Fnat – en smitsom hudlidelse

En lille gruppe børn leger far, mor og børn i børnehaven. Efterskoleelever klumper sammen i en sofa. Plejepersonale på plejehjem går fra beboer til beboer. Dertil kommer den fysiske nærhed, vi har i familien. Alle er situationer, hvor mennesker kommer så tæt på hinanden, at en fnatmide let kan bevæge sig fra person til person, fra den enes hud til den andens.

Det scenarie væmmes de fleste af os nok ved. Og mange vil måske også tænke, at det ikke kan være et stort problem i dag. Sådan forholder det sig bare ikke: Den lille fnatmide breder sig som aldrig før – realiteten er, at vi står midt i en epidemi af fnat.

Speciallæge i hudsygdomme Flemming Andersen kan fortælle, at den voldsomme stigning af tilfælde med fnat, har ført til, at enhver læge, som arbejder på sygehusenes afdelinger for hudlidelser, nu er i stand til at fange en fnatmide.

- For fem år siden var det ganske få, der havde det håndelag. Det siger lidt om, hvor udbredt lidelsen er nu.

Det er typisk på hænderne, fnatmiden først ses, og derfor også typisk der, man kan fange en af dem.

Hvad er fnat?

Fnat er små mider, som lever i vores hud og af vores hud. Med andre ord: Det er en parasit.

Når først fnatmiden har held til at finde en ny ’bopæl’, kravler den ind under huden og danner små gange, hvor den lægger sine æg. En uges tid efter klækkes æggene – og herfra går der to uger, før de nytilkomne mider er i stand til at parre sig. Og så er en ny generation på vej. Efterhånden bliver det angrebne område større, og fnatmiden spreder sig til andre dele af kroppen.

Fnatmiden kan kun lige akkurat ses med det blotte øje, hvis man får fanget den. Dens gange viser sig som lyse streger i huden, og i bunden af en gang kan man – måske, for den er svær at få øje på – se miden som en lille, mørk trekant.

- Fnatmiden og dens ekskrementer udskiller nogle stoffer, som vi er allergiske over for. Det gør, at huden danner antistoffer, og der kommer et rødt udslæt. Er det første gang, man har fnat, går der tre-fire uger, før huden har dannet antistoffer, og udslættet viser sig. Har man tidligere haft fnat, har man allerede antistofferne i kroppen, og så viser udslættet sig efter to-tre dage, siger Flemming Andersen.

I hudområdet, hvor fnatmiden holder til, klør det. Særligt slemt er det om natten, hvor det kan blive helt uudholdeligt.

- Miden vågner om natten, når der er varmt og mørkt, og vi ligger stille. På den måde kan miden arbejde i fred og ro, spise, parre sig og bevæge sig rundt, fortæller speciallægen.

Miden vågner om natten, når der er varmt og mørkt, og vi ligger stille.

Udslættet fra fnat kan ligne mange andre typer udslæt. Derfor kan man kun med sikkerhed afgøre, at der er tale om fnat, ved at fange et af de små bæster.

Hvis du mistænker, at du har fået fnat, skal du gå til din egen læge.

Norsk fnat

Et angreb af fnat kan udvikle sig til norsk fnat – også kaldet skorpefnat.

Den form opstår hos folk med en immundefekt, som gør, at huden ikke danner antistoffer mod fnatmiderne. Alkoholikere, AIDS-patienter og mennesker med fremskreden cancer, oftest blod- eller lymfekræft, kan have den immundefekt.

- Derfor reagerer huden ikke med udslæt og kløe, og man opdager derfor først sent i forløbet, at man har fået fnat, forklarer Flemming Andersen.

Det giver fnatmiden frit spil, og gør, at der efterhånden dannes store skorper i huden, fyldt med mider.

- Norsk fnat er utrolig smitsomt. Den smitter stort set, bare man kommer inden for døren til én, som er ramt. Miderne drysser nærmest af huden, så diagnosen er meget nem at stille, uddyber Flemming Andersen.

Norsk fnat er utrolig smitsomt. Den smitter stort set, bare man kommer inden for døren til én, som er ramt.

Kun få mennesker har den immundefekt, så norsk fnat opstår meget sjældent.

Sådan smitter fnat

Fnat smitter ved direkte hudkontakt. Ved at holde i hånd. Tæt samvær med berøringer, særligt sex. Ved at sidde tæt sammen. Børn, der leger, særligt i børnehaver, hvor pladsen er trang. Store udbrud af fnat ser man også på efterskoler, hvor eleverne bor og lever tæt sammen. Med andre ord: fysisk intimitet af enhver slags.

Men fnat smitter også gennem tøj, møbler, håndklæder og sengetøj, ja, fnatmiden kan smitte via alle overflader, i og med at den kan overleve i op til 48 timer uden at være i kontakt med hud.

Det betyder, at man skal give alle de mennesker, som man til daglig er tæt på, besked om, at man har fået fnat. Institutioner, arbejdspladsen og håndboldholdet, man spiller på, skal også have besked, så man kan stoppe smittekæderne

- Derfor er der heller ingen måde at forebygge fnat på. Det vil kræve, at man lever isoleret helt uden kontakt med andre. Lige for tiden håber vi på, at den afstand, vi holder her i corona-tiden, har en sideeffekt på smitten af fnat, men indtil videre er der ikke tegn på det, fortæller Flemming Andersen.

Derfor er der heller ingen måde at forebygge fnat på. Det vil kræve, at man lever isoleret helt uden kontakt med andre.

Creme eller piller

Behandling af fnat kan ske på to måder: Med en creme, som man smører hele kroppen ind i, og som skal sidde i mindst otte timer. Eller med piller. Begge behandlinger slår miderne ihjel, men de påvirker ikke æggene. Derfor skal man gentage behandlingen efter syv dage, så de nyudklækkede mider slås ihjel, inden de kan formere sig.

- Vi behandler stort set altid med piller med det samme. Både fordi behandlingen med creme kun er effektiv, hvis hver eneste kvadratcentimeter af huden er dækket, og det kan være svært. Og fordi vi ofte står over for fnatmider, som er resistente over for cremebehandlingen, siger speciallægen.

Allerede tolv timer efter den første behandling, er miderne døde. Men kløen vil stadig være der i tre-fire uger efter. Det skyldes, at de døde mider og deres ekskrementer stadig er i huden, og at den hud først er afstødt efter de tre-fire uger. Men efterkløen, som det hedder, vil ikke være nær så slem.

Midt i en fnatepidemi

Som nævnt står vi midt i en epidemi af fnat. Den væsentligste forklaring på det er formentlig, at fnatmiden er blevet resistent over for creme-behandlingen, fordi man ikke har fulgt vejledningen i at anvende cremen til punkt og prikke.

- Vi ved ikke, om det er den fnatmide, vi altid har kendt, som er blevet resistent – eller om vi har importeret en stamme fra udlandet, som er resistent. Uanset hvad, så betyder det, at både privatpraktiserende hudlæger og speciallægerne på hudafdelingerne på sygehusene ser voldsomt mange flere tilfælde nu end for fem år siden, forklarer Flemming Andersen.

Uanset hvad, så betyder det, at både privatpraktiserende hudlæger og speciallægerne på hudafdelingerne på sygehusene ser voldsomt mange flere tilfælde nu end for fem år siden.

Indtil for nylig kunne man kun behandle med tabletter, hvis man var hudlæge og desuden havde søgt og fået en særlig udleveringstilladelse. Det medførte ventetid hos hudlægerne, og at mange derfor kom sent i gang med tablet-behandlingen. Nu er det også muligt for alment praktiserende læger at udskrive tabletterne. Udfordringen her er, at diagnosen skal stilles ved at fange en mide – og det er rigtig svært at lære.