Undgå sommerens småskader – lægens bedste råd

Sommeren byder på mere tid udendørs. Du bader, cykler, går ture, arbejder i haven og tænder måske grillen en lun sommeraften. Men når du opholder dig mere ude og er mere aktiv, kan der også følge nogle typiske skader og gener med. Solskoldning, insektstik, hudafskrabninger og forstuvninger er blandt de hyppigste årsager til, at skadestuer og praktiserende læger får mere travlt i sommermånederne.

Heldigvis kan du gøre meget selv – både for at forebygge og for at lindre, hvis uheldet er ude. Her får du råd fra akutlæge og overlæge Catrin Iversen på Regionshospitalet i Randers til, hvordan du passer på dig selv i sommervarmen, og hvad du kan gøre ved de mest almindelige sommerskader.

1. SOL OG VARME

Forebyg solskoldning

Solskoldning er en af de mest almindelige sommerskader. Den opstår, når huden får mere UV-stråling, end den kan tåle. Du kan forebygge solskoldning ved at smøre dig godt ind i solcreme med minimum faktor 30. Husk også at smøre dig igen i løbet af dagen, især hvis du bader eller sveder.

Derudover kan du beskytte dig ved at bruge hat eller let tøj og ved at opholde dig i skyggen, når solen er stærkest. Midt på dagen – typisk mellem klokken 12 og 15 – er UV-strålingen kraftigst.

Vær også opmærksom på, at nogle typer medicin kan gøre huden mere følsom over for sollys. Det gælder blandt andet visse typer antibiotika, vanddrivende medicin og visse hudbehandlinger. Hvis du tager medicin, kan det derfor være en god idé at spørge på apoteket eller hos din læge, om du bør være ekstra forsigtig i solen.

Hvis du bliver solskoldet

Hvis huden bliver rød og øm, kan du lindre generne ved at køle huden ned med kolde klude eller ved at skylle med køligt vand.

Efterfølgende kan du smøre huden med en fed eller fugtgivende creme. Hvis smerterne er generende, og du for eksempel har svært ved at sove, kan almindelig smertestillende medicin som paracetamol hjælpe.

Hvis der opstår væskefyldte blærer, bør du lade dem være. De fungerer som en naturlig beskyttelse af huden, mens den heler. Samtidig er det vigtigt at undgå yderligere sol på det skadede område.

Soleksem

Soleksem viser sig typisk som et kløende udslæt på hud, der har været udsat for sol. Her kan en mild binyrebarkhormoncreme – for eksempel hydrocortison 1 procent – dæmpe kløe og irritation. Cremen kan fås i håndkøb på apoteket.

Undgå at kradse i huden, da hel hud beskytter mod infektion og yderligere irritation.

Undgå dehydrering

I varmt vejr mister kroppen mere væske, især hvis du er fysisk aktiv. Derfor er dehydrering også en typisk sommerudfordring. Ældre og små børn er særligt udsatte, men alle kan blive dehydrerede, hvis de ikke får nok væske – for eksempel ved høj varme, feber, opkast eller diarré.

Tegn på dehydrering kan være svimmelhed, træthed eller en følelse af at være ved at besvime, når du rejser dig. Et andet tegn er, hvis du tisser sjældnere end normalt, eller hvis urinen er meget mørk.

Hvis du bliver utilpas i varmen, bør du søge skygge eller et køligt sted og begynde at drikke væske.

Vand er godt, men hvis du har svedt meget, kan drikke med lidt sukker og også mad med lidt salt være en fordel – for eksempel juice eller saftevand, eventuelt sammen med lidt chips. Det kan også hjælpe at køle kroppen ned, for eksempel ved at sætte fødderne i koldt vand.

Det vigtigste råd til at forebygge dehydrering er enkelt: Drik hellere lidt for meget end for lidt.

2. INSEKTSTIK, BID OG BRANDMÆND

Hvepse og bier

Sommeren betyder også flere møder med insekter. De fleste stik er ufarlige og giver kun kortvarig smerte, kløe eller hævelse. Hvis du bliver stukket af en bi eller hveps, bør du først fjerne brodden, hvis den stadig sidder i huden. Derefter kan du køle området ned med en kold klud eller is pakket ind i et viskestykke. Antihistamin kan fås i håndkøb på apoteket og kan også dæmpe kløe og hævelse.

I sjældne tilfælde kan et hvepsestik udløse en allergisk reaktion. Tegn kan være nældefeber, hævelse i ansigt eller hals, åndenød eller svimmelhed. Stik i mund eller hals kan også være farlige, fordi hævelse kan blokere luftvejene. I disse tilfælde skal du straks ringe 112.

Læs også: Anafylatisk reaktion: Hvor meget ved du egentlig om en potentielt livstruende allergisk reaktion?

Flåter

Flåter findes især i skov og højt græs og kan sætte sig fast på huden. De sætter sig ofte på varme, skjulte steder på kroppen, for eksempel bag knæene eller i lysken. Du bør fjerne flåten så hurtigt som muligt med en pincet eller en særlig flåtfjerner fra apoteket.

Efter et flåtbid kan der komme en lille rød prik. Hvis området senere udvikler sig til en større rød ring – typisk større end en femkrone – bør du kontakte din læge. Det kan være tegn på borreliose, en bakterieinfektion som overføres via flåter, og som kan udvikle sig til en mere alvorlig sygdom, hvis den ikke behandles med antibiotika.

Læs også: Skovflåt - hvordan fjerner jeg dem?

Brandmænd

Hvis du kommer i kontakt med en brandmand i havet, kan huden begynde at brænde og blive rød.

Hvis der sidder rester fra brandmandens tråde på huden, kan du forsigtigt fjerne dem – for eksempel med et håndklæde – og derefter skylle huden med koldt vand. Undgå at gnide hårdt, da det kan få flere giftceller til at frigive gift og gøre svien værre.

Efterfølgende kan en mild kløestillende creme eller antihistamin som håndkøb fra apoteket lindre generne. I de fleste tilfælde går generne over af sig selv.

Et gammelt husråd lyder, at du skal tisse på såret, hvis du bliver brændt af en brandmand. Det er dog en myte, og urin er ikke løsningen på det sviende udslæt.

3. FALD OG SMÅSKADER

Når du er aktiv udendørs, kan der også ske mindre uheld. Fald fra cykel, leg i haven eller sport kan give forstuvninger, brud eller hudafskrabninger.

Forstuvninger og brud

Hvis du vrikker om på foden, kan det give en forstuvning. Læg hurtigt noget koldt på området – for eksempel en pose frosne ærter pakket ind i et viskestykke. Kulden kan dæmpe smerter og hævelse.

Du kan også mindske hævelsen ved at holde den skadede kropsdel hævet over hjertehøjde, for eksempel ved at lægge benet op på puder.

Hold leddet i ro i starten og brug eventuelt et støttebind. En forstuvning kan tage fra en uge til flere uger om at hele.

Hvis en arm eller et ben tydeligt sidder forkert, hvis du ikke kan støtte på benet, eller hvis du er faldet fra stor højde, bør du søge læge eller skadestue. Så er det mere sandsynligt, at der er tale om et brud, der kræver lægehjælp.

Hudafskrabninger

Hudafskrabninger er blandt de mest almindelige småskader. Hvis der er snavs i såret, bør du rense det med vand og sæbe. Hvis såret er rent, er vand ofte nok.

Derefter kan du sætte et plaster på for at beskytte såret. Det er bedst at holde såret dækket, da det fremmer helingen og mindsker risikoen for infektion. Skift plasteret dagligt – og efter bad eller svømning – så såret holdes rent.

Forbrændinger ved grillen

Grill og sommer hænger tæt sammen, men hvert år sker der også forbrændinger, når der grilles. En hyppig årsag er brug af tændvæske eller uopmærksomhed. Stikflammer kan opstå og i værste fald sætte ild til tøj eller hud.

Hvis du bliver forbrændt, er det vigtigste at køle området ned med det samme. Skyl huden med køligt vand – gerne omkring 10-15 grader – indtil smerterne aftager.

Hvis forbrændingen er mindre end en håndflade, kan du normalt selv behandle den derhjemme. Hvis der opstår blærer, bør du lade dem være, fordi de beskytter huden.

Er forbrændingen større end en håndflade, eller sidder den over et led, bør du søge læge, da arvæv her kan påvirke bevægeligheden.

Hjernerystelse

Hvis du slår hovedet ved et fald, for eksempel fra en trampolin, kan du få en hjernerystelse. Symptomer kan være hovedpine, svimmelhed, kvalme, træthed eller problemer med at koncentrere sig. Hvis du har slået hovedet og oplever disse symptomer, skal du kontakte lægen. Følg altid lægens anbefalinger.

Du bør søge læge igen, hvis symptomerne forværres, eller hvis der opstår opkast, udtalt sløvhed, forvirring eller besvimelse.