Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Bakterier og infektion

Udgivet: af Christine Foss, Netdoktor

Kødædende bakterier er farlige men sjældne

En infektion med kødædende bakterier er alvorlig. Bakterierne kan sprede sig hurtigt og tilstanden kræver akut behandling. Heldigvis er denne type af infektioner sjældne. Her kan du læse om symptomer og behandling, og om hvorfor det kaldes kødædende bakterier.

Selve navnet ‘kødædende bakterier’ lyder ildevarslende, og en infektion med dem er også en alvorlig sag, der kræver hurtig diagnose og behandling. Infektionen kan sprede sig i raskt væv og kan i nogle tilfælde kræve amputation. Dog er denne type af infektioner sjældne, fortæller Peter Ellekvist, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital, Medicinsk Afdeling O.

- En ellers rask person, der bliver invalideret, eller pludselig må have en amputation, det er jo aldrig behageligt at se på, og man tænker “kan det ramme mig?” og det kan det jo principielt, men det er uhyre sjældent.

Der er omkring 50-100 tilfælde om året af infektion med kødædende bakterier. På fagsprog også kaldet nekrotiserende fasciitis eller netrotiserende bløddelsinfektion. Det kan for eksempel ske efter operation, en ulykke eller ved mindre skader som en rift, hvor bestemte bakterier kommer ind i kroppen og får de rigtige vilkår for at sprede sig.

Et helt centralt symptom ved denne her tilstand er kraftige smerter. Man får simpelthen enormt ondt. 

‘Æder’ ikke kød

De kødædende bakterier ‘æder’ ikke kød, men kan gradvist ødelægge rask væv, såsom muskler, muskelhinder og underhud ved at ødelægge blodforsyningen til vævet. Når vævet ikke længere får ilt fra blodet, dør det, og bakterierne kan så vokse i det døde eller døende væv og sprede sig videre til raskt væv. Peter Ellekvist forklarer:

- Det er ikke, fordi de spiser kødet konkret. Det er i virkeligheden et dårligt udtryk, men det dækker over, at de er i stand til gradvist at ødelægge blodforsyningen i levende væv, og derved vokse i det døde eller døende væv. Sådan en infektion kan på få timer brede sig til tidligere i raskt væv.

Han forklarer, at det sker ved, at bakterierne producerer nogle giftstoffer med forskellige virkninger. Nogle kan få blodkarrene til at trække sig sammen og lukke af, og få blodet til at størkne i de små blodkar. Andre påvirker blodtrykket på anden vis ved at få blodkarrene til at udvide sig, og få væske til at flytte sig ud i det omkringliggende væv. Fælles for giftstofferne er altså, at de ødelægger vævet, og det døde eller døende væv giver så grobund for flere af bakterierne.

Det er ikke, fordi de spiser kødet konkret.

Ufarlige bakterier kan blive farlige

Der er flere typer af bakterier, som kan gå hen og blive ‘kødædende’, hvis de får de rette betingelser. En af dem, gruppe A streptokokker, er fredelige, så længe de befinder sig på ydersiden af kroppen, og mange af os bærer dem på huden og i næsen, uden vi mærker til det, og uden at man på forhånd kan sige hvem, der er bærere. Bakterierne kan komme ind i kroppen gennem brud på huden, for eksempel rifter eller sår efter ulykke eller operation. De kan også komme ind i kroppen uden brud på huden, og man mener, at det sker ved for eksempel halsbetændelse. Kommer bakterierne ind i kroppen, tager vores immunforsvar sig normalt af det, men i nogle tilfælde kan immunforsvaret ikke udføre sin opgave som normalt, forklarer Peter Ellekvist.

- Hvis der kommer små områder, hvor blodforsyningen bliver påvirket, så kan de her bakterier få lov til at formere sig uhindret fra immunsystemet, fordi immunsystemet er afhængigt af en intakt blodforsyning for at kunne komme frem. Det kan være på grund af operation eller ulykke eller mindre ting som snit i huden. Så vil de her bakterier selv kunne få lukket nogle af blodkarrene af, og så skabes der nyt dødt væv, som bakterierne kan vokse frem i, og på den måde kan infektionen brede sig.

