De fleste af os kender til spændingshovedpine. Måske har vi siddet en hel dag foran computeren med en hasteopgave og har ikke fået holdt pauser, og så kommer hovedpinen snigende. Vi mærker, at det begynder at presse og trykke i begge sider af hovedet. Der er tale om spændingshovedpine, som er en samlebetegnelse for nogle af de over 200 former for hovedpine, der findes.
Ifølge Lars Bendtsen, der er overlæge, dr.med. og ph.d. på Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital, kalder man det spændingshovedpine, fordi det for trefjerdedels vedkommende er ømme muskler, der er den udløsende årsag til smerterne.
- De fleste mennesker har prøvet at have ømme muskler i nakken, der så stråler op i hovedet og opleves som hovedpine. Typisk vil man have ondt en dags tid, hvis ikke man tager hovedpinetabletter, og så går det over af sig selv igen. Når man er øm i musklerne – og det gælder ikke kun nakkemuskler, men også muskler andre steder i kroppen, typisk i skuldrene eller ryggen – kan det stråle op i hovedet som hovedpine. Det er svært for forskerne at finde nøjagtigt ud af, hvad der foregår inde i de ømme muskler. Man regner med, at sker en irritation af musklerne, og at smerten bliver meddelt til hovedet, hvor hjernen så opfatter smerten som hovedpine, siger Lars Bendtsen.
Flere former for spændingshovedpine
Spændingshovedpine kan overordnet set inddeles i tre kategorier. Der er den sporadiske hovedpine, som man højst oplever en gang per måned. Har man hovedpine oftere, er der tale om hyppig episodisk spændingshovedpine. Og endelig er der kronisk hovedpine, hvor man har smerter hver eller hver anden dag.
Ifølge Lars Bendtsen er det helt normalt at have hovedpine et par gange om måneden, uden at man behøver bekymre sig. Har man det derimod flere gange om ugen eller nærmest hver dag, kan det være meget generende og reducere livskvaliteten.
Hovedpine kan generelt set opfattes som kroppens advarselssignal om, at man skal gøre noget anderledes.
Man sidder måske for længe ved sin computer i samme stilling eller belaster kroppen uhensigtsmæssigt, og får derfor ømme muskler, der kan give hovedpine. Måske bærer man for meget på sit barn på den samme arm, hver gang man ordner noget med den anden hånd. Hvis man ofte er plaget af hovedpine, er det vigtigt at finde årsagen. Der kan nemlig være mange andre grunde til, at man får hovedpine end ømme muskler.
Andre årsager end ømme muskler
Ikke kun fysiske spændinger kan give hovedpine – det gælder også psykiske spændinger som for eksempel stress. Ofte har vi travlt hele ugen, og når vi så slapper af i weekenden, sker der et fald i stresshormonerne, og det kan udløse hovedpine.
Nogle mennesker får hovedpine af at drikke meget kaffe i hverdagen eller af kaffeabstinenser, når de holder en pause fra kaffen. Det samme gælder, hvis man har et overforbrug af sukker, eller hvis man fra den ene dag til den anden udelukker sukker fra kosten. I det hele taget er svingninger i kroppens miljø typisk årsag til hovedpine, oplyser Lars Bendtsen.
- Svingninger i kroppens miljø sker for eksempel, hvis man spiser for uregelmæssigt eller ikke drikker nok væske. Teenagere får ofte hovedpine, fordi de springer måltider over, og blodsukkeret derfor bliver ustabilt. De glemmer typisk også at drikke væske nok i løbet af dagen, hvilket kan udløse en dehydreringshovedpine, siger overlægen.
Svingninger i kroppens miljø sker også, når østrogenniveauet falder hos kvinder op til menstruation. Mange kvinder oplever hovedpine i forbindelse med deres menstruation. Også P-piller kan være årsag, ligesom forskellige sygdomme som for eksempel bihulebetændelse. Medicin kan give hovedpine. Det gælder eksempelvis forebyggende medicin mod blodpropper. Søvnmangel og søvnapnø kan også give hovedpine.
Hovedpine fremkaldt af hovedpinemedicin
En til to procent af alle voksne lider af medicinoverforbrugshovedpine, som vil sige, at man har hovedpine mere end 15 dage om måneden i mere end tre måneder, fordi man har et overforbrug af hovedpinemedicin. Der er tale om et overforbrug, når man tager medicin mod sin hovedpine i mere end 10-15 dage hver måned.
Det typiske mønster ved hovedpine fremkaldt af medicinoverforbrug er, at man oplever en gradvis kraftigere og hyppigere hovedpine over uger til måneder, og man vågner med hovedpine eller oplever skift fra migræne til spændingslignende hovedpine inden for samme dag.
Man kalder det medicinoverforbrugshovedpine, fordi man tager hovedpinetabletter så ofte, at medicinen begynder at have modsat effekt og i stedet for at lindre og fjerne hovedpinen, holder tilstanden ved lige eller forværrer den.
De fleste er omkring 30-40 år, når de begynder at få medicinoverforbrugshovedpine, men det ses også i stigende grad hos børn og unge. Ofte har denne form for kronisk hovedpine dog varet i adskillige år, før den opdages.
Gå til lægen ved hyppig eller kronisk hovedpine
Hvis man er meget plaget af hovedpine og har det adskillige gange om måneden eller stort set hver dag, anbefaler Lars Bendtsen, at man lader sig undersøge af en læge, og at man begynder at føre en hovedpinedagbog. I dagbogen skriver man for eksempel:
hvad, man mener, kan have udløst hovedpinen
hvor hovedpinen sidder, hvor kraftig den er
om den forværres af fysisk aktivitet
om der er ledsagende overfølsomhed for lys og lyde
hvilken medicin man tager for hovedpinen.
Hovedpinedagbogen er vigtig, for at lægen kan stille den korrekte diagnose, især for at kunne skelne mellem spændingshovedpine og milde migræneanfald og for at kunne udelukke medicinoverforbrugshovedpine.
Lægen vil i løbet af konsultationen trykke på musklerne i nakken, på skuldrene, ved kæben og forskellige steder i ansigtet for at finde ud af, om de er ømme. Mange mennesker er bange for at have en hjernesvulst, og det kan derfor virke beroligende at tale med lægen, der stiller diagnosen. Det vil typisk ikke være nødvendigt med en røntgenundersøgelse af nakken, som mange patienter ønsker.
Læs mere:
Hvorfor får man migræne? Læs artiklerne Forskning fører til ny forståelse af migræne og Hovedpine kan ofte forebygges
Sådan kan du forebygge hovedpine
Det mest effektive, man kan gøre, når man vil forebygge spændingshovedpine, er at leve regelmæssigt. Sørger man for at få sin nattesøvn, spise når man er sulten og drikke nok i løbet af en dag, kan man langt hen ad vejen forebygge hovedpine. Det er også vigtigt at motionere, men her gælder det ikke, at jo hårdere og mere motion desto bedre, for meget hård træning kan faktisk give hovedpine.
Mange mennesker med hyppig hovedpine er bange for at dyrke motion i de perioder, hvor de ikke har hovedpine, fordi de frygter, at det vil føre til øget hovedpine.
- Man kan sagtens dyrke motion – det vil ikke fremprovokere hovedpine. Man skal bare sørge for at lytte til sin krop og undgå at gå ud over kroppens grænser ved at dyrke for hård motion. Al fysisk aktivitet er gavnligt – man behøver for eksempel bare at gå nogle ture i naturen for at forebygge hovedpine. Forskning viser, at sunde og normalvægtige mennesker har mindst hovedpine, siger Lars Bendtsen.
Behandling af spændingshovedpine
Får man ofte hovedpine, fordi man har ømme muskler, og det skyldes, at man har uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, er det hjælpsomt at få korrigeret sine arbejdsstillinger hos en fysioterapeut, som også kan vise gavnlige udstrækningsøvelser.
- Vi ved fra forskning, at passiv fysioterapi ikke er hjælpsomt ved kronisk hovedpine, og at der skal mere end massage til, primært i form af aktive øvelser og holdningskorrektion. Det kan for eksempel være vigtigt at lære, hvordan man skal holde hovedet for at undgå at få ondt i nakken, og hvordan man undgår ensidige belastninger af kroppen, siger Lars Bendtsen.
Skal man undgå det, der udløser hovedpinen?
- Det er sådan, at nervesystemet kan ændre sig, hvis man udsætter sin krop for den samme belastning igennem længere tid og af den grund får hovedpine. Hvis man for eksempel tit får hovedpine, fordi man må knibe øjnene sammen på grund af stærkt sollys, eller fordi man skærer tænder om natten og får ømme tyggemuskler, lærer nervesystemet, at denne form for belastning giver hovedpine. Det er derfor vigtigt at undgå de ting, man ved, giver hovedpine, siger Lars Bendtsen.
Når det er sagt, så understreger Lars Bendtsen, at man samtidig skal passe på med at begrænse sin livsudfoldelse og undgå alt, hvad man tror, kan fremkalde hovedpine. Der er ikke forsket så meget i sammenhængen mellem mad, drikke og hovedpine, så man ved endnu ikke nok til at kunne sige, at der er bestemte føde- og drikkevarer, man generelt skal undgå.
- Det er meget forskelligt, hvilke fødevarer der fremkalder hovedpine hos den enkelte, så derfor bør man prøve sig frem. Nogle mennesker tror for eksempel, at de får hovedpine af mørk chokolade, og så spiser de aldrig chokolade. Men man kan ikke vide, om hovedpinen allerede var på vej, og at det så i virkeligheden ikke er chokoladen, der fremkalder den, men at man bare først mærker hovedpinen, når man spiser chokoladen. Jeg synes derfor, man skal prøve sig frem og ikke udelukke noget fra sin kost, før man er helt sikker på, at man får hovedpine af det. Man kan eventuelt forsøge at fremprovokere en hovedpine ved at spise ekstra meget mørk chokolade en dag, og se hvad der sker, så man er sikker på, at det ikke bare var en tilfældighed, siger Lars Bendtsen.
Skal jeg tage medicin mod hovedpine?
Har man først fået hovedpine, og har man det højst et par gange om måneden, går det som regel over af sig selv i løbet af et døgns tid. Man kan også vælge at tage almindelige smertestillende hovedpinepiller, som kan købes i håndkøb for at få hovedpinen til at gå hurtigere over.
Har man hyppigere hovedpine, kan lægen også vælge at behandle forebyggende med medicin, som indeholder antidepressiva for at øge koncentrationen af smertehæmmende stoffer i centralnervesystemet – og ikke for at behandle en depression. Denne form for medicin kan dog godt virke lidt sløvende. Lider man af medicinoverforbrugshovedpine vil det være hjælpsomt i samråd med lægen at trappe ud af hovedpinemedicinen.
Anden behandling
Skyldes hovedpine, at man tager P-piller, har Lars Bendtsen følgende råd:
- Vi ved, at P-piller kan give hovedpine, og hvis man er plaget af det, så vil jeg anbefale, at man går til sin læge og prøver nogle andre P-piller med en anden hormonsammensætning, og som ikke indeholder østrogen. Alternativt kan man holde op med at tage dem i tre måneder, og se om det hjælper.
Det gælder ifølge Lars Bendtsen i det hele taget om at minimere de udløsende faktorer, som man ved, kan give hovedpine. Det betyder derfor også, at man ikke kun skal holde sig fysisk sund og rask, men også sørge for at undgå at blive stresset eller søge hjælp til at behandle stress, hvis man allerede har hovedpine på grund af stress.
Er det spændingshovedpine eller migræne?
Typisk adskiller spændingshovedpine sig fra migræne ved, at smerterne ikke forværres ved fysisk aktivitet, som det er tilfældet, når man har migræne. Har man migræne, kan man også opleve kvalme, opkast eller overfølsomhed over for lys og lyde.
Kilde: Lars Bendtsen, Overlæge, dr.med., ph.d. på Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital
Spændingshovedpine i tal
78 procent af den danske befolkning har haft hovedpine på et tidspunkt i deres liv.
Hver tredje dansker har spændingshovedpine flere gange om måneden.
10 procent oplever det mindst én gang om ugen.
To til tre procent har kronisk hovedpine, dvs. de har ondt i hovedet hver eller hver anden dag.
Lidt flere kvinder end mænd har hovedpine.
Kilde: Lars Bendtsen, Overlæge, dr.med., ph.d. på Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital
Mere om hjernen
Se flere artikler om emnet
Sådan får du ro på dit nervesystem
Hvordan hænger nervesystemet sammen med stress? Kan du selv gøre noget for at få ro på nerverne? Det har vi spurgt hjerneforsker Troels W. Kjær ...

Vores nervesystem styrer alt fra bevægelse til tanker
Nervesystemet er et komplekst system i kroppen, der er afgørende for vores evne til at eksistere. Det har til opgave at styre og koordinere mange ...

Bliv klogere på demens
Glemsomhed, problemer med at finde ord og forvirring om tid og sted kan være nogle af tegnene på demens. Læs her om, hvad demens er, hvilke ...