Hvad er galdesten – og hvornår skal de behandles?

En pludselig, intens smerte under højre ribben, der kan stråle om i ryggen og op mod skulderbladet, kan føles skræmmende – især første gang det sker. Mange frygter, at der er tale om noget alvorligt.

I en stor del af tilfældene viser det sig at være galdesten, en meget almindelig lidelse, som langt fra altid kræver behandling, men som i nogle situationer kan udvikle sig til mere alvorlig sygdom. For de fleste er galdesten ufarlige, men for nogle kan de påvirke livskvaliteten markant. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad galdesten er, hvorfor de opstår, og hvornår det giver mening at gøre noget ved dem.

Ifølge professor John Gásdal Karstensen fra Gastroenheden på Hvidovre Hospital har omkring 300.000 voksne danskere formodentlig galdesten, men omkring fire ud af fem mærker aldrig noget til dem. Omvendt er galdestensanfald en meget hyppig årsag til smerter fra maven, og fjernelse af galdeblæren er et af de mest almindelige kirurgiske indgreb i Danmark med cirka 9.000 operationer årligt.

Hvad er galdesten – og hvorfor opstår de?

Galdesten er små sten, der kan dannes i galdeblæren, et lille organ på cirka 4-5 centimeter, som ligger under leveren. Leveren producerer galde, en fordøjelsesvæske, der hjælper kroppen med at nedbryde og optage fedt. Galden ledes fra leveren til galdeblæren, hvor den opbevares, indtil vi spiser. Når vi indtager mad – især fedtholdig mad – trækker galdeblæren sig sammen og sender galde ud i tarmen, hvor den indgår i fordøjelsen.

- Hvis galdeblæren gennem længere tid tømmes sjældnere eller mindre effektivt – det gør den for eksempel ved overvægt, hurtigt vægttab eller hormonelle påvirkninger, for eksempel under graviditet – kan galden blive mere koncentreret og opholde sig længere i galdeblæren. Det øger risikoen for, at der dannes krystaller og senere galdesten. De fleste galdesten består primært af kolesterol. Dannelsen af galdesten er ikke fuldt klarlagt, men både koncentreret galde, og at galden bliver liggende længe i galdeblæren spiller en vigtig rolle, forklarer John Gásdal Karstensen.

Hvem har størst risiko for at få galdesten?

Flere faktorer øger risikoen for at udvikle galdesten, selvom man endnu ikke kender alle de præcise mekanismer. Kvinder er generelt mere disponerede end mænd, og risikoen stiger med alderen. Galdesten ses oftest fra 40-50-årsalderen og frem.

- Hormonelle forhold spiller en rolle, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor kvinder, der har været gravide, har en lidt højere risiko. Vægt er også en vigtig faktor. Både overvægt og større vægttab kan fremme dannelsen af galdesten, fordi ændringer i kroppens fedtomsætning påvirker galdesammensætningen.

Derudover tyder forskning på, at arvelighed har betydning. Hvis ens forældre har haft galdesten, er sandsynligheden for selv at udvikle dem øget.

Galdestensanfald med intense smerter

Når galdesten giver symptomer, viser det sig som galdestensanfald med pludselige, stærke smerter. I lægefagligt sprog kaldes det galdestenskolik, fordi smerterne kommer i anfald. Et anfald opstår, når en sten midlertidigt blokerer galdeblærens afløb og får galdeblæren til at trække sig kraftigt sammen.

Smerten beskrives ofte som meget intens og sidder typisk under højre ribben. Den kan stråle om i ryggen og op mod højre skulderblad. Mange oplever, at smerten kommer pludseligt og kan vare fra minutter til flere timer. Anfaldet kan opstå i forbindelse med et måltid, men ikke nødvendigvis hver gang.

- Selv om smerterne kan være voldsomme og angstprovokerende – især første gang – er et enkelt galdestensanfald i sig selv ikke farligt og går som regel over af sig selv. Hvis smerterne forsvinder hurtigt, kan du godt vente med at kontakte din egen læge til dagen efter. Men varer de i længere tid, bør du kontakte vagtlægen, siger John Gásdal Karstensen.

Sådan stilles diagnosen

Diagnosen stilles typisk ved en ultralydsscanning af galdeblæren. Scanningen kan vise, om der er sten, og hvor mange der er.

- Det er værd at bemærke, at størrelsen og antallet af sten ikke nødvendigvis hænger sammen med graden af smerter. Lægerne ved ikke, hvad det skyldes, når nogle kan have mange sten uden symptomer, mens andre kan have få sten og alligevel få voldsomme anfald, siger John Gásdal Karstensen.

Diagnosen stilles ikke alene på baggrund af symptomer, men ved at kombinere sygehistorie, klinisk vurdering og billeddiagnostik.

Hvornår er det nødvendigt at behandle galdesten?

Galdesten skal kun behandles, hvis de giver symptomer. Mange har galdesten uden at mærke noget til dem, og i de tilfælde er der ikke behov for behandling. Danske undersøgelser viser, at størstedelen aldrig udvikler gener. Det er altså ikke fundet af galdesten, du kan blive behandlet for, men de gener, de eventuelt giver.

Et enkelt galdestensanfald er heller ikke i sig selv en grund til behandling ud over smertelindring. Ofte vil lægen se tiden an, hvis anfaldene er sjældne og kortvarige. Behandling bliver først relevant, hvis anfaldene vender tilbage, er meget smertefulde eller påvirker hverdagen væsentligt.

- Det kan for eksempel være, hvis smerterne gentagne gange afbryder dagligdags aktiviteter eller skaber utryghed i forhold til nye anfald. Vurderingen beror derfor på symptomernes hyppighed, sværhedsgrad og betydning for livskvaliteten.

Behandlingsmuligheder ved galdestensanfald

Ved lejlighedsvise galdestensanfald består behandlingen typisk af smertestillende medicin. Ofte anvendes præparater som diclofenac, der både lindrer smerter og kan dæmpe galdeblærens sammentrækninger under anfaldet. Mange kan derfor håndtere enkelte anfald uden yderligere behandling.

Hvis anfaldene er tilbagevendende eller belastende, kan du blive tilbudt operation, hvor galdeblæren fjernes (laparoskopisk kolecystektomi). Indgrebet foregår i fuld bedøvelse gennem små snit i maven, hvor kirurgen indfører instrumenter og fjerner galdeblæren. Operationen varer typisk få timer, og mange patienter kan komme hjem samme dag. For de fleste er indgrebet ukompliceret, og der er normalt ikke behov for kontrol bagefter.

Selvom operationen for langt de fleste forløber ukompliceret, så er der som ved alle operationer nogle risici. Der kan opstå blødning, infektion eller – i sjældne tilfælde – skade på de dybe galdeveje.

Skade på de dybe galdeveje er en alvorlig komplikation, som kan medføre lækage eller afløbshindring af galde. Det kan føre til gulsot, infektion (kolangitis), smerter og i nogle tilfælde bughindebetændelse. Det sker for omkring 1 ud af 250.

Tilstanden kræver ofte yderligere behandling, som kan inkludere nye operationer eller endoskopiske indgreb (kikkertbehandling via munden til galdevejene), og kan medføre et længere og mere kompliceret sygdomsforløb. Derfor er det vigtigt, at beslutningen om operation træffes efter en grundig individuel vurdering.

Hvilke konsekvenser har det at undvære galdeblæren?

Mange undrer sig over, hvorfor vi overhovedet har en galdeblære, hvis den kan fjernes. Galdeblærens primære funktion er at fungere som lager for galde og dosere den, når vi spiser. Når galdeblæren fjernes, løber galden i stedet kontinuerligt fra leveren til tarmen.

- Langt de fleste mennesker kan leve helt normalt uden galdeblære, og kroppen tilpasser sig hurtigt. Det kan sammenlignes med blindtarmen, som også er et organ, du kan undvære uden større konsekvenser, siger John Gásdal Karstensen.

Det er meget sjældent at udvikle nye galdesten, når galdeblæren først er fjernet.

Hvad kan der ske, hvis du ikke får behandling?

- I mange tilfælde sker der ingenting, selv om du har galdesten. Har du ingen symptomer, anbefales der normalt ikke behandling, og hovedparten forbliver symptomfri hele livet. Selv ved galdestensanfald er behandling ikke altid nødvendig. Hvis anfaldene er sjældne og til at leve med, kan du ofte nøjes med smertelindring og observation i samråd med lægen. Først ved hyppige eller belastende symptomer bliver egentlig behandling typisk relevant.

Hos personer med symptomgivende galdesten er der dog en øget risiko for at udvikle komplikationer sammenlignet med personer uden symptomer. Denne risiko er fortsat relativt lav, og de fleste med galdestensanfald udvikler ikke alvorlig sygdom.

Kompliceret galdestenssygdom

I nogle tilfælde kan galdesten føre til mere alvorlige tilstande, hvis en sten sætter sig fast og blokerer afløbet fra galdeblæren, galdevejene eller bugspytkirtlen. Hvor stenen sætter sig fast, afgør hvilken komplikation, der opstår. Komplikationerne kan opstå hos personer, der tidligere har haft galdestensanfald, men kan også være det første tegn på galdestenssygdom. Når en sten blokerer, kan det føre til betændelse eller påvirkning af de involverede organer og kræver ofte behandling – i nogle tilfælde operation.

En sten kan sætte sig fast i galdeblæren og føre til betændelse i galdeblæren (kolecystitis), som giver vedvarende smerter, feber og sygdomsfølelse og kræver hospitalsbehandling – ofte med operation, hvor galdeblæren fjernes.

En anden, mere alvorlig tilstand opstår, hvis en sten sætter sig fast i de dybe galdeveje. Det kan føre til betændelse i galdegangene (kolangitis), som kan give gulsot, feber og i værste fald blodforgiftning. Her er akut behandling nødvendig, typisk med en kikkertundersøgelse, hvor stenen fjernes eller aflastes.

I nogle tilfælde kan stenen bevæge sig længere ned og blokere udførselsgangen fra bugspytkirtlen, hvilket kan udløse akut bugspytkirtelbetændelse. Denne tilstand kræver indlæggelse og kan i alvorlige tilfælde blive livstruende, særligt hvis betændelsen udvikler sig med vævsdød og komplikationer.

De nævnte komplikationer er heldigvis langt sjældnere end almindelige galdestensanfald. De fleste med galdesten – også dem, der oplever anfald – udvikler aldrig alvorlige komplikationer. Alligevel er det vigtigt at søge læge, hvis smerterne ændrer karakter, bliver vedvarende, eller hvis der opstår feber, gulsot eller tydelig sygdomsfølelse, da det kan være tegn på en komplikation, som kræver hurtig behandling.

Kan galdesten forebygges?

Det er ikke altid muligt at forebygge galdesten, fordi flere risikofaktorer – som alder, køn og arvelighed – ikke kan ændres. Alligevel tyder meget på, at livsstil kan spille en rolle. En sund og varieret kost samt regelmæssig motion kan have betydning. En stabil og normal kropsvægt kan muligvis reducere risikoen. Omvendt kan store og hurtige vægttab øge risikoen for galdestensdannelse.

- Samtidig er det vigtigt at have realistiske forventninger. Mange af de forhold, der påvirker risikoen for galdesten, såsom hormonelle forhold, graviditet og det at blive ældre, kan du ikke selv styre. Forebyggelse handler derfor i høj grad om generel sund livsstil, siger John Gásdal Karstensen.