Forskning fører til ny forståelse af migræne

Med tanke på, at cirka 15 procent af den danske befolkning lider af migræne, er det en dyr lidelse for samfundet, fordi migræne typisk optræder, mens man er i den erhvervsaktive alder. Heldigvis forskes der meget i migræne for at finde frem til den mest effektive behandling.

Til trods for, at migræne er den form for hovedpine, som man har forsket mest i, er årsagen til migræne endnu ikke fuldt ud klarlagt. Dog er forskerne nu kommet et stykke tættere på at forstå, hvorfor man plages af disse hovedsmerter.

Ny viden: Migræne udløses af signalstoffer

På Dansk Hovedpinecenter, som er en del af Neurologisk Afdeling på Glostrup Hospital, har man i mere end 20 år forsket i migræne. Og her har man gjort en opsigtsvækkende opdagelse. Man har nemlig fundet ud af, at flere af kroppens egne signalstoffer kan forårsage migræneanfald. Et af stofferne er signalstoffet PACAP38, som kroppen blandt andet bruger til at udvide blodkarrene. Når PACAP38 gives til migrænepatienter, medfører det migræneanfald hos op til 70 procent.

På Dansk Hovedpinecenter har man lavet et forsøg, hvor man over to dage indførte PACAP38 med drop på 22 migrænepatienter. Man gav også forsøgspersonerne et andet signalstof, som også udvider blodkarrene, nemlig stoffet vasoaktivt intestinalt polypeptid (også kaldet VIP). Man gjorde det sådan, at patienterne fik PACAP38 den ene dag og VIP den anden dag. Man målte undervejs på patienternes blodkar inden i hjernen og uden på kraniet ved hjælp af MR-skanninger.

Afdelingslæge og ph.d. Henrik Schytz ved Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital er medforfatter til studiet, og han siger om forsøget:

- Man fandt ud af, at cirka 70 procent fik hovedpine af PACAP38, og det kan hænge sammen med, at blodkarrene er udvidede i længere tid end ved VIP, men det kan også skyldes andre mekanismer. Og det er interessant, at der er nogle patienter, som er mere følsomme over for PACAP38 end andre. Måske kan der udvikles medicin, som forsøger at blokere for den følsomhed, så et migræneanfald kan forhindres eller i hvert fald behandles bedre end tidligere.

Der er således stadig mange uopdagede mekanismer ved migræne. Vi skal derfor til at tænke i nye baner, når der gælder udvikling af ny migrænemedicin

Henrik Schytz mener, at resultatet af forsøget kan have afgørende betydning for fremtidig migrænemedicin, da man vil være i stand til at lave medicin, der modvirker effekten af PACAP38.

Ny viden: Smerter skyldes ikke udvidelse af pulsåre ved tindingen

I over 100 år var lægerne overbevist om, at det alene var udvidede blodkar uden på kraniet, der var årsag til smerterne ved migræne. Men den tese holder tilsyneladende ikke længere.

- Man har med MR-skanninger vist, at der ikke sker en udvidelse af pulsårerne ved tindingen, som man tidligere har troet. Der sker desuden kun en lille udvidelse inden i hjernen i de store kar i den ene side af hovedet, hvor man oplever smerten, og der er kun tale om 11-13 procents udvidelse af de store blodkar. Skanningerne viste også, at hjernens indre pulsårer stadig var udvidede, efter at migrænen var forsvundet igen, så smerterne hænger ikke nødvendigvis direkte sammen med udvidelse af blodårer, siger Henrik Schytz.

Denne opdagelse betyder, at triptaner, som er samlebetegnelsen for den type medicin, som man typisk behandler migræne med, ikke virker på den måde, som man hidtil har forestillet sig.

- Man har troet, at for eksempel medicinen sumitriptan virkede ved at trække blodårerne sammen, men det er muligvis andre mekanismer, der gør, at denne type medicin virker smertelindrende. Det vil man nu undersøge. Det kan dog ikke udelukkes, at når karrene trækker sig sammen uden på kraniet, sendes et signal til hjernen om at opleve mindre smerte. Måske sender karrene uden på kraniet hele tiden signaler til karrene inden i hjernen. Eller også virker sumatriptan på andre kar omkring hjernen, end dem vi har undersøgt. Der er således stadig mange uopdagede mekanismer ved migræne. Vi skal derfor til at tænke i nye baner, når der gælder udvikling af ny migrænemedicin, siger Henrik Winther Schytz.

Forskerne har fremsat en ny teori om, at smerterne i hovedet opstår, fordi nervefibrene, der omgiver hjernens kar, er blevet ekstra følsomme på grund af ændringer fremkaldt af signalstoffer, som frigives under migræneanfald. Det kan være grunden til, at det føles, som om pulsen dunker smertende i tindingen, og at denne smerte så forværres ved fysisk aktivitet.

Fremtidig behandling af migræne

For tiden findes kun få typer specifik migrænemedicin, og denne medicin virker kun på nogle migrænepatienter. De omtalte nye opdagelser kan derfor bane vejen for helt nye og mere effektive behandlingsmuligheder, mener Henrik Schytz.

Da 7 ud af 10 migræneanfald kan udløses af det naturlige signalstof PACAP38, interesserer forskere inden for medicinalindustrien sig for cellemodtagere og har fundet frem til den receptor, som stoffet PACAP38 aktiverer, kaldet PAC1-receptoren. Således er der forhåbning om, at medicinalindustrien kan udvikle stoffer, der kan blokere cellemodtageren, så man både kan forebygge og behandle migræne.

Antistoffer som forebyggelse af migræne

Medicinalfirmaerne arbejder også på at udvikle antistoffer, som binder sig til signalstoffet CGRP og dets receptor og derved hindrer signalstoffet i at virke. CGRP er ligesom PACAP38 et signalstof i hjernen, hvor forsøg har vist, at cirka to tredjedele oplever migræneanfald, efter at stoffet er givet.

- Inden for de sidste tre-fire år har medicinalindustrien udviklet CGRP-antistoffer mod migræne, og det er en helt ny behandlingsform, som man forventer sig meget af. Man har foretaget to studier, hvor antistoffer for første gang er afprøvet på en større gruppe migrænepatienter, og det har vist gode resultater. Behandling med andre former for antistoffer har i et stykke tid være udbredt som behandling af multipel sclerose, men det er nyt, at man vil bruge antistofbehandling til migrænepatienter, siger Henrik Schytz.

Antistofferne gives som en indsprøjtning under huden eller i en blodåre med to til fire ugers mellemrum som forebyggende behandling. Antistofferne har en lang halveringstid på en måned, hvor traditionel medicin har en halveringstid på under en dag, så derfor har man med antistoffer som behandling ikke så ofte brug for medicin, da det virker længere end traditionel medicin. Forsøgene har indtil videre vist, at der ikke er nogen særlige bivirkninger ved behandlingen.

Elektrisk stimulation som behandling

En anden behandlingsmulighed er brug af en neurostimulator, hvor man benytter elektrisk stimulation til at behandle migræne.

- Forskerne er for tiden ved at undersøge, om man kan behandle migræne ved elektrisk stimulering af nerver, og man forsøger at påvirke forskellige nerver for at finde ud af, hvad der virker bedst. Man kan allerede nu frit købe en neurostimulator online uden om sin læge, men jeg vil dog anbefale, at man konsulterer sin læge først, siger Henrik Schytz.