Hvad er din biologiske alder?

Når vi taler om alder, tænker de fleste på det tal, der står på fødselsattesten. Men i dag taler forskere også om noget andet: biologisk alder. Din biologiske alder handler om, hvor gammel din krop er i forhold til, hvordan den fungerer – og den kan være både højere og lavere end den alder, der står på din fødselsattest, også kaldet din kronologiske alder.

Måske kender du det fra omgangskredsen. Nogle ser yngre ud end deres alder, virker energiske og holder sig raske længe. Andre bliver tidligere ramt af sygdom eller ser bare ældre ud, end deres alder.

- Biologisk alder forsøger at beskrive kroppens reelle tilstand. Den kan også sige noget om risikoen for sygdom og tidlig død, siger Morten Scheibye Knudsen, der er læge og aldringsforsker ved Panum Instituttet på Københavns Universitet.

Derfor er biologisk alder blevet et varmt emne i forskningen. Men hvad dækker begrebet egentlig over? Kan du måle din biologiske alder? Og er der noget, du selv kan gøre for at påvirke den?

Kroppen ældes i forskelligt tempo

To personer på 60 år kan have vidt forskellige biologiske aldre. Den ene kan have et hjerte-kar-system, muskler og celler, der fungerer som hos en gennemsnitlig 50-årig, mens den anden kan have en krop, der minder mere om en gennemsnitlig 70-årigs.

Netop derfor interesserer forskerne sig for at måle biologisk alder. Målingerne kan nemlig give et billede af, hvor hurtigt kroppen ældes, og om du har øget risiko for sygdom, allerede før symptomerne viser sig.

En høj biologisk alder er blandt andet forbundet med større risiko for hjerte-kar-sygdomme og kortere levetid.

- Det store gennembrud er, at vi nu er blevet bedre til at måle biologisk alder. Det giver mulighed for at undersøge, om bestemte livsstilsændringer eller behandlinger påvirker aldringsprocessen, siger Morten Scheibye Knudsen.

Aldring kan ikke måles med én enkelt prøve

Forskere har i mange år forsøgt at finde én markør, der kunne afsløre kroppens biologiske alder. Men det har vist sig at være langt mere komplekst.

- Aldring er summen af mange små ændringer i kroppen. Derfor kan man ikke bare måle én ting og få svaret. I stedet kombinerer forskerne mange forskellige målinger, siger Morten Scheibye Knudsen.

En af de mest præcise metoder bygger på blodprøver, hvor forskerne analyserer små ændringer i DNA, som kan afsløre, hvordan kroppen ældes på celleniveau. Når man analyserer rigtig mange små ændringer samlet, kan det give et billede af den biologiske alder.

Også almindelige blodprøver kan bruges som en del af vurderingen. Her ser forskerne blandt andet på blodsukker, forskellige proteiner og andre biologiske markører i blodet, som kan give et billede af kroppens sundhed og aldring.

Dit ansigt afslører mere, end du tror

Forskningen peger også på, at ansigtet kan sige overraskende meget om biologisk alder.

- Vi er faktisk ret gode til intuitivt at vurdere, hvor gamle andre mennesker ser ud. Studier tyder på, at ansigtet kan være en markør for biologisk alder. Forskere har blandt andet undersøgt indlagte patienter og fundet frem til, at hvor gamle de så ud, i nogle tilfælde var en bedre indikator for overlevelse end både blodtryk og puls, siger Morten Scheibye Knudsen.

Kan du få målt din biologiske alder?

Selvom interessen for biologisk alder vokser, er målingerne endnu ikke en fast del af sundhedsvæsenet.

- De bedste målinger er blodprøver med DNA-analyser, men det er ikke noget, du kan få lavet hos din praktiserende læge i dag. Det er stadig et relativt nyt forskningsfelt, siger Morten Scheibye Knudsen.

Der findes dog kommercielle tests, som du kan købe online. Her understreger han, at resultaterne skal tolkes med forsigtighed.

- Hvis en test pludselig viser, at din biologiske alder er meget høj, skal du ikke gå i panik. Testene er ikke perfekte, og målingerne bør gentages flere gange for at være mere pålidelige. De kan for eksempel bruges til at følge effekten af livsstilsændringer. Hvis du gerne vil undersøge, om ændringer i din livsstil påvirker din biologiske alder, giver det mest mening at måle over tid. For eksempel hver tredje måned, siger han.

Nogle fitnesscentre tilbyder også målinger af biologisk alder via avancerede badevægte. Men ifølge Morten Scheibye Knudsen er de meget upræcise, fordi de primært bygger på målinger af blandt andet fedtprocent, muskelmasse og kropsvæske – og ikke på kroppens biologiske aldring.

Gener spiller en større rolle end tidligere antaget

Livsstil betyder meget for aldring, men gener har også stor betydning. Et studie fra januar 2026 tyder ifølge Morten Scheibye Knudsen på, at omkring halvdelen af forskellen i aldringshastighed kan være genetisk betinget.

- Det ser ud til, at gener spiller en større rolle, end vi tidligere troede. Men det ændrer ikke ved, at livsstil fortsat har en enorm betydning for sundhed og levetid, siger han.

Forskningen viser nemlig tydeligt, at rygning, højt alkoholforbrug, dårlig kost og fysisk inaktivitet kan påvirke både sygdomsrisiko og forventet levetid markant.

- Der kan være op mod 20 års forskel i levetid mellem dem, der lever sundest, og dem, der lever mest usundt. Og de forskelle kan også spores i den biologiske alder, siger han.

Søvn, motion og kost er stadig fundamentet

Selvom biologisk alder lyder som noget avanceret og højteknologisk, handler de vigtigste råd til at nedsætte biologisk alder stadig om sundhedsvaner.

- Motion, rygestop, begrænset alkoholindtag og sund kost er stadig noget af det vigtigste, du kan gøre for at få lavere biologisk alder, end din fødselsattest angiver, siger Morten Scheibye Knudsen.

Søvn ser også ud til at spille en stor rolle. Ny forskning peger på, at omkring syv timers søvn om natten hænger sammen med den bedste sundhed hos voksne.

Kaffe er et andet område, som forskerne interesserer sig for.

- Studier tyder på, at tre til fire kopper kaffe om dagen kan være forbundet med sundhedsfordele, herunder forebyggelse af demens. Men det er en god idé at drikke kaffe tidligt på dagen, fordi nogle ellers får problemer med søvnen, siger han.

Også sort te ser ifølge forskningen ud til at kunne have en positiv effekt og muligvis reducere risikoen for demens. Mørk chokolade kan måske også have gavnlige effekter, mens sukker og alkohol omvendt ser ud til at påvirke sundheden negativt.

Hvad med faste, kulde og sauna?

Interessen for biologisk alder har også fået mange til at interessere sig for såkaldt biohacking – altså metoder, der angiveligt kan optimere kroppen og bremse aldring. Her nævnes ofte faste, sauna og kolde bade.

- Faste ser ud til at have nogle sundhedsmæssige effekter i studier. Men det er ikke nødvendigvis en god idé for ældre kvinder, der kan have øget risiko for knogleskørhed og tab af muskelmasse, hvis de faster. Vi undersøger dog stadig, hvordan faste påvirker kroppen og hjernen på længere sigt, siger Morten Scheibye Knudsen.

Når det gælder sauna, er forskningen mere solid. Der er forholdsvis stærk evidens fra blandt andet Finland for, at sauna kan have en positiv effekt i forhold til hjerte-kar-sygdomme og astma. Cold plunging – altså iskolde bade – er derimod et nyere forskningsområde.

- De første studier tyder på positive effekter på blandt andet hjerte-kar-sundhed og humør, men vi mangler stadig større undersøgelser, siger han.

Miljøet kan også påvirke aldringen

Ud over gener og livsstil undersøger forskerne også, hvordan miljøet påvirker kroppens aldring. Luftforurening er et af de områder, der især er fokus på.

- Stor forurening kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Men vi ved endnu ikke nok om, hvor stor betydning det har for biologisk aldring, siger Morten Scheibye Knudsen.

Samtidig vurderer han, at betydningen af forurening sandsynligvis er mindre end betydningen af de mere velkendte livsstilsfaktorer som rygning, kost og fysisk aktivitet.

Det er aldrig for sent at begynde

Selvom gener spiller en rolle, understreger Morten Scheibye Knudsen, at det aldrig er for sent at gøre noget godt for kroppen.

- Jo tidligere du starter med sunde vaner, desto bedre. Men det er aldrig for sent at begynde. Forskerne ved endnu ikke, hvor meget det er muligt at påvirke den biologiske alder, eller hvor grænsen går. Men meget tyder på, at kroppen fortsat reagerer positivt på sunde valg – også senere i livet.

Morten Scheibye Knudsen understreger, at biologisk alder derfor ikke er en dom over din krop, men snarere et øjebliksbillede af, hvordan den har det lige nu.

- Måske er det netop dét, der gør forskningen så interessant – at aldring ikke kun handler om, hvor mange år du har levet, men også om hvordan du lever dem, siger han.