Søg i artikler fra Nyt & Sundt
Udgivet:
november 2016

Gå din hjerne frisk

Måske har du allerede en oplevelse af, at en spadseretur i ny og næ gør dig til et gladere og mere afbalanceret menneske. I så fald er du ikke helt forkert på den, for undersøgelser viser, at skovens grønne toppe har en positiv effekt på vores tankemønstre. 

De fleste kender fornemmelsen af at gå en tur og få klaret tankerne. Måske bliver man undervejs klogere på et problem, man har tumlet med, og vender lettere til mode hjem. Men hvad sker der egentlig i hovedet på os, når vi går derudad? Er der nogle positive effekter i ’walk and talk’, og betyder det noget, om vi lægger ruten i grønne omgivelser eller langs en larmende hovedgade? Det ser vi nærmere på i denne artikel, der forhåbentlig giver dig lyst til at snøre skoene og komme af sted.

Ifølge Jens Bo Nielsen, der er professor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, er det svært at måle og veje selve oplevelsen af at vende mere afklaret hjem fra en gåtur. Men der er flere ting, som er forbundet med det at gå en tur, som kan have en positiv indflydelse på os. Eksempelvis kan en gåtur være et sted, hvor vi giver os selv en mental pause, og det kan være grobund for at tænke i nye retninger. I forskellige studier har man scannet hjernerne på folk, der får besked på blot at lade tankerne flyve. På scanningerne kan man efterfølgende se, at der er flere forskellige områder af hjernen, der bliver aktiveret og begynder at sende beskeder frem og tilbage - altså snakker sammen.

Går vi en tur og lader tankerne flyve, tyder noget altså på, at vi vender hjem og er lidt bedre klædt på til at tackle de problemstillinger, vi går og bokser med.

 – Når man lader hjernen gå i tomgang, går det såkaldte Default Mode Network i gang. Det er en kreativ tilstand, hvor man kan få nye ideer, forklarer han. 

Samtidig kan tilstanden også gøre os til bedre problemløsere. Det har man set i forsøg, hvor forskere har lavet hjernescanninger på en gruppe matematikere, som er blevet stillet en opgave.

Her bad forskerne den ene halvdel tænke intenst på at løse problemet, mens den anden halvdel blev distraheret i et stykke tid.

– Det viste sig, at dem, der i en kortere periode flyttede fokus væk fra problemet, var hurtigere og bedre til at løse problemet, siger Jens Bo Nielsen.

Går vi en tur og lader tankerne flyve, tyder noget altså på, at vi vender hjem og er lidt bedre klædt på til at tackle de problemstillinger, vi går og bokser med.

Naturen genoplader dine batterier

En teori, der peger i samme retning, er Attention Restoration Theory, som Rachel og Stephen Kaplan lancerede i 1980erne. Her skelnes mellem to typer opmærksomhed: Den fokuserede opmærksomhed, som man eksempelvis bruger, når man skal koncentrere sig om at arbejde eller færdes i trafikken. Og den ubesværede opmærksomhed, som er en slags hviletilstand for hjernen, og som opstår, når man lader blikket hvile på sine omgivelser og for eksempel kigger på græsset eller trækronerne, der svajer i vinden. Pointen er, at når man har haft fokuseret opmærksomhed i nogen tid, bliver man træt, og så har man brug for den ubesværede opmærksomhed.

Psykolog Ebbe Lavendt fra Center for Positiv Psykologi forklarer, at man kan tænke på sin opmærksomhed som et batteri:

– Hvis du har været fokuseret i lang tid, dræner du batteriet, og så er naturen et godt sted at genoplade det. Det er imidlertid vigtigt, at det er et sted, man kan lide at være, og hvor man kan lade sin opmærksomhed fange af omgivelserne, uddyber Ebbe Lavendt.  

Tilsyneladende betyder det også noget, at man vælger ruter i rolige naturlige omgivelser. Ebbe Lavendt henviser til et studie fra 2015, der blev udført af en række forskere fra Stanford University.  De scannede indledningsvis hjernen på 38 forsøgsdeltagere og bad dem udfylde et spørgeskema, der kunne sige noget om, i hvor høj grad de var optaget af grublerier. Herefter blev deltagerne delt i to grupper. Den ene gruppe gik en tur på 90 minutter i naturen, mens den anden gruppe gik 90 minutter langs meget befærdede flersporede veje. Efterfølgende beskrev deltagerne, hvordan de havde det, og fik igen scannet deres hjerner. En sammenligning af de to grupper viste, at de deltagere, der havde gået i naturlige omgivelser, havde nedsat aktivitet i dele af hjernen, som er knyttet til grublerier og negative tanker. Deltagerne oplevede også selv, at de var mindre bekymrede. På baggrund af undersøgelsen konkluderede forskerne, at naturlige omgivelser formentlig spiller en vigtig rolle for det mentale helbred. Læs hele undersøgelsen.

I de senere år er man også begyndt at tænke naturen ind i forskellige dele af behandlingsvæsenet.  Eksempelvis er det nye psykiatriske sygehus i Slagelse bygget på baggrund af tanker om en helende arkitektur med små gårdhaver. I Hørsholm ligger Terapihaven Nacadia ®, som er et forskningsprojekt under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Her behandles personer med alvorlig stress gennem mindfulnessbaseret haveterapi, hvor omgivelserne netop er designet til at understøtte behandlingsprocessen. Også i nogle kommuner inddrages naturen på forskellig vis i behandling af stress og depression.

Læs også:

Anna Hansen opsøgte en gå-terapeut, og det førte til lange spadsereture, hvor de talte om de ting, der var svære. Læs artiklen Anna fik terapi i det fri

Terapien rykker i naturen

Ud over at være praktiserende psykolog er Ebbe Lavendt også leder af netværksgruppen Netværk for Naturterapi, som er et netværk, hvor man blandt andet deler viden om, hvordan man kan bruge naturen i forskellige terapeutiske sammenhænge.

Ebbe Lavendt tilbyder også selv at flytte psykologsamtalerne med sine klienter ud i naturen, og her oplever han ofte, at samtalen bliver mere fri.

-  Det kan være befriende for klienten, at jeg ikke hele tiden sidder og tager noter. For nogle er det også en befrielse at slippe for at have øjenkontakt, især hvis klienterne oplever, at det, de fortæller, er pinligt. Sidder man over for hinanden i et lokale, vil det virke kunstigt ikke at søge øjenkontakt, men det er helt naturligt, når man går, forklarer han.

En gåtur kan også give plads til eftertænksomhed i samtalerne, fordi der kan være stilhed i længere tid, uden at det er akavet.  Sådan lyder erfaringen fra psykolog og psykoterapeut Kim Nygaard, der også tilbyder terapeutiske samtaler i naturen. Kim Nygaard har i mange år arbejdet som erhvervspsykolog og står i spidsen for længere vandreture i blandt andet Canada og Norge. 

– Når jeg går med en klient, og vi taler om ting, der er svære, beder jeg nogle gange klienten om at tænke i fem minutter, inden vedkommende svarer. Det giver en langsommelighed i samtalen, som er meget vigtig for, at der bliver mulighed for at fordøje det, vi snakker om undervejs, og måske komme laget dybere, siger Kim Nygaard.

En gåtur kan også give plads til eftertænksomhed i samtalerne, fordi der kan være stilhed i længere tid, uden at det er akavet.

Han peger på, at gåturene også giver mulighed for at arbejde med klientens kropsholdning.

- Hvis man er deprimeret, afspejler ens kropsholdning det ofte. Hovedet og kroppen hænger. Men hvis man i stedet retter sig op, skyder brystet frem og går raskt frem som et stolt menneske, så smitter det også af på, hvordan man har det psykisk. Man bliver mere opløftet og positiv indeni, forklarer han.

Gåturen giver større indsigt

Kim Nygaard kalder det at gå for en ’slags massage af de indre organer’, fordi det giver ilt til organismen og sætter gang i blodomløbet og gør vores tanker klarere og mere fokuserede. Vender man opmærksomheden lidt væk fra sig selv og er opmærksomt til stede i naturen, har det også en afstressende effekt på vores nervesystem.

Kim Nygaard påpeger, at vi i dag er meget optagede af at kigge indad og se og mærke, hvad der sker i os selv. Når vi færdes i grønne områder, har vi imidlertid mulighed for at flytte vores fokus og lægge mærke til farver, lyde og lugte omkring os.

– De fleste har en forestilling om, at bladene på træerne er grønne. Det er jo sådan set rigtig nok, men det er i virkeligheden en meget begrænset måde at se verden på. Bladene på træerne kan jo have mange grønne nuancer, og nogle er måske krøllede og gule i kanten. Når vi ser nuancerne omkring os, udvider vi også vores mentale kapacitet og måde at begribe verden på, forklarer Kim Nygaard.

Bevæg dig ud i naturen, åbn for dit sanseapparat, og hør, lugt og se, lyder hans råd. Og når man har åbnet op for verden omkring sig, kan man sagtens kombinere det med at fundere over en eller anden problematik.

- Du kan for eksempel beslutte dig for at gå 20 minutter og udforske et tema eller en problematik. Lad være med at sætte næsen op efter at konkludere noget. Prøv først at bruge sanserne og så bagefter tænke over det tema, du har sat dig for. Til slut kan du åbne for sanserne igen, for på den måde fordøjer du de mentale processer, der er relateret til den problematik, du arbejder med, siger Kim Nygaard.

Hvor finder jeg terapi i det fri?

Der findes ingen samlet oversigt over psykologer og psykoterapeuter, der også tilbyder terapi i naturen, så hvis man er interesseret i at prøve det, må man google sig frem.

I Århus og København er der mulighed for at få et gratis terapiforløb, hvor terapien udelukkende foregår på gåture i byens grønne områder. Terapien varetages af en række psykologistuderende, der er sidst i studiet, og som løbende får supervision af en erfaren psykolog. Læs mere på www.gå-terapi.dk

Motion gør os bedre til at tænke

Intensiv motion kan styrke hjernes evne til at danne nye kognitive forbindelser – altså forbindelser, der hjælper os med at blive bedre til tænke og forstå. Forklaringen er formentlig, at musklerne frigiver nogle stoffer, der bliver transporteret med blodet op i hjernen og bidrager til, at hjernecellerne laver nye forbindelser. Men for at få denne effekt er det afgørende, at man sætter tempo på, får pulsen op og begynder at svede.

Kilde: Professor Jens Bo Jensen fra Institut for Idræt og Ernæring

Grønt er godt for helbredet

I 2015 udgav forskningscenteret Skov & Landskab under Københavns Universitet rapporten ’Natur og grønne områder forebygger stress’. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med knap 1.200 repræsentativt udvalgte danskere fandt de blandt andet frem til, at jo oftere folk besøger grønne områder, og jo mere tid de bruger der – desto mindre stressede er de.

I samme rapport henvises også til den amerikanske forsker Roger Ulrich, der tilbage i 1984 undersøgte en række sygehusjournaler og fandt ud af, at set over en periode på ni år blev galdestenspatienter med en grøn udsigt udskrevet hurtigere end samme type patienter, der ikke havde grøn udsigt. Samlet set havde patienter med en grøn udsigt også færre personlige klager under hospitalsopholdet.

Læs hele rapporten.

Nyt & Sundt - Ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt er et elektronisk nyhedsbrev der udkommer 4 gange årligt. Nyhedsbrevet produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet, og har ophavsret til artiklerne.

Nyt & Sundt er gratis for medlemmer. Hvis du er interesseret i at modtage det på e-mail, skal du logge ind på sygeforsikring.dk og tilmelde dig. Her kan du også skrive, hvis du har kommentarer, ris eller ros til Nyt & Sundt.

Næste nummer af Nyt & Sundt udkommer i november 2020.



Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen ”danmark”s holdning til et givent emne.