det sammen med, at du ofte får sagt tingene langt mere klart og direkte, end du ellers ville have haft modet til, når du formår at udtrykke din vrede konstruktivt. Det giver den anden person en bedre chance for at forstå, hvad der trykker dig, så I sammen kan finde en løsning.
Hvis du derimod konsekvent undertrykker vreden og lægger låg på frustrationerne, ophober der sig en usund energi. Du får ikke adresseret de problemer, der gør dig vred, og det kan i sidste ende skade jeres forhold langt mere, end hvis du havde taget konflikten i opløbet.
Hvornår bliver det for meget?
Selvom vrede langt hen ad vejen er en nødvendig og konstruktiv følelse, så kan den godt tage overhånd. Merete Monrad forklarer, at det kan føles som en bølge af følelser, der kan være meget overvældende.
- Vreden kan godt overvælde en og overmande én, og komme til udtryk på en måde, som kan være ret ubehagelig. Det er typisk som høj råben eller måske en fysisk reaktion. Du kan komme til at føle, at du helt har mistet kontrollen, og det kan godt føles overraskende; 'Jeg ønskede ikke at reagere så voldsomt, men jeg kunne ikke styre det, fordi jeg blev vred', siger hun.
Hun skelner mellem konstruktiv vrede og skadelig eller usund vrede, og grænsen går der, hvor vreden begynder at blive destruktiv og kammer over i voldelig adfærd. Her kan du ikke længere bruge vreden som energi til at sætte grænser. I stedet kan den blive skadelig for dig selv og dine omgivelser, og det er vigtigt at søge hjælp til at håndtere.
- Det kan være nødvendigt at søge hjælp, hvis du oplever, at du ikke kan kontrollere vreden, og den kommer til at blive fysisk - ikke kun på den måde, at du kommer til at råbe, men når du kommer til at skade dig selv og andre, eller du for eksempel kommer til at ødelægge ting. Det gælder også, hvis vreden påvirker andre mennesker negativt, fx ved at skabe frygt og utryghed, siger hun.
Skal du bokse vreden ud?
Er du blevet rigtig vred, kan du måske føle et behov for at afreagere fysisk, for eksempel ved at slå på en boksepude eller lignende. Ifølge Merete Monrad er der ikke noget klart svar på, hvad der er den bedste strategi til at komme af med vreden. Der er dog forskning, der har vist, at fysisk afreaktion kan få nervesystemet endnu mere op at køre, og at det derfor kan være bedre med mere rolige håndteringsstrategier som for eksempel vejrtrækningsøvelser og meditation.
- Det kan være meget forskelligt, hvad der virker, og nogle kan jo føle, at det hjælper at gå ned og slå på en boksepude, fordi de så får forløst noget af den fysiske energi, som de har fået mobiliseret i kroppen, siger hun.
Har du brug for professionel hjælp til at håndtere din vrede, så vil det typisk være en psykolog eller en psykoterapeut, som kan hjælpe dig. Du kan gå gennem din egen læge for at få en henvisning eller kontakte en behandler direkte.
3 råd til at håndtere vreden
1. Tag en timeout
Hvis du kan mærke, at du er lige ved at miste kontrollen, så forlad situationen. Gå udenfor, få noget luft, og få styr på vejrtrækningen. Du kan altid forklare jeres konflikt senere, når der er kommet ro på.
2. Øv dig i den rolige, konstruktive vrede
Det er fint at blive vred, men øv dig i at sige det højt på en kontrolleret måde (fx: ‘Jeg bliver faktisk rigtig vred, når du gør det der’), i stedet for at råbe eller helt at brænde inde med det.
3. Søg professionel hjælp
Hvis din vrede kammer over og bliver til voldelig adfærd, hvor du skader dig selv, andre eller ødelægger ting, bør du søge hjælp hos en psykolog eller psykoterapeut.
Mere om det mentale helbred
Se flere artikler om emnet
Spiseforstyrrelsen ARFID: Mere end bare kræsenhed
De fleste har mad, de ikke bryder sig om. Men hos nogle børn og voksne kan valget af mad blive så begrænset, at det påvirker helbred, hverdagsliv ...
Narcissisme: Mere end bare selvoptagethed
Begrebet ‘narcissisme’ bruges ofte lidt i flæng, men bag begrebet gemmer sig en kompleks sammensætning af personlighedstræk, der kan have stor ...
Har jeg autisme? Når diagnosen stilles som voksen
Autisme er medfødt og kommer til udtryk gennem hele livet – men kan vise sig forskelligt fra barndom til voksenliv. Her får du indblik i ...