En infektion med kødædende bakterier er ikke smitsom. Udviklingen af nekrotiserende fasciitis kræver både tilstedeværelse af bakterier og de rette vækstbetingelser i form af væv med dårlig blodforsyning.

Bakterierne kan komme ind i kroppen gennem brud på huden, for eksempel rifter eller sår efter ulykke eller operation. De kan også komme ind i kroppen uden brud på huden, og man mener, at det sker ved for eksempel halsbetændelse.

Er man blevet opereret, har været i en ulykke eller lignende, vil lægerne være særligt opmærksomme på at sikre, at der ikke er noget dødt væv, som bakterierne kan få fodfæste i.

Ud over det, er nogle grupper mere udsatte, fordi de har nedsat blodforsyning eller et dårligere immunsystem. Det gælder blandt andet personer med diabetes, åreforkalkning, hjertesvigt, høj alder og personer, der har svækket immunforsvar. Desuden kan en infektion med kødædende bakterier også udvikle sig efter en alvorlig hudinfektion, eksempelvis rosen.

Ved mindre skader som rifter og sår kan man ikke forebygge en infektion med kødædende bakterier. Her gælder det om at kende symptomerne, og reagere på dem i tide.

Kraftige smerter og bleg eller blålig hud

Kendetegnene ved en infektion med kødædende bakterier er kraftige smerter i det angrebne område og bleg eller blålig hud, der skyldes den manglende blodforsyning.

- Et helt centralt symptom ved denne her tilstand er kraftige smerter. Man får simpelthen enormt ondt. Og de smerter, man har, står slet ikke mål med de ret beskedne forandringer, der er at se til en start. Sådan et lille område med lidt misfarvet hud, tillægger man normalt ikke større betydning. Det kan være et blåligt mærke, der ser lidt mere blegt ud, men er forbundet med kraftige smerter. Og får man pludselige, ulidelige smerter, som kommer ovenpå noget, som virker banalt, så skal man altså komme ind på et hospital og blive tilset, understreger Peter Ellekvist.

Ud over smerter og misfarvning af huden kan personen også få høj puls, eventuelt feber og blive konfus efterhånden som infektionen skrider frem.

Diagnosen skal stilles hurtigt

Bakterierne kan godt spores i blodet ved en blodprøve, men fordi infektionen kan sprede sig hastigt, er der brug for at stille diagnosen hurtigt. Det kræver, at man kan kigge direkte på det væv, som er mistænkt for at være angrebet med kødædende bakterier. Peter Ellekvist uddyber:

- Blodprøver er desværre ikke så meget værd som diagnose. Det kan godt være, at man kan finde bakterierne bagefter, men inden da skal man altså have diagnosen. Man skal vide, om man har den her potentielt løbske proces med bakterier, der breder sig ud i levende væv, og der er man altså nødt til at åbne folk. Er det på armen, så lægger man et snit i huden og arbejder ind i muskulaturen og ser, om den ser levende ud.

Behandling kræver operation

Diagnosen leder naturligt til behandlingen, som er operation. For at sikre, at bakterierne ikke længere har noget dødt eller døende væv at vokse i, er det nemlig nødvendigt at fjerne vævet.

- Ved behandling prøver man at fjerne det væv, som er dødt. Det er faktisk det eneste, der er at gøre. Man kan måske holde det nede med antibiotika for en tid, altså nogle timer, men hvis ikke man får fjernet det væv, som er dødt og døende, så vil bakterierne blive ved med at brede sig, fortæller Peter Ellekvist.

Ved behandling prøver man at fjerne det væv, som er dødt. Det er faktisk det eneste, der er at gøre. 

Det kan kræve fjernelse af dele af muskler eller i særligt svære tilfælde amputation. Bliver infektionen først opdaget sent i forløbet, vil der være øget risiko for, at den kan blive dødelig. Infektionen kan gøre, at blodtrykket falder, så man vil desuden forsøge at afhjælpe et lavt blodtryk med intravenøs væske. Trykkammerbehandling med ilt menes at kunne forbedre iltforsyningen til vævet og forsøges i nogle tilfælde, ligesom dialyse kan være påkrævet, hvis infektionen har medført nyreskade.

Forløbet afhænger i høj grad af, at infektionen bliver opdaget tidligt, så man kan gå i gang med den rette behandling.

Mere om bakterier og infektion

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies