Søg i artikler fra Nyt & Sundt
Udgivet:
juli 2017

Hvad betyder god mundhygiejne for vores helbred?

Hvis man ikke har en god mundhygiejne, kan man få tandkødsbetændelse, som uden behandling kan udvikle sig til parodontitis. For tiden diskuteres det, om der er en sammenhæng mellem parodontitis og andre sygdomme som for eksempel hjerte-karsygdomme, diabetes og leddegigt.

Tænderne betyder mere for vores sundhed, end mange af os er klar over. Hvis man ikke har god mundhygiejne og passer på sine tænder, kan man for eksempel få huller i tænderne og tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelse kan sprede sig til de dybereliggende væv omkring tandrødderne og blive til tandsygdommen parodontitis, som førhen blev kaldt parodontose eller paradentose. Undlader man at følge de regelmæssige kontroller hos tandlægen, kan sygdommen være vanskelig selv at opdage, fordi man typisk først opdager symptomerne, når den er blevet så alvorlig, at den kan være svær at behandle. I værste fald kan parodontitis føre til, at tænderne falder ud.

Halvdelen af alle 50-årige har parodontitis, og sygdommen optræder hyppigst hos personer med ringe sociale levevilkår samt hos ældre, syge og handicappede, der har svært ved selv at børste tænder.

Parodontitis og andre sygdomme

Palle Holmstrup er sektionsleder og professor i parodontologi på Tandlægeskolen ved Københavns Universitet og har indtil 1. april 2017 været adjungeret professor på Tandlægeskolen ved Aarhus Universitet. Ifølge Palle Holmstrup udgør parodontitis et stort problem for den ramte. Dels forringes livskvaliteten af at have løse eller manglende tænder som følge af sygdommen, og dels kan den føre til andre sygdomme. Det er nemlig ikke kun tænder og tandkød, som påvirkes, når man ikke har god mundhygiejne.

- Mange undersøgelser tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og andre medicinske sygdomme. Ved ubehandlet tandkødsbetændelse, kan man også have sår i tandkødslommen, som ikke kan ses, og som kan være en årsag til blødende tandkød. Og det er netop det blødende tandkød, som forskerne mener kan påvirke udviklingen af andre sygdomme, siger Palle Holmstrup og peger på studier, der har vist, at når tandkødet bløder, kan bakterier gå over i blodbanen, så de føres rundt i kroppen og forstærker betændelse forskellige steder.

Hvis man er genetisk disponeret for leddegigt og samtidig har alvorlig parodontitis, kan en bestemt bakterie i munden øge risikoen for at udvikle leddegigt.

Palle Holmstrup peger på, at der kan være en sammenhæng mellem parodontitis og reumatoid arthritis (leddegigt), fordi begge sygdomme er kroniske inflammatoriske sygdomme. Hvis man er genetisk disponeret for leddegigt og samtidig har alvorlig parodontitis, kan en bestemt bakterie i munden øge risikoen for at udvikle leddegigt. Det viser et samarbejde mellem biomedicinsk grundforskning fra Aarhus Universitet og amerikanske forskere. Det understreges dog, at man ikke kan slutte af undersøgelsens resultater, at man får leddegigt af at have parodontitis.

Hjerte-karsygdom og parodontitis

Undersøgelser tyder på, at hjerte-karsygdom hænger sammen med parodontitis, idet bakterier fra parodontitis kan føres med blodet og trænge ind i hjertets kranspulsårer og skabe betændelse.

- Det sker, bl.a. fordi bakterier fra tandkødslommerne kan binde sig til de røde blodlegemer og undgå at blive fanget af de bakteriebekæmpende hvide blodlegemer, så de føres rundt i kroppen til for eksempel hjertets kranspulsåre. Det viser en undersøgelse fra Tandlægeskolen ved Københavns Universitet udført i samarbejde med professor og overlæge Claus H. Nielsen fra Rigshospitalets Institut for Inflammationsforskning, siger Palle Holmstrup.

Palle Holmstrup peger også på en ny undersøgelse foretaget af professor og overlæge Peter Riis Hansen og hans team på Gentofte Hospital og Tandlægeskolen ved Københavns Universitet, hvor man har sammenlignet 17.691 patienter med parodontitis med en kontrolgruppe på 83.003 personer. Resultaterne fra denne undersøgelse tyder på, at parodontitis øger risikoen for at få hjerte-karsygdom. Denne antagelse støttes også af en undersøgelse fra 2006 hos hjertepatienter på Bispebjerg Hospital, som viste, at personer med svær parodontitis har 6,6 gange større risiko for at få hjerte-karsygdom end andre raske.

Diabetes og parodontitis

Over 300.000 danskere har fået konstateret diabetes, og ca. 200.000 går rundt med sygdommen uden at vide det. Ifølge Palle Holmstrup har man øget risiko for at få diabetes, hvis man har parodontitis, fordi parodontitis kan påvirke blodsukkerreguleringen hos ellers raske mennesker og derfor kan være en medvirkende årsag til, at man får diabetes. Omvendt har man øget risiko for at få parodontitis, hvis man i forvejen har diabetes og ikke har sin diabetes under kontrol. Det kan ske, fordi man typisk har sværere ved at bekæmpe de bakterier, der trænger ind i tandkødet, når man har diabetes.

I en pressemeddelelse fra Tandlægeforeningen præsenteres en ny britisk undersøgelse, der viser, at man kan få blodsukkerniveauet betragteligt ned, hvis man behandler parodontitis. Hvis blodsukkeret falder med 0,2 procent, reduceres dødeligheden med hele 10 procent. Det får Palle Holmstrup til at antage, at man kan redde liv blandt diabetikere ved at få behandlet parodontitis. Hvis man har dårligt kontrolleret diabetes, er parodontitis dog generelt sværere at behandle og betændelsen omkring tænderne kan forværre diabetes.

Faglig uenighed

Docent emeritus, dr.odont., DrPH, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Flemming David Scheutz er ikke enig med Palle Holmstrup i, at der er en sammenhæng mellem parodontitis og andre sygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdom. Han mener ikke, at den foreliggende forskning har påvist en sådan årsagssammenhæng.

- Hjerte-karsygdom og parodontitis deler en lang række fælles risikofaktorer, som vanskeligt kan adskilles. I næsten alle publicerede artikler om forskning på området er for eksempel en andel af deltagerne rygere, og da det er velkendt, at rygning er en væsentlig risikofaktor for parodontitis, og rygning også er en risikofaktor for f.eks. hjerte-kar-sygdom, kommer det til at se ud, som om parodontitis er en risikofaktor for hjerte-karsygdom. Man kan prøve med forskellige statistiske metoder at korrigere for dette, men det er ikke muligt at korrigere det fuldstændigt. Dertil kræves kliniske forsøg, der sammenligner effekten i en gruppe med parodontalbehandling med en gruppe uden parodontalbehandling. Der vil derfor i undersøgelser, der beskriver sammenhænge mellem eksisterende sygdomme, altid være en ‘resteffekt’ af de fælles risikofaktorer som eksempelvis rygning, hvorfor det ser ud som om, der er en sammenhæng, siger Flemming David Scheutz.

- Hvis parodontitis var en risikofaktor, ville man forvente, at en behandling af parodontitis mindskede risikoen for f.eks. en hjerte-karsygdom. Det har man undersøgt, idet man intensivt behandlede nogle hjertepatienter for deres parodontitis. Undersøgelsen viste, at risikoen for et nyt hjerteanfald var på samme niveau, uanset om man havde fået behandlet sin parodontitis eller ej. Endelig har man aldrig kunne påvise sammenhæng mellem parodontitis og diverse medicinske sygdomme hos ikke-rygere. Det ville man forvente, hvis parodontitis var en risikofaktor, siger Flemming David Scheutz.

Palle Holmstrup efterlyser flere undersøgelser, som kan påvise sammenhænge mellem parodontitis og andre sygdomme, men peger samtidig på, at det af etiske grunde er svært at lave den slags undersøgelser.

- Man kan ikke lave en almindelig dobbeltblind undersøgelse og udsætte den ene gruppe for behandling af parodontitis og undlade at behandle kontrolgruppen, da det er uetisk ikke at behandle personer med parodontitis. Så vi er nødt til at acceptere, at der findes forskellige undersøgelser, der viser, at hjerte-karsygdomme optræder sammen med parodontitis, og at der også er en masse eksperimentelle undersøgelser, der understøtter en sammenhæng. Ligesom parodontitis er hjerte-karsygdomme betændelsessygdomme, så det er ikke så mærkeligt, at der skulle være en sammenhæng, siger Palle Holmstrup og tilføjer:

Læs også

Tandbørsten er det vigtigste våben imod caries og parodontitis. Læs artiklen Sådan holder du munden ren

- Der findes store befolkningsundersøgelser, blandt andet fra Taiwan, der viser, at når befolkningen får renset tænder, så er der en lavere forekomst af hjerte-karsygdom, siger Palle Holmstrup og understreger, at når forskerne taler om, at der er en sammenhæng, skal man være opmærksom på, at det ikke betyder, at parodontitis er eneste årsag til hjerte-karsygdom, men at mange andre risikofaktorer også spiller ind, såsom usund livsstil.

For lidt fokus på konsekvenserne

Efter verdenskonferencen i 2015 inden for mund- og tandsygdomme kom Verdenssundhedsorganisationen WHO med den såkaldte Tokyo-deklaration, der indeholder en række anbefalinger til sundhedsmyndigheder om større fokus på vigtigheden af og måder til at forebygge og behandle mund- og tandsygdomme.

Nyt & Sundt - Ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt er et elektronisk nyhedsbrev der udkommer 4 gange årligt. Nyhedsbrevet produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet, og har ophavsret til artiklerne.

Nyt & Sundt er gratis for medlemmer. Hvis du er interesseret i at modtage det på e-mail, skal du logge ind på sygeforsikring.dk og tilmelde dig. Her kan du også skrive, hvis du har kommentarer, ris eller ros til Nyt & Sundt.

Næste nummer af Nyt & Sundt udkommer til marts 2019.



Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen ”danmark”s holdning til et givent emne